Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aborrefamilien - Abórt - Abortivkur - Abortivmidler, se Fosterfordrivelse - About, Edmond, fr. Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hyppighed tiltager mod S., og paa Madeira f.
Eks. skal den være en af de Fisk, som ses talrigst
paa Torvet. Slægten Micropterus ell. Grystes,
ligeledes med kun 1 Rygfinne, men med 3 Pigstraaler
i Gatfinnen, hører hjemme i Amerika, men et
Par Arter er indførte til Europa; den ene af dem,
Ørredaborren (M. ell. G. salmoides Lacép.)
er ogsaa blevet udsat i Danmark. (Se farvetrykt
Tavle »Ferskvandsfisk«).
(H. P. J.) Ad. J.
Abort. 1) A., paa Dansk Misfødsel, kaldes
Svangerskabets Afbrydelse paa et Tidspunkt,
hvor Fostret endnu ikke er levedygtigt, hvilket
Tidspunkt maa sættes ved omtr. 28.
Svangerskabsuge, medens en utidig Afbrydelse efter
dette Tidspunkt kaldes en for tidlig Fødsel.
Aborteringens Aarsager kan være sygelige
Tilstande saavel hos Moderen som i Ægget. Hos
Moderen kan de sygelige Tilstande være af mere
alm. Natur, som heftige Febersygdomme,
saaledes Kolera, tyfoid Feber, Lungebetændelse
o. s. v., ell. Forgiftninger, som Fosforforgiftning,
ell. det kan være kroniske Sygdomme, f. Eks.
Nyresygdomme, Hjertesygdomme og fremfor alle
Syfilis. Dog er det langtfra altid, at disse
Sygdomme bevirker A., og det samme gælder
Sygdomme i selve Livmoderen som
Lejeforandringer, Betændelse, Kræft o. s. v. Sygdomme i
Ægget, der bevirker A., kan dels angribe
Æghinderne, dels selve Fostret. Dør dette af en
ell. anden Grund, indtræder altid A., om end
ikke altid straks; der kan endog gaa Maaneder,
ja mere (saakaldt missed abortion), før Ægget
udstødes. Fremkaldes A., hvad der dog vist er
sjældnere end alm. antaget, efter et Stød ell.
Fald, ell. efter stærke Legemsbevægelser (f. Eks.
Dans), beror dette som Regel paa, at der
herved er opstaaet Blødninger i Æghinderne, ell.
Fosteret er dødt. Naar den Aarsag, der har
bevirket A., gentager sig ell. vedbliver at virke i
flere paa hinanden flg. Svangerskaber, kan der
ogsaa indtræde A. den ene Gang efter den anden
(den saakaldte habituelle A.); blandt de
hyppigste Aarsager hertil maa nævnes
Sygdomme i Livmoderen og Syfilis. A. kan indtræde
til enhver Tid, men er hyppigst i Svangerskabets
første Tid, maaske særlig i Tiden omkring 3.
Maaned. De Tilfælde, der ledsager A., har en
noget forsk. Karakter, efter som A. indfinder sig
tidlig ell. sent i Svangerskabet. Indfinder den
sig sent, vil der ikke være andre væsentlige
Forskelligheder fra en for tidlig Fødsel end de, der
betinges ved Fostrets ringe Størrelse. I de
tidligere Maaneder er derimod Blødningen
som Regel stærk og betydelig; dette beror for en
Del paa, at Forbindelsen mellem Ægget og
Livmoderen er saa fast, at Løsningen tager længere
Tid og ofte er ufuldstændig, og før Livmoderens
Indhold er fuldstændig udtømt, standser
Blødningen ikke. Ved tidlige A. spiller derimod selve
Fosterets Udstødning ingen Rolle; ofte udstødes
det ubemærket, ofte gaar det bort sammen med
det ikke bristede Æg. Behandlingen kan
dels gaa ud paa at forebygge A., for saa vidt
man kan hæve de til Grund for denne liggende
Aarsager, dels paa at forhindre ell. standse den,
hvor der alt er truende Tegn til dens Indtræden,
dels endelig maa den rettes mod de farlige Tilfælde,
der ledsager den. I sidstnævnte Henseende
vil bl. a. Sengeleje være nødvendigt, ofte
Udstopning af Moderskeden, ikke sjælden
kunstig Fjernelse af Ægget ell. af tilbageblevne
Rester heraf. Da Faren for Barselfeber er lige
saa stor ved den utidige som ved den rettidige
Afbrydelse af Svangerskabet, maa der ved A.
tages de samme Forholdsregler for at forebygge
Barselfeber som ved en Fødsel. Ligeledes
kræves der efter en A. Ro, »Liggen i Barselseng«,
ligesom efter en Fødsel, og helst næsten lige saa
længe. — Kunstig A. kaldes den af en Læge
i kurativt Øjemed fremkaldte A. Anledning
(Indikation) til dette Indgreb kan være sygelige
Tilstande hos Moderen, der maa antages at
forværres i høj Grad ell. endog blive faretruende
for hendes Liv, hvis Svangerskabet fortsættes,
f. Eks. visse Tilfælde af uafbrudt Opkastning,
nogle Former af Nyresygdom, af Tuberkulose
o. s. v. Fremgangsmaaden ved den kunstige A.
vil næsten altid være, ved direkte Indgreb, at
søge enten at aabne Ægget ell. at løsne dettes
Forbindelse med Livmoderen. Brugen af
Medikamenter i dette Øjemed er saa godt som ganske
forladt. Derimod benyttes saadanne ikke
sjælden i forbryderske Øjemed til den saakaldte
kriminelle A., Fosterfordrivelse.
2) A. benævnes ogsaa det ved en Abortering
udstødte Foster ell. Æg. Dette sidste frembyder,
som det fremgaar af det ovenf. anførte, ofte
betydelige Abnormiteter som Udtryk for de
sygelige Forandringer, der har bevirket Misfødslen.
Et saadant abnormt Æg kaldes hyppig en mola
(og da efter dets Udseende en Kød-M. [mola
carnea], en Blod-M. [mola sanguinea], en Drue-M.
[mola hydatidosa] o. s. v.). Selve Fosteret kan
man ved en tidlig A. ofte ikke paavise.
Lp. M.
3) A. hos Husdyr, se Kastning.
4) A. (jur.), se Fødsel.
5) A. benyttes i overført Bet. som Betegnelse
for en Ide, et Forslag, der ikke synes fuldt
gennemtænkt, og om hvis Levedygtighed man nærer
Tvivl.
Abortivkur kaldes i Lægevidenskaben en Kur,
ved hvilken man søger at gribe saaledes ind ved
Beg. af en Sygdom, at denne derved bringes til
øjeblikkeligt ell. snarligt Ophør. Kun ved de
færreste Sygdomme og i de sjældneste Tilfælde
lykkes en saadan Kur.
Lp. M.
Abortivmidler, se Fosterfordrivelse.
About [a↱bu], Edmond, fr. Forfatter, f. 14.
Febr 1828 i Dieuze (Lothringen), d. 17. Jan. 1885.
Sin første Uddannelse fik han i Paris, men i en
ung Alder kom han til Athen, hvor han tilbragte
fl. Aar ivrig optagen af arkæol. Studier. Efter at
være vendt tilbage til Paris (1853) udgav han
nogle livfulde Skildringer af Grækenland, L’Ile
d’Egine (1854) og La Grèce contemporaine (1855)
og optraadte desuden med stort Held som
Roman- og Novelleforfatter med Tolla (1855), Les
mariages de Paris (1856), Le Roi des montagnes
(1856), Germaine (1857), Les échasses de maître
Pierre (1857), Trente et Quarante (1858),
L’homme à l’oreille cassée (1862), Le nez d’un
notaire (1862), Le cas de M. Guérin (1862), La
vieille roche (1865), o. s. v. Et Ophold i Rom
(1858) gav ham Anledning til at skrive La
question romaine, hvor han skarpt angreb Pavens
verdslige Herredømme, og han erhvervede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
