- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
140

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acollas, Emile, fr. Retslærd (1826-91) - Aconcagua, Cerro de, det højeste Bjerg i den ny Verden, 7035 m - Aconcàgua, en af de største og mest bjergfulde Provinser i den sydamerikanske Bepublik Chile - Aconcio, Giacomo (lat. Jacobus Acontius), ital. Filosof og Ingeniør (1492-c. 1566) - à condition (fr.), paa Betingelse, Vilkaar - Aconitum L. (Stormhat), Slægt af Ranunkelfamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nævnes hans Hovedværk Manuel de droit civil (3
Bd, 1869—74).

Aconcagua, Cerro de [↱sær.å-dæ-akåŋ↱kagwa],
det højeste Bjerg i den ny Verden, 7035 m,
ligger under 32 1/3° s. Br. i de chilenske
Andes, der i dette naar deres højeste Punkt.
Cerro de A., der er en gl., nu udslukt Vulkan,
blev 1883 besteget af Güszfeldt indtil 6400 m.
S. f. det fører til Buenos Aïres det c. 3900 m
høje Cumbre- ell. Uspallata-Pas, der,
som den korteste Vej fra Santjago, benyttes
meget. Telegraflinien til Buenos Aïres er lagt
herigennem, og den projekterede transandinske
Jernbane vil ogsaa blive ført denne Vej.

Aconcàgua [akåŋ↱kagwa], en af de største og
mest bjergfulde Provinser i den sydamerikanske
Republik Chile, 14210 km2 stor med (1910) 132730
Indb. Den begrænses i N. af Provinsen
Coquimbo, fra hvilken den skilles ved
Choapa-Floden, i Ø. af Argentinas Andes, i S. af
Provinsen Santjago, i V. af Valparaïso og det stille
Hav, og gennemstrømmes paa tværs af fem
Floder. Næsten de ni Tiendedele af Landet er
lidet frugtbare, kun med Krat bevoksede
Bjerge, medens Resten er overordentligt
frugtbart; der dyrkes Figen, Ferskener, Valnødder,
Hamp, men særlig Vin, mindre Korn. Ogsaa paa
Mineralier (Guld, Sølv og Kobber) er
Provinsen rig. Den deles i de fem Departementer
Petorca, Ligna, Putaendo, San Felipe og Andes;
de betydeligste Byer er San Felipe med
(1907) 10426 Indb. og Santa Rosa de los
Andes
ved Indgangen til Uspallata-Passet.
M. V.

Aconcio [a↱kont∫o], Giacomo (lat. Jacobus
Acontius
), ital. Filosof og Ingeniør (1492—c. 1566),
studerede i sin Ungdom Teologi, Jura og
Ingeniørvidenskab, men maatte, da han gik over
til Protestantismen, forlade Italien og drage til
Schweiz, hvor han levede en Aarrække i
Basel og Zürich, siden ogsaa i Strassburg. Han
udarbejdede et Skrift: De methodo, hoc est de
recte inuestigandarum tradendarumque
scientiarum ratione
, som udkom i Basel 1558 og vakte
betydelig Opsigt. A. vil heri fremstille en
rationel Metodelære for al Forskning, m. a. O. en
Erkendelseslære, og hans Bog udmærker sig
ved Klarhed og vidner om ikke ringe
Skarpsindighed, men han har ikke frigjort sig for
Skolastikernes Systemer af Begreber og
Kategorier, som endnu paa hans Tid beherskede
Filosofferne, der stillede sig paa den Aristoteliske
Læres Grund, og hans Bog kunde derfor ikke
faa den Indflydelse, som senere Descartes’
Metodelære, der havde det samme Formaal. Sine
senere Aar tilbragte A. i England som Ingeniør
i Tjeneste hos Dronning Elisabeth, hvem han
tilegnede sit andet Værk Stratagemata Satanæ,
d. e. Satans Paafund, der udkom i Basel 1565
og skaffede Forfatteren stort By. Han
stempler heri alt dogmatisk Rethaveri og Intolerance
mod anderledes tænkende som Satans Værk og
hævder, at kun det for alle Religionssamfund
fælles religiøse Indhold er Sandhed. Disse
Tanker, der deltes af mange i Samtiden, navnlig
i Nederlandene, Frankrig og England, havde
deres Udspring i den i den italienske
Renaissance genvakte platoniske Filosofi, der navnlig
fra Medici’ernes Akademi i Firenze havde
vundet stor Udbredelse, men A. gav dem en
nøgtern og temmelig radikal Form, der medførte,
at ikke blot hans Værk blev sat paa Pavens
Liste over forbudte Bøger, men han blev selv
udstødt af den reformerte Menighed i London,
og stod nu i sine sidste Aar uden for alle
Trossamfund.
W. N.

à condition [a-kådsi↱siå], (fr.), paa Betingelse,
Vilkaar; bruges særlig i Boghandelen om
Bøger, der kan returneres inden en vis Tid,
naar de ikke er solgt af vedk.
Sortimentshandler.

Aconitum L. (Stormhat), Slægt af
Ranunkelfamilien, fleraarige Urter, hyppig med
knoldformet Rodstok og med haanddelte Blade.
Blomsterne, der sidder i Klase, er uregelmæssige; de
har yderst 5 farvede, blaa ell. gule Blosterblade,
hvoraf det bageste er formet som en Hjælm; denne
indeslutter to langstilkede og sporebærende Honningblade
(»Duerne«, der trækker »Venusvognen«), som hører til en
Kreds af c. 8 andre, men kun smaa Blosterblade. Blomsterne
har talrige Støvblade og 3 Frugtblade; de er udpræget
førsthannede; Smaafrugterne er Bælgkapsler. C. 60 Arter.
A. Napellus L. (Blaa S., Venusvogn, Dueblomst,
Munkehætte; se Fig.),

illustration placeholder
Aconitum Napellus.


bliver meterhøj ell. mere og har en lang og rigtblomstret
Klase af mørkeblaa Blomster (Højsommeren). Den forekommer,
om end sjælden, forvildet fra Haver, hvor den ligesom andre
Arter Aconitum Napellus, dyrkes som Prydplante (se ndf.);
dens Hjem er Sibirien, Centralasien og Mellemeuropa. Knoldene, og
undertiden ogsaa Bladene, har i nogle Lande
medicinsk Anvendelse; de indeholder Akonitin
(s. d.), som gør Planten meget giftig. A.
septentrionale
Kvell. (Tyrhjælm) er indtil 2
m høj og har haarede Blade; Blomsterne er
violette, sjælden hvide. Den vokser i Skove og
Fjældlier, alm. i Norge, især mod Ø.; blomstrer
i Højsommeren.
A. M.

Foruden A. Napellus dyrkes i Haverne A.
japonicum
Dcne. (Japan), med lyseblaa ell.
mørkeblaa Blomster, A. Lycoctonum L.
(Europa), med hvide ell. svovlgule Blomster, og
A. variegatum L. (Europa), med blaa og hvide
Blomster. A.-Arterne ynder Halvskygge og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free