Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam af Bremen, Krønikeskriver - Adam af Fulda, tysk, musikvidenskabelig Forf. fra Overgangen mellem 15. og 16. Aarh. - Adam de la Malle med Tilnavnet le Bossu, fr. Digter, der levede i 13. Aarh. - Adamáua (Adamava, Fumbina), Landskab i den sydlige Del af Sudan - Adaméllo-Gruppen, Bjergmassiv, hørende til de rætiske Alper, paa Grænsen mellem Italien og Tyrol - Adamitter, en gnostisk Sekt i Nordafrika i 2. og 3. Aarh. - Adarno, Max, Historie- og Genremaler (1837-1901) - Adams, Navn paa fl. Byer og Distrikter i U. S. A., hvoraf nævnes flg. Byer: 1) A. i Staten Massachusetts, 2) A. i New York, 3) Se North Adams
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærkebiskop Liemar, hvem det er tilegnet. A.
selv føjede en Del Noter (Scholier) til, som
nogle Bremerklerke senere forøgede. Om A.’s
øvrige Skæbne ved man intet. Den første
Udgave af A.’s Bremerkrønike var A. S. Vedel’s
(Kbhvn 1579) efter et Sorø-Haandskrift, der gik
til Grunde ved den store Ildebrand i Kbhvn
1728. En kritisk Udgave af Lappenberg findes
i Pertz’ Monumenta Germaniæ og særskilt
aftrykt. Skriftet er overs. paa Dansk af P. W.
Christensen 1862.
H. O.
Adam af Fulda, tysk, musikvidenskabelig
Forf. fra Overgangen mellem 15. og 16. Aarh.
Hans Hovedværk er De Musica (1490), hvor han
i 45 Kapitler efter Tidens Standpunkt
gennemgaar Musikken som Kunst og Videnskab. Han
var gejstlig og sandsynligvis bl. de første
Lutheranere. Hans Navn findes bl. Underskriverne af
de Schmalkaldiske Art. 1537.
A. H.
Adam de la Halle [a↱dã-d-la-↱al] med
Tilnavnet le Bossu, fr. Digter, der levede i 13.
Aarh. Han er f. i Arras, rimeligvis omkr. 1235,
men om hans Liv vides næsten intet andet, end
at han engang maatte flygte fra sin Fødeby
p. Gr. a. politiske Uroligheder, og at han fandt
en Beskytter i Grev Robert II af Artois, hvem
han 1283 fulgte til Italien, hvor han døde nogle
Aar efter. Foruden en Del Smaadigte har A.
efterladt to dramatiske Arbejder af meget stor
Interesse. Det første af disse, der er forfattet
1262, benævnes Le jeu de la feuillée ell. Le jeu
d’Adam; det bestaar af omtr. 1100 parvis
rimende Verselinier og giver i en Rk. løst
forbundne Scener satiriske Billeder af
Smaaborgerlivet i Arras. A. gennemhegler dristig
adskillige af sine Bysbørn, som han nævner ved
Navn, og spotter vittig over Kvinderne,
Munkene, Relikvieuvæsenet o. s. v.; med
shakespearesk Frihed indfører han tillige forsk., i
Folketroen hjemmehørende, overnaturlige
Væsener (Feerne Morgue og Maglore, Hellequin
o. s. v.) og lader dem deltage i Handlingen.
Dette mærkelige Stykke, der synes at have
været opført ved en Majfest, er aldeles
enestaaende i Middelalderens Litteratur. A.’s andet
større Arbejde, Le jeu de Robin et Marion, er
af en hel forsk. Art; det er et yndefuldt
Hyrdespil, hvor den gamle Vise om den dydige
Hyrdinde, som afslaar Ridderens Elskovstilbud og
bliver sin Hyrde tro (smlg. »Henrik og Else«
af Chr. Winther), fremtræder i livfuld
dramatisk Behandling. Stykket indeholder tillige
mange Scener, hvor Hyrdernes glade
Friluftsliv fremstilles, man ser deres Lege og Danse
og hører deres muntre Sange. Paa Gr. a. det
store Antal indlagte Kupletter, til hvilke A.
til Dels selv har komponeret Melodierne,
kan Le jeu de Robin et Marion betegnes som
den ældste »Opéra comique«. (Litt.: Coussemaker,
Oeuvres complètes d’Adam de la
Halle [Paris 1872]; Bahlsen, »Adam de la
Halles Dramen« [Marburg 1885]).
Kr. N.
Adamaua (Adamava, Fumbina),
Landskab i den sydlige Del af Sudan mellem 6° og
11° n. Br., tidligere en Prov. af Fellata-Riget
Sokoto, nu delt mellem England og Tyskland.
A. er i Modsætning til det øvrige Sudan
væsentligst et Bjergland, bestaaende af Gnejs, Granit,
Porfyr og Grønsten samt yngre Eruptiver
stammende fra den vulkanske Kamerunspalte; de
største Højder naas i Ssari-Massivet (2000—2400
m), Alantika (2500 m) og Gendero (2700 m).
De betydeligste Floder er Benuë, som er en
Biflod til Niger, og dens Biflod Faro samt
Jedseram, der strømmer til Tsad-Søen. Klimaet er
udpræget tropisk ligesom Vegetationen.
Befolkningen bestod opr. af en Del hedenske
Negerstammer, Batta’erne, indtil de
muhammedanske Fellata’er trængte ind fra NV., bosatte
sig hist og her i Landet og lidt efter lidt ved
deres større Legemskraft og Intelligens, deres
Energi og Rigdom undertvang den hedenske
Befolkning, som de lod dyrke Jorden for sig.
De vigtigste Byer er Jola (c. 15000 Indb.), der
ligger i den eng. Del og driver betydelig
Handel, samt Gerua, som er Tyskernes Hovedby.
Længst mod S. ligger det befæstede Banjo,
Landets største Elfenbensmarked. Landet besøgtes
første Gang af H. Barth 1851, senere af R.
Flegel og S. Passarge.
C. A.
Adamello-Gruppen, Bjergmassiv, hørende til
de rætiske Alper, paa Grænsen mellem Italien
og Tyrol, skilt fra Ortler-Alperne ved det 1874 m
høje Tonale-Pas, er dækket af evig Sne og har
sit højeste Punkt i Presanella (3564 m) og sit
næsthøjeste i Adamello (3554 m). A. blev første
Gang bestegen af Payer 1864.
G. Ht.
Adamitter, en gnostisk Sekt i Nordafrika i
2. og 3. Aarh., som vilde genoprette den opr.
Uskyldstilstand. De gik nøgne ligesom Adam
og forkastede Ægteskabet i den Mening, at
Adam før Syndefaldet var androgyn. Følgen
blev en alt andet end uskyldig Tilstand, og de
blev fordømte af Kirken. I 15. Aarh. opstod i
Bøhmen en lign. Sekt, en Gren af »den fri
Aands Brødre og Søstre«, der ogsaa vilde vende
tilbage til den paradisiske Naturtilstand. Sektens
Medlemmer forkastede al ydre Gudstjeneste,
indførte Kvinde- og Ejendomsfællesskab og
samledes nøgne. Paa en Ø i den bøhmiske Flod
Luschnitz søgte de at virkeliggøre deres Ideal,
men 1421 erobrede Ziska Øen og dræbte mange
af dem uden dog helt at udrydde dem.
Lignende Bevægelser er flere Gange senere
opstaaede, hvor religiøst Sværmeri er gaaet i
Pagt med Sanselighed.
L. M.
Adamo, Max, Historie- og Genremaler, f. 3.
Novbr 1837 i München, d. 31. Decbr 1901. A.
uddannedes paa det derværende Akademi, bl.
a. af Piloty. Hans »Robespierre’s Fald i
Nationalkonventet« (1868) vakte en Del Opsigt, blev
udstillet paa Salonen i Paris og indbragte ham
en Medaille i Wien. Senere har han bl. a. malet
»Vilhelm af Oraniens sidste Samtale med
Egmont«, »Karl I«, »Cromwell opløser
Parlamentet« og »Adepten i Laboratoriet«.
A. Hk.
Adams [↱ädəmz], Navn paa fl. Byer og
Distrikter i U. S. A., hvoraf nævnes flg. Byer: 1) A.
i Staten Massachusetts, ligger 220 km V. f.
Boston i en høj Bjergdal paa begge Sider af
Hoosac Biver (1910: 13026 Indb.). A. er en
fremadskridende Industriby med Papir- og
Bomuldsfabrikker. I Nærheden hæver sig Saddle
Mountain, der er det højeste Punkt i
Massachusetts. — 2) A. i New York, ligger 105 km NV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
