- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
126

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Accise - Acciselastepenge - Accius (Attius), Lucius, rom. Tragediedigter, f. 170 f. Kr., d. efter 90 - Accolade - Accólti, Bernard o, ital. Digter af den berømte toskansk-aretinske Fam. A. (1465-1535) - Accoménda - accompagnato - accompli (fr.), fuldendt - acccuchernent (fr.), Fødselshjælp - acccucheurtakuor] (fr.)»Fødselshjælper - Accra, d. s. s. Akkra - accrescéndi jus, se Tilvækstret - accrescendo - Accrington, By i Lancashire i England - Accúrsius, ital. Glossator (c. 1182-1260) - Acephala, se Muslinger - Acephalus (lat.), Misfoster uden Hoved - Acer L. (Løn ell. Ahorn), Slægt af Lønfamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgifterne ved Fattigvæsenet og Vedligeholdelsen
af Havne og Broer. Afgiften hvilede paa de ad
Søvejen ind- og udførte toldpligtige Varer, paa
Varer, der førtes mellem de to Riger, men
derimod ikke paa den indenrigske Vareførsel.
Udførligere Bestemmelser om A. gaves ved
Toldrullerne af 1762 og 1768, der fastsatte A. til
1/2 % for alle »ubenævnte« Varer.

Fra 1793 blev A. overalt uden for Kbhvn
oppebaaret for kgl. Regning gennem
Toldvæsenet mod Godtgørelse til de enkelte
Købstæder. Disse Godtgørelser afløstes senere mod
Vederlag een Gang for alle til Byerne.
Fr. J.

Acciselastepenge, en Skibsafgift, der for
Provinsernes Vedk. ved Forordningen 1. Febr.
1797 § 20 blev sammendraget med en Del
mindre Afgifter til en enkelt Afgift. Denne Afgift
skulde herefter svares af Skibene under Navn
af Lastepenge til Told- og Konsumtionskassen.
A. (og Vinterhavnepenge) i Kbhvn forhøjedes
1815 og 1818 og ophævedes ved Plakat 28. Maj
1825 § 8.
Fr. J.

Accius [↱ak-] (Attius), Lucius, rom.
Tragediedigter, f. 170 f. Kr. i Pisaurum i Umbrien, d.
efter 90. Som de fleste ældre romerske
Dramatikere indskrænkede A. sig væsentlig til at
bearbejde græske Stykker (især af Sofokles og
Euripides) for den romerske Scene; dog
forfattede han enkelte Dramaer med romersk
Sujet (praetextae). Han var den frugtbareste
af de romerske Tragikere; han roses for sin
ophøjede Udtryksmaade og citeres ofte af Cicero,
der havde kendt ham i sin tidligste Ungdom.
A. havde ogsaa forfattet Skr. af
litteraturhistorisk og andet belærende Indhold: Didascalica
(Teaterhistorie), Pragmatica, Parerga samt
endelig Annales; alt, som det synes, i versificeret
Form. Hans Skr. er alle tabte; Fragmenterne af
Tragedierne findes samlede i Ribbeck’s
Scaenicae Romanorum Poesis Fragmenta (3. Udgave
Leipzig 1897); af de belærende Skr. i Baehrens’
Fragmenta poëtarum Romanorum (Leipzig 1886).
(Litt.: G. Boissier, Le poète A. [Paris
1856]).
A. B. D.

Accolade [ako↱laðə] (fr.), egl. den Omfavnelse,
hvormed en Ordens Stormester efter
Ridderslaget hilste den ny Ordensridder; derefter
selve Ceremonien ved Ridderslaget. — I
Musikken de Klammer, der forbinder to ell. fl.
Nodesystemer.

Accolti, Bernardo, ital. Digter af den
berømte toskansk-aretinske Fam. A. (1465—1535),
Søn af Benedetto A., Historiker og Humanist,
dengang Republikken Firenze’s Kansler. Hans
poetiske Begavelse, navnlig hans glimrende
Talent som Improvisator, skaffede ham hans
samtidiges Beundring og Tilnavnet l’unico Aretino
(den enestaaende Aretiner) samt en saa stor
Formue, at han kunde købe sig et
Hertugdømme derfor. Naar han improviserede i Rom,
blev Købmandsboderne lukkede, og alle
strømmede til for at høre ham. Leo X satte stor
Pris paa ham og udnævnte ham til apostolisk
Sekretær (abbreviatore). I denne Stilling døde
han. Hans poetiske Værker bestaar af blandede
Digte og et Lystspil Virginia; de bærer Præg
af hans Tids slette Smag og er derfor glemte.
Virginia har dog en vis Interesse, da dets
Emne er taget af den samme Fortælling i
Boccaccio’s Decamerone, som Shakespeare har
dramatiseret i All’s well that ends well. Man har
ogsaa nogle Breve af ham.
(E. G.). E. M-r.

Accomenda (middelalderlig Latin af
accomendare, betro) var et i Middelalderen, navnlig i
Italien, benyttet Kontraktsforhold, hvor den ene
Medkontrahent (accommendans) betroede den
anden (accomendatarius) en Kapital, hvormed
denne skulde drive en Handelsforretning for
den førstes Regning og saaledes, at
accomendatarius fik en bestemt Del af Fortjenesten.
Dette Retsforhold, som ogsaa kaldes comenda
og i en senere, mere udviklet Form
accomandita ell. societas per viam accomanditae, har
dannet Grundlaget for vor Tids
Kommanditselskaber (s. d.).
V. B.

accompagnato [akompa’njato], (ital.), »med
Ledsagelse«, tekn. Betegnelse for det med
fortløbende Ledsagelse forsynede Recitativ i
Modsætning til Secco-Recitativet, ved
hvilket kun Harmonierne kortelig angives.

accompli [akå↱pli] (fr.), fuldendt; fait
accompli
[fæt-], en fuldbyrdet Gerning.

acccuchement (fr.) [aku∫↱mã], Fødselshjælp.

acccucheur [aku↱∫ö.r] (fr.) Fødselshjælper.

Accra [’äkra], d. s. s. Akkra.

accrescendi jus, se Tilvækstret.

accrescendo [akre’∫ændo] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: tiltagende i Styrke, d. s. s.
crescendo.

Accrington [↱äkriŋtən], By i Lancashire i
England, vigtigt Knudepunkt for Lancashire- og
Yorkshire-Banen, 8 km Ø. f. Blackburn, har
(1911) 45031 Indb. og stor Industri, saaledes
Katunstrykkerier, Bomuldsspinderier, kemiske
Fabrikker og Maskinfabrikker. I Nærheden
ligger store Kulgruber samt Fabrikbyerne Church,
(1911) 6891 Indb., og Clayton le Moors,
(1911) 8871 Indb.
G. Ht.

Accursius, ital. Glossator (c. 1182—1260). Om
hans Fornavn (Franciscus?), Herkomst,
Fødested — Provinsen Firenze — vides intet sikkert.
Retslærer i Bologna. A.’s selvstændige
Forfattervirksomhed er uden synderlig Værd, men i den
af ham til hele Corpus juris civilis udarbejdede
Glosse — Glossa ordinaria, magistratus ell. blot
Glossa — naar Glossatorernes Værk sit
Højdepunkt; ved Siden af A.’s Glossa blegnede de
enkelte Glossatorers Skrifter; baade i Teori og
Praksis hyldedes den som en Autoritet af
fremragende Bet. Flere af A.’s Sønner fortsatte
Faderens Gerning. I Firenze er der rejst et
Mindesmærke for A. (Litt.: F. C. von Savigny,
»Geschichte des Römischen Rechts in Mittelalter«
[Heidelberg 1829] V, S. 237—77; Ernst
Landsberg, »Die Glosse des Accursius und ihre Lehre
vom Eigenthum« [Leipzig 1883]).
Fz. D.

Acephala, se Muslinger.

Acephalus (lat.), Misfoster uden Hoved. Denne
Misdannelse forekommer ofte hos de hjerteløse
Misfostre (se Acardiacus).
S. B.

Acer [↱a´-] L. (Løn ell. Ahorn), Slægt af
Lønfamilien, Buske ell. Træer med modsatte,
stilkede Blade uden Akselblade; Bladpladen er hel
og da 3-nervet ell. 3—5-lappet. Bladene og de
unge Grene indeholder ofte Mælkesaft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free