Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adams-Aksel - Adamsbjerget, Adamspeak, skovklædt Bjerg (2241 m) paa den eng. Ø Ceylon - Adamsbogen - Adamsbroen - Adams Børn bruges som Navn paa Menneskeslægten - Adamsfigen, se Ficus - Adamsthal (czechisk Adamov), Landsby i Mähren - Adamsæble - Adatia, gl. tyrk. By i det sydøstlige Lilleasien - Adangbe, By i det tyske Kolonialdistrikt Togo - Adanson, Michel, fr. Naturforsker (1727-1806)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lodrette Føringsflader mellem Akselkasser og
Køretøjets Rammer er formede efter Cirkelbuer,
saa at en Sideforskydning af Akslen samtidig
bevirker dennes Drejning. A. er konstrueret af
den engelske Ingeniør W. Adams og første
Gang prøvet paa Jernbanevogne 1851, paa
Lokomotiver 1863. Medens den aldrig har fundet
nogen stor Udbredelse ved Jernbanevognene,
har den dannet Grundformen for de senere
fremkomne og navnlig i den sidste halve Snes
Aar anvendte Konstruktioner af Webb, Henschel
o. fl. af radielt indstillelige Aksler for
Lokomotiver.
G. K.
Adamsbjerget, Adamspeak [↱ädəmzpi.k],
skovklædt Bjerg (2241 m) paa den eng. Ø Ceylon,
af Singhaleserne kaldet Samanella (»Guden
Samans Bjerg«). Paa Toppen ses en 1,45 m lang
Fordybning, der ligner Sporet af en
Menneskefod og efter en kristen Legende hidrører fra den
hellige Thomas, efter Buddhisterne fra Buddha
og efter Siva-Dyrkerne fra Siva. Ifølge en
muhammedansk Legende skriver Fodsporet sig fra
Adam, der herfra for sidste Gang skal have skuet
ind over Paradiset, og, staaende paa een Fod, i
tusinde Aar begrædt Tabet af det. Over
Fordybningen er der bygget et lille, aabent Tempel, og
skønt Bestigningen er temmelig vanskelig,
besøges dette og Bjerget aarlig af Tusinder af
Pilgrimme.
M. V.
Adamsbogen, hvis egentlige Navn er Sidrâ
Rabbû (»den store Bog«) ell. Ginzâ (»Skatten«),
er en i den for det mandæiske Trossamfund egne
aramæiske Dialekt affattet Samling af hellige Skr.
Det sidste store Afsnit af Samlingen, den
saakaldte »Kongebog«, er en Art Verdenskronik i
mandæisk Belysning. A. er udg. af H. Petermann
under Titlen: Thesaurus s. Liber magnus
(Leipzig 1867). Henved en Fjerdedel af Værket er
oversat af W. Brandt (»Mandäische Schriften«,
Göttingen 1893). »Kongebogen« er udgivet og
oversat af Ochser i »Zeitschrift f. Assyriologie«,
Bd 19 (1905—06).
A. C.
Adamsbroen, en Række Sandbanker med
Klippe- og Koralrev, der strækker sig fra
Ceylons Nordkyst over Palks-Strædet til hen imod
Øen Rameswaram ved Forindiens Kyst. Der er
for Sejladsens Skyld gravet flere Kanaler gennem
Sandbankerne, som kun ved Ebbetiden er synlige.
M. V.
Adams Børn bruges som Navn paa
Menneskeslægten, især medlidende ell. spøgende (jysk
Ordsprog: »Vi er alle Adams Børn — og vil gerne
æde Pandekager«). — »Da Adam grov og Eva
spandt, hvem var da en Adelsmand«, Folkerim,
der 1381 var Slagord under det eng. Bondeoprør,
i 15. Aarh. findes i sv. Digtning og endnu høres
paa den danske Almues Læber.
A. O.
Adamsfigen, se Ficus.
Adamsthal (czechisk Adamov), Landsby i
Mähren, 13 km N. f. Brünn, ved Zwittawa og
Statsbanelinien Wien-Prag, har Maskinfabrikker
og (1900) 792 mest czechiske Indb. Mod Ø. ligger
Josefsthal med fl. Kalkhuler, hvor der er
gjort forhist. Fund.
Adamsæblet (hebr.: Ethrog), Frugten af
Citrus Pomum Adami Risso, er ægrundt som
Orangen, men tre til fire Gange saa stort; Skallen
er tyk, grønlig ell. bleggul, med Ar og Mærker
som af Menneskebid. Ifølge Talmud skal A. være
den Frugt, hvoraf Adam spiste imod Guds
Forbud. Det formenes endvidere at være den samme
Frugt, som omtales i tredie Mose Bog 23, 40, hvor
Bestemmelserne om Løvsalsfesten er givne.
Buketter af Palme-, Pile- og Myrtegrene anvendes i
Forening med A. ved Gudstjenesten. Efter Festen
syltes Frugterne. Deres Hjem er Korfu, Sicilien
og Syditalien, hvorfra de forsendes i Kasser med
20—25 Stk. med en Paategning fra den stedlige
Overrabbiner, som garanterer for den rigtige
Indsamling af dem.
A. M.
I dgl. Tale benyttes A. til Betegnelse
af den paa Halsens Forflade i Midtlinien
synlige og følelige, rundagtige Fremstaaenhed,
der dannes af Strubehovedet. Benævnelsen
stammer fra Forestillingen om, at Adam, da Herren
kaldte paa ham, blev saa forskrækket, at en Bid
af Æblet blev siddende fast i hans Strube; som
et Minde om Syndefaldet bærer Mændene nu
dette Mærke.
Adana [ell. ↱a-], gl. tyrk. By i det sydøstlige
Lilleasien ved den sejlbare Seihun, de Gamles
Saros, ligger i Vilajetet af samme Navn (Kilikien)
mellem Frugt- og Vinhaver 60 km fra Havet NØ.
f. Tarsos ved Vejen til Aleppo. A., der har c. 45000
Indb., flest Tyrkere, dog ogsaa Grækere og
Armeniere, har ved sin Beliggenhed som Nøglen til
Tauros-Passerne (som i Oldtiden, saaledes endnu
den Dag i Dag) en stor, strategisk Bet. og har
derfor endnu i den nyere Tid (1839) været et
Stridens Æble mellem Tyrkiet og Ægypten. A.
var paa Pompejus’ Tid et Tilholdssted for
Sørøvere, drev allerede dengang en livlig Handel og
kappedes i Størrelse og Magt med det nærliggende
Tarsos. En lille Klippefæstning behersker
Byen, der endnu indeholder forsk. Bygningsmindesmærker
fra Oldtiden, f. Eks. den efter Sigende
af Hadrian byggede Bro over Seihun. A. driver
væsentlig Handel med Uld, Bomuld, Korn, Vin
og Frugt. Den er nu ved en 86 km lang Jernbane
forbunden med Havnebyen Mersina, hvorfra
aarlig udskibes Produkter for henimod 20 Mill.
Kr. Vilajetet A. er 39900 km2 med 422400 Indb.
M. V.
Adangbe, By i det tyske Kolonialdistrikt Togo
paa Slavekysten i Øvreguinea, 40 km fra
Benin-Bugten, med 7500 Indb.
Adanson [adã’så], Michel, fr. Naturforsker
(1727—1806), var først bestemt til Teolog, men
forlod dette Studium for at hengive sig til
Naturvidenskaberne. Han følte sig især ansporet af
Linné’s Metode og drog til Senegal, der dengang
var temmelig terra incognita. 1753 forelagde han
det franske, ostindiske Kompagni en Plan til
Oprettelsen af en Forsøgsstation i Senegal uden
Anvendelse af Negerslaver, men der kom intet ud
deraf. 1760 søgte England at faa ham til at
meddele det sin Plan, hvilket han dog patriotisk
nægtede. Imidlertid havde han 1757 udg. sin
Histoire naturelle du Senegal. 1761—63 udgav
han Méthode nouvelle pour apprendre à
connaître les différentes families des plantes (2 Bd),
hvori han offentliggjorde et nyt System, som dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
