- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
104

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahamson, Werner Hans Frederik, dansk Militær og Forfatter - Abrahamsson, Petter, sv. Retslærd (1668-1741) - Abrahamstrup, se Jægerspris - Abrahamstræ, se Vitex - Abrahamus Andreæ (Angermanus), se Andersson, A. - Abramis, se Karpefisk - Abrantes; By i Portugal - Abrányi, Kornel, ung. Politiker og Forfatter - Abrasion - Abrastol, se Asaprol - Abráxas - abrégé - Abrikosolie, se Abrikosæter - Abrikostræ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oversættelser, bl. a. ikke faa originale ell.
omarbejdede Salmer i den evangeliske Salmebog af
1798 — har kun lidet af hans Produktion
overlevet ham. Som Digter manglede han Fantasi, og
af hans mange Viser kendes vel nu kun »Min Søn,
om Du vil i Verden frem — saa buk«, samt »Vi
alle dig elske, livsalige Fred!«, medens Finheden
svigtede ham som Kritiker; men han var en
Mand med megen praktisk Sans og Tro paa sin
Sag. (Litt.: A.’s Selvbiografi i Lahde’s
Portrætter [1805]; Molbech, »W. H. F. A., en
litterær-biografisk Skitse« [1851]; »Historisk
Arkiv« [1886—87]).
J. Cl.

Abrahamsson, Petter, sv. Retslærd (1668—1741),
er særlig bleven bekendt ved sit store,
jur. Samlerværk »Sverikes Rikes Landslag med
anmärkningar« (1726), der vidner om indgaaende
Kendskab til Kong Kristoffer’s Landslov og de
talrige ældre og yngre Lovbud, der supplerede
denne. Til Belønning herfor blev han adlet 1727.

Abrahamstrup, se Jægerspris.

Abrahamstræ, se Vitex.

Abrahamus Andreæ (Angermanus), se Andersson, A.

Abramis, se Karpefisk.

Abrantes [port. ə↱wrănti∫; fr. abrã↱tæ.s], By i
Portugal, Prov. Estramadura, ligger 135 km NØ.
for Lissabon og 213 m o. H. ved højre Bred af
Tejo, der her begynder at blive sejlbar. (1900)
7245 Indb. Skt Vicentiuskirken i A. er en af
Portugals største og prægtigste Kirker. A. driver
Handel paa Lissabon med Egnens Landbrugsprodukter.
Den fr. General Junot gjorde 1807
herfra et dristigt Angreb paa Lissabon og fik
derfor af Napoleon Titelen Hertug af A.
H. P. S.

Abrányi [↱åbra.nji], Kornel, ung. Politiker
og Forfatter, f. 31. Decbr 1849 i Budapest. Han
var 1875—1901 Medlem af Rigsdagen og tilhørte
Oppositionen; 1887—94 redigerede han Bladet
»Pesti Napló«. Foruden Romaner og Noveller har
han skrevet fl. Skr. om politiske Emner. Hans
Broder Emil A., f. 1850. regnes for en af
Ungarns betydeligste lyriske Digtere.

Abrasion kaldes i Geologien den udjævnende
Virksomhed, som Havet udøver, naar det under
en Niveauforandring, der medfører en Stigning
af Vandspejlet, bryder ind over et Fastland. Ved
A. kan alle Terrainformer næsten fuldstændig
udviskes, saa at man som Resultat faar en plan
Flade (Abrasionsfladen), der stiger jævnt
indad mod Land, og paa hvis ydre Dele det af
Havet fra Landet løsrevne og bortførte Materiale
kan afsættes som næsten horisontale Lag.
Lignende Flader kan fremkomme ved Floders
Erosion (se Peneplan), men i dette Tilfælde uden
at der finder nogen Niveauforandring Sted, og
uden at Fladerne dækkes af marine Aflejringer.
Ligeledes vil en Indlandsis ved sin afhøvlende
Virksomhed kunne frembringe større, ofte dog
noget mere bølgede Flader, som dog i Reglen ved
Isens Afsmeltning dækkes af Moræneaflejringer,
hvorved Overfladen atter bliver mere ell. mindre
ujævn.
J. P. R.

Abrastol, se Asaprol.

illustration placeholder
Abraxasgemme.


Abraxas er den gængse (latiniserede) Form af
et mystisk-religiøst Ord, som hyppig forekommer
paa en egen Klasse Oldsager (se ndf.) skrevet
med græske Bogstaver i Formen Abrasax. Ordets
Oprindelse er endnu ukendt; de Etymologier,
man har opstillet i ældre og nyere Tid, er helt
mislykkede. Af Basilides, der levede i 2. Aarh.
e. Kr., og andre Gnostikere skal det være brugt
som en hemmelighedsfuld Betegnelse for det
højeste guddommelige Væsen. Allerede i Oldtiden
har man søgt at forklare dette ved at fremhæve,
at Bogstaverne i Ordet, adderede efter den
Værdi, de har i det græske Talsystem (a = 1,
b = 2. r = 100. a = 1, s = 200. a = 1, x= 60),
giver Tallet 365; efter Gnostikernes Lære skulde
nemlig det højeste Væsen ytre sig i 365, fra det
udgaaede (emanerede) Aandeskikkelser ell.
Aandeverdener, lige saa mange som Dagene i et Aar.
Denne Forklaring, der forudsætter, at A. er et
Ord, Gnostikerne har dannet med dette Formaal
for Øje, holder næppe Stik; thi ogsaa andre
Gudenavne, f. Eks. Mithras (skrevet Meithras),
giver, beregnede paa samme Maade, Tallet 365.
Rimeligere er det at antage A. for et gl.
Gudenavn, der har været brugt hos et østerlandsk
Folk. — Ordet findes hyppig paa en bestemt
Slags antikke Gemmer, Abraxasgemmer
ell. Abraxasstene, af hvilke de ældste
stammer fra 2. Aarh. e. Kr., de yngste fra den
begyndende Middelalder. De bærer i Alm. et
Gudebillede af fantastisk Form: en menneskelig Krop
med Hovedet af en Hane og Slanger i Stedet for
Ben; i højre Haand holder Skikkelsen en Pisk (et
ægypt. Gudesymbol), paa venstre Arm bærer den
i Reglen et Skjold (se Fig.). Disse Stene har ikke
som andre antikke Gemmer været brugte som
Signeter, men som Amuletter, hvilket allerede
fremgaar af, at begge Sider sædvanlig bærer Indskrifter
ell. billedlige Fremstillinger. Indskrifterne, der er
paa Græsk, fører os ind i Tidens Mysticisme og Tro
paa Trolddom. De var vel allerede i Oldtiden
Uforstaaelige for de fleste og kan nu ikke tydes i
deres Helhed; bl. a. indeholder de orientalske
Gudenavne (Abrasax, Chnumis, Iao, Adonai o. s.
v.), Beskyttelsesformularer, de syv græske
Vokaler, som spiller en Rolle ved Besværgelser (smlg.
de syv Planeter) o. s. v. I Almindelighed bruger
man nu Navnet Abraxasgemmer om alle de
nævnte, temmelig ensartede Amuletter, uden
Hensyn til, om Ordet A. findes paa dem ell. ej. De
Forsøg, man hidtil har gjort paa at klassificere
dem, har ikke synderlig videnskabelig Værdi; i
tidligere Tider er de ofte, men meget kritikløst,
behandlede af Arkæologerne. Abraxasgemmer
findes ret hyppig og er repræsenterede i enhver
større Samling af gr. og rom. Oldsager (i Kbhvn
i Antiksamlingen i »Nationalmuseet«).
C. B.

abrégé [abre↱зe] (fr.), Udtog, kort
Indholdsangivelse ; Abrégés, se Abstrakter.

Abrikosolie, se Abrikosæter.

Abrikostræ (Prunus Armeniaca L.), Art af
Prunus-Slægten, Træ (ell. Busk) med hele,
savtakkede, glatte Blade, med kortstilkede, enkelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free