Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aborrebjerget - Aborrefamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aborrebjerget, Møens højeste Punkt, 143 m,
beliggende 1 km V. f. Aalegaardsfaldet paa Storeklint
og lige Ø. f. Aborre Sø. Fra A., der ligger
midt i Skov, og hvis Ryg selv er skovbevokset,
har man en smuk Udsigt over Øen.
H. W.
Aborrefamilien (Percidæ, Cuv.) hører til de
frigællede Benfisk, hvis Svømmeblære ikke staar
i Forbindelse med Fordøjelseskanalen ved nogen
Luftgang, og hvis forreste Rygfinnestraaler er
stive, uleddede Pigstraaler, som, i hvert Fald
paa deres Bagside, er udstyrede med en tydelig
Længdefure (Acanthopterygii euacanthini).
Aborrefiskenes Krop er oftest langstrakt fiskeformet,
sammentrykt og beklædt med ru, i Bagranden
takkede (ktenoide) Skæl, Gællelaagsbenene er
mere eller mindre tandede og randtakkede,
Tænderne vel udviklede og stillede paa Kæberandene,
Plov- og som oftest ogsaa paa Ganebenene,
Rygfinnen ofte tvedelt, i hvilket Tilfælde alle
Straalerne i den første Afdeling er Pigstraaler,
Bugfinnerne bryststillede og forsynede med een
Pig- og fem Blødstraaler. Svømmeblære findes.
Familiens c. 60 Slægter og c. 500 Arter tilhører alle
Verdensdele, findes saavel i fersk som i salt
Vand, talrigst i Troperne; de er alle Rovfisk.
Her i Norden findes Aborren, Sandarten,
Havaborren ell. Barsen, Vragfisken ell.
Kæmpeaborren og Horken (s. ndf.), de to første i fersk og
brak Vand, Horken kun i fersk, de to andre kun
i Havet. Blandt de talrige fremmede Former kan
nævnes de delvis tvekønnede Serraner,
»Barberen« i Middelhavet og »Kusken« i de
sydamerikanske Have, der begge udmærker sig ved
forlængede Rygfinnestraaler, samt Gerresarterne,
der har sammenvoksede nedre Svælgben og
derfor af nogle Iktyologer henføres til den kunstig
sammenflikkede Gruppe Pharyngognathi.
Den almindelige Aborre (Perca fluviatilis, L.)
kaldes efter sit Opholdssted Ferskvands- ell.
Strandaborre; den naar en Længde af 30 cm,
sjælden indtil 60 cm, og en Vægt af 1—1 1/2 til 3 1/2 kg.
Rygfinnen er tvedelt, den forreste Del har 14—16
Pigstraaler, den bageste, mindre 1—2 Pigge og
13—15 Blødstraaler, Gatfinnen har 2 Pigge og
8—9 Blødstraaler. Farven er noget foranderlig
efter Vandets Beskaffenhed, graagrøn ell.
graagul, mørkere mod Ryggen, lysere mod Bugen,
særlig foran Bugfinnerne, hvor den bliver helt
hvidlig; 5—9 mørke, snart skarpe, snart
udflydende Tværbaand tegner Rygsiden. Første
Rygfinne er graaviolet med en stor, dybsort Plet mod
Bagranden, anden graagul, Bryst-, Bug- og
Gatfinner gullige ell. rødlige, Halefinnen graagrøn
med rødligt Skær. I Skovsøer med Tørvebund er
Farven altid meget mørk, i Brakvand bleg.
Undertiden optræder »Guldaborrer« med stærkt
gulrød Farve over hele Kroppen. A. er udbredt
over hele Europa, helt op i det nordlige Norge og
Sverige, væsentlig i fersk Vand, men ogsaa f. Eks.
i Øresund og Østersøen, fremdeles findes den i
Sibirien og Nordamerika. Den lever ret
selskabelig og foretrækker klart Vand med haard Bund;
den kan svømme meget rask, men stødvis, staar
dog oftest lurende mellem Vandplanter o. desl.
nogle faa Fod fra Overfladen og gaar undertiden
ned til store Dybder, saaledes i Bodensøen, hvor
man fanger A. paa 50—80 m. Naar disse
Dybvandsindivider drages op, sprænges Svømmeblæren
af den sig udvidende Luft, og Maven trænges
ud af Munden. A. er en Rovfisk, lever af Krebsdyr,
Orme og andre lavere Vanddyr, af Fisk, Rogn og
Yngel, selv af dens egen Art, ja tager endog smaa
Vandpattedyr, er meget graadig og gaar let paa
Krog. Den bliver forplantningsdygtig ved tre
Aars Alderen, og Legetiden falder hos os fra sidst
i Marts til først i Juni; paa nogle faa Fod Vand
afsættes Æggene i en 1—2 m lang,
sammenhængende Snor i Guirlander og Netværk paa
Sten, Trærødder, Rør o. a. Æggenes Antal
anslaas fra 80000 til 2—300000; det enkelte Ægs
Diameter er c. 2 mm. A. er meget sejlivet, holder
længe ud i daarligt Vand, taaler lange
Indespærringer i Hyttefade og langvarige Forsendelser;
dens Kød er meget fast, hvidt og velsmagende.
Huden leverer en husblaslignende Lim, og de
nydelige Skæl anvendes til kunstige Blomster
m. m. Den fanges med Vod og Læggekroge
samt i Ruser; af Lystfiskere tages den paa
Medetøj, agnet med Orm, men ogsaa paa Dyp og
Spinder, om Vinteren fra Isen med Kolbetøj.
Sandarten (Lucioperca sandra, Cuv. —
Val.), som kun nogle Gange er tagen ved vore
Kyster (Sjællands Østkyst), hvorhen den
rimeligvis har forvildet sig fra den sv. ell. tyske
Østersøkyst, findes ellers i den største Del af Europa,
særlig i den østlige Del, og tilhører saavel det
sydøstlige Norges som Sveriges Fauna (»Gjörs«).
Den ligner A. meget og har ligesom denne to
Rygfmner, men den er mere slankt bygget, og
nogle af dens Tænder er særlig udviklede
fremfor de øvrige, medens Gællelaagets øvre Rand
ikke bærer nogen fremragende Pig. Sandarten
bliver over 1 m lang og naar en Vægt af c. 15 kg;
den er en Rovfisk, hvis Yndlingsspise en lille
Laksefisk, Smelten, synes at være, men tager dog
nu og da til Takke med døde Fisk. Dens
fortrinlige Kød gør den til en værdifuld Handelsvare,
og da den, i Modsætning til A., er en
hurtigvoksende Fisk, har man udsat den i adskillige
danske Ferskvande. Den smaaskællede, særlig
middelhavske og vesteuropæiske Bars (Labrax
lupus, Cuv.), som i Modsætning til de foran
nævnte Arter er en ren Saltvandsfisk, er en ret
sjælden Gæst hos os, om end den er fanget helt
oppe ved Tromsø. — Horken (Acerina cernua,
L.) er alm. i de fleste Søer og større Vandløb i
Danmark, medens den i Norge, hvor den
benævnes Ruskle ell. Horr, næppe gaar højere imod
Nord end til Gudbrandsdalen; i øvrigt
forekommer den i Sverige, England, store Dele af
Mellemeuropa, Rusland og Sibirien. Denne lille Fisk
der kun bliver 15—20 cm lang, ligner en kort,
plump A., men de 2 Rygfinner er hos den
smeltede sammen til een, og Hovedet er forsynet med
slimfyldte Gruber, hvilket giver den et
ejendommeligt Udseende. Dens Kød er en sund og
velsmagende Føde, men i Danmark spises den saa
godt som slet ikke og bruges kun som Madding
for Aal. Kæmpeaborren (Polyprion cernium,
Val.) har ligesom Horken kun 1 Rygfinne,
men i Modsætning til denne er den en af de
største Aborrefisk, idet den naar en Længde af over
1 1/2 m. Den er en ægte Havfisk, som opholder
sig ved klippefulde Kyster, men tillige følger med
Drivtømmer, flydende Vrag (»Vragfisk«) o. l. Et
enkelt Eksemplar er fanget ved Bergen, dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
