- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
148

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adalgar, en Munk fra Korvey - Adalhard, 751-826 - Adalhending, se Helrim - Adalia, By paa Sydkysten af Lilleasien - Adalin, Bromdiætylacetylurinstof - Adam, i det Gl. Testamente Betegnelsen for det første Menneske - Adam, Malerfam. fra München. - 1) Adam, Albrecht (1786-1862)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde han langvarig Tvist, og Pavens Kendelse
gik A. imod. I den nordiske Mission udrettede
A. intet. Vældige Vikingetog hindrede fredelig
Forkyndelse. A. døde 909.
H. O.

Adalhard [↱a.-], 751—826. Fætter til Karl den
Store, blev Munk i det nordfranske Kloster
Corbie og søgte dernæst dybere Stilhed i Monte
Cassino, men hentedes hjem til Corbie som
Abbed; en Tid lang var han tillige Rigsstyrer
i Italien. Under Ludvig den Frommes
Frændeforfølgelse mistede A. sine Embeder og Godser
og forvistes, men kom dog tilbage og virkede
for sit Kloster; som Søn af en sachsisk Moder
var han ivrig for Sachsernes Omvendelse og
grundlagde derfor en Klosternybygd ved Weser,
(Ny) Korvey, hvor Ansgar blev Munk og
Skolemester. A. førte et fromt Liv og skrev et
vigtigt Skr. om Karl den Stores Hofordning, der
nu kun haves i senere Bearbejdelse.
H. O.

Adalhending [↱a.-], se Helrim.

Adalia, By paa Sydkysten af Lilleasien,
Vilajetet Konia, ligger amfiteatralsk ved Havbugten
A. i en meget varm og usund Egn, der er rig
paa Oranger, Citroner, Figen, Vin og Morbær.
A. er omgivet af en tredobbelt Mur, der
stammer fra Middelalderen, og op over den rager en
Fæstning med Bastioner og Taarne; den har en
udmærket Havn med regelmæssig
Dampskibsfart og henved 13000 Indb., hvoraf 3000
Grækere. A. har anselige Levninger af romersk
Bygningskunst. Byen hed i Oldtiden Attalia.
M. V.

Adalin, (C2H5)2CBr.CO.NHCONH2,
Bromdiætylacetylurinstof, er et næsten farveløst Pulver
uden Smag og meget tungopløseligt i koldt
Vand, lettere opløseligt saavel i varmt Vand
som i Vinaand m. m. Det anbefales som
Lægemiddel mod Nervøsitet, sjælelige
Depressionstilstande og Hjertebanken og gives i Doser paa
0,25—1,0 g.
E. K.

Adam [hebr. a.↱da.m], i det Gl. Testamente
Betegnelsen for det første Menneske. Navnet er
egl. ikke Egennavn, men den hebr. Betegnelse
for Menneskeslægten, Menneskeheden. Om
Menneskets Tilblivelse haves to Beretninger.
Jahvisten fortæller (1. Mos. 2, 4 b—4), at Gud Jahve,
førend der endnu eksisterede Planter og Dyr,
formede Mennesket (ha-adām) af Muld fra
Jorden (ha-adamā) og meddelte det Liv ved at
puste i dets Næsebor; han plantede saa en
Have i Eden mod Ø. og hensatte Mennesket
der for at vogte og dyrke den. Til dets Selskab
dannede Jahve alskens Dyr, som Mennesket gav
Navn, men uden at finde en af samme Art som
sig selv. Da byggede Jahve Kvinden af
Menneskets Ribben, og de levede i barnlig Uskyld i
Haven. Men da de, først Kvinden, har ladet
sig friste af Slangen til at spise af et bestemt
Træ mod Jahve’s Forbud, ophører denne
Tilstand, Mennesket forbandes til haardt Arbejde,
Kvinden til smertefulde Fødsler, og de fordrives
fra Haven. Mennesket kaldte Hustruen Eva
(chawwa), hun føder Sønnerne Kain og Abel,
senere Set. Denne Fortælling med dens
anskuelige og naive Fremstilling afspejler det
ældre Israels Opfattelse af Menneskets Stilling
i Tilværelsen: det er Skabningens Herre; Dyrene
er til for dets Skyld; Kvinden er af Mandens
Art, men ham underordnet; Livet er fuldt af
Besvær, men Lykken er afhængig af, at man
retter sig efter sin Guds Forskrifter.
Anderledes skildres Menneskehedens Tilblivelse af
Præsteskriftet (Kap. 1—2, 4a): efter at Himmel
og Jord med alle Planter og Dyr er skabt,
frembringer Gud paa den 6. Dag »Mennesket« efter
sit eget Billede som Mand og Kvinde og giver
dem Herredømme over Dyrene; dog maa de
kun spise Planteføde (indtil Noa’s Tid 1. Mos. 9).
De faar Sønnen Set, og A. dør 930 Aar gl. (5,
1—5). Om en oprindelig Lykketilstand tales her
ikke, derfor ej heller om et Fald, men derimod
om en fremadskridende Fordærvelse indtil
Syndfloden. — I det øvrige G. T. spiller A. en
ringe Rolle, men en saa meget større i den
senere Jødedom, hvor man paa A. anvender sine
Spekulationer over den menneskelige Natur; et
nu tabt Skr. synes at have indeholdt de jødiske
Legender om ham. Man finder hos Rabbinerne
A. omtalt som den første A. modsat Messias som
den anden. Denne Modsætning spiller en stor
Rolle i Paulus’ Teologi (Rom. 5, 12—21; 1. Cor.
15, 20 f. 44 ff.). — A. omtales ofte i Koranen.
Gud skabte ham af Ler og bød Englene kaste
sig ned for ham, hvad de alle gjorde, undtagen
Iblis (Djævelen). Den muhammedanske Legende
er rig paa Stof om A.
J. P.

Adam. Malerfam. fra München. Dens forsk.
Medlemmer, der ofte har arbejdet i Fællesskab,
har leveret en Række interessante og i
Tyskland højt skattede Slagbilleder. Et fælles Træk
for alle Malerne A. er Forkærlighed for Dyret,
særlig Hesten, der ofte spiller en fremtrædende
Rolle i deres Krigsbilleder.

1) Albrecht, f. i Nördlingen 16. Apr. 1786,
d. i München 28. Aug. 1862. Han var opr.
Konditorsvend, men syslede ivrig med Tegning
(særlig af Heste), besøgte Tegneakademiet i
Nürnberg; Bekendtskabet med Slagmaleren
Rugendas i Augsburg førte hans kunstneriske
Trang i Retning af Krigsbilledet. Fra 1809 er
han Tilskuer paa Krigsskuepladsen i Østerrig,
vinder Hertugen af Leuchtenbergs Gunst, følger
denne til Italien, maler her sit første større
Slagmaleri (Leoben, 1811) og ledsager derefter
Hertugen paa Toget til Moskva 1812. Under
store Farer vender han herfra tilbage til sit
tidligere Opholdssted München, udfører en stor
Mængde Slagbilleder (over 80 for Hertugen af
Leuchtenberg) fra den nys overstaaede Krig og
offentliggør 1827—33 et litografisk Album med
100 Blade, atter Krigsscener (Voyage pittoresque
et militaire
). I den flg. Tid arbejder han
særlig for Kong Ludvig af Bayern (bl. a. Slaget
ved Moskva, i Slottet i München, 1835), maler
Hesteportrætter for Kongen af Württemberg og
Hertug Christian August paa Als (1838) samt
en Række Slagbilleder (nu i Petersborg) fra
Leuchtenbergs Liv paa Bestilling af dennes Søn.
I Aarh.’s Midte er han atter paa Feltfod,
deltager under Radetzky i det italienske Felttog
(Slagbilleder fra Novara og Custozza). I
sidstnævnte Billeder saavel som i »Stormen paa
Dybbøl Skanser« (der alle findes i Münchens ny
Pinakotek) er han blevet hjulpet af Sønnen
Franz. Et af hans sidste Arbejder er Slaget
ved Zorndorf, for Maximilaneum. Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free