Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adaptation - Adaptationsteorlen, se Agglutinationsteorien - adaptere - Adar - ad árma - a dáto - ad bene plácitutn - ad bestias - ad caléndas Græcas - Adcitation - add., se addatur - Adda, lat. Addua, Biflod til Po i Norditalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adaptation kaldes den Forandring, som
indtræder i et Organs Tilstand, naar det gaar over
fra Hvile til en ikke for kortvarig Virksomhed,
ell. omvendt. Da Resultatet af et Organs Arbejde
ikke blot er afhængigt af den Paavirknings Art
og Styrke, som fremkalder Virksomheden, men
ogsaa af selve Organets Tilstand, saa kan en
konstant Paavirkning altsaa i Beg. ikke
fremkalde et konstant Resultat, fordi selve Organets
Tilstand forandrer sig. Men under en konstant
Paavirknings Indflydelse vil Organet i Løbet af
kortere ell. længere Tid naa en konstant Tilstand,
hvilket kendes derpaa, at Virksomhedens
Resultat fra dette Øjeblik at regne er konstant, og
Organet siges da at være adapteret, tilpasset for
Paavirkningen. A. lader sig paavise saavel ved
Muskelarbejde som ved Sanseorganernes
Virksomhed. Ved et dertil indrettet Apparat,
Ergografen (s. d.), kan man maale Størrelsen af det
maksimale Arbejde, som en Muskelgruppe, f. Eks.
en Fingers Muskler, i ethvert givet Øjeblik kan
præstere. Lader man Fingeren i bestemt Tempo
udføre maksimalt Arbejde, aftager dette i
Størrelse, indtil det naar en bestemt Værdi afhængig
af Tempoet, hvori der arbejdes. Ligeledes har
man ved meget indviklede Maalinger, som her
ikke lader sig forklare nærmere, overbevist sig
om, at Styrken af den Fornemmelse, som en
Paavirkning paa et Sanseorgan fremkalder, i Beg.
undergaar ret betydelige Forandringer og først
bliver konstant i Løbet af 2—30 Sek. I det dgl. Liv
kan A. iagttages i visse Tilfælde, hvor
Paavirkningerne er meget svage; de vil da, som Følge af
A., snart blive umærkelige. Tager man et Par
ikke for stærkt farvede Briller paa, vil man efter
faa Minutters Forløb ikke længere kunne mærke,
at Tingene har faaet en anden Farve. Kommer
man fra Kulden ind i en varm Stue, mærkes
Varmen straks stærkt, men snart hører
Varmefornemmelsen op. Noget lgn. gælder for mange
Lugt- og Smagspaavirkninger, der ved fortsat
Indvirkning bliver umærkelige. Ophører en
Paavirkning, gaar Organet tilbage til sin
Hviletilstand, hvilket i Alm. kræver lang Tid. Kommer
man f. Eks. fra en sollys Gade ind i et mørkt
Værelse, kan man til at begynde med slet intet
se, men i Løbet af 20 Min. tilpasser Nethinden
sig for Mørket; dog er denne saakaldte
Mørkeadaptation endnu efter 2 Timers Forløb ikke
fuldstændig. Ligesom de enkelte Organer kan ogsaa
hele Organismen adaptere sig for nye Forhold;
en saadan A. indtræder f. Eks. altid ved
Overgangen fra et Klima til et andet, fra Lavland til
Højfjæld, fra tempereret til tropisk Klima o. s. v.
Denne Form af A. kaldes Akklimatisation. (Litt.:
Lehmann, »Grundzüge der Psychophysiologie«
[Leipzig 1912]).
Alfr. L.
Adaptationsteorien, se Agglutinationsteorien.
adaptere (af lat. aptus ɔ: skikket til), tilpasse,
indrette til; anvende paa. adaptabel,
anvendelig. Adaptation, Adaption, Anvendelse,
Tilpasning.
Adar, Navn paa en Guddom hos Assyrerne og
Babylonierne, rimeligvis en Krigsgud. Navnet er
ikke endnu med Sikkerhed paavist i Indskrifterne,
men findes bl. a. som Del af assyriske
Personnavne i Bibelen. — A. var tillige Navnet paa
den tolvte Maaned i det assyriske Aar, der var et
Maaneaar med Maaneder paa afvekslende 29 og 30
Dage. Da Aarets Beg. faldt ved Foraarsjævndøgn,
er A. en Foraarsmaaned. For at udjævne
Forskellen imellem Maaneaaret og Solaaret indskød
Assyrerne med visse Mellemrum en Skudmaaned
efter A., »en anden A.«, ligesom med større
Mellemrum af og til en anden Skudmaaned midt i
Aaret. Navnet betyder rimeligvis »den mørke«
(skyfulde). I det gl. Persien finder vi en Maaned
Ader, Parsernes niende Maaned, Ordet er rent
persisk, beslægtet med det pers. Ord for »Ild«.
Ader havde ligesom alle Maaneder i Parsernes
Aar (et Solaar paa 365 Dage) 30 Dage; forud for
Ader gik de 5 Skuddage. Ægypternes Maaned
Athyr har intet at gøre hverken med Assyrernes
A. ell. med Parsernes Ader.
V. S.
I Jødernes senere, fra Babylonierne optagne
Tidsregning, som rettede sig efter Maanen, er A.
(som hos Babylonierne) Navnet paa den 12.
Maaned, nærmest svarende til vor Marts. Adar sheni
(d. e. A. Nr. 2) hedder den til Udligning mellem
Maaneaaret og Solaaret 7 Gange i et Tidsrum af
19 Aar indskudte Maaned. — I A. falder
Purimsfesten. Efter Sagnet er den 7. A. Moses’
Fødsels- og Dødsdag.
J. P.
ad arma (lat.), til Vaaben!
a dato ɔ: efter Vekslens Udstedelse, benyttes
til Angivelse af en Veksels Betalingstid; a dato-Veksel
(Datoveksel): en Veksel, der lyder paa
Betalingen vis Tid efter Udstedelsen.
ad bene placitum (lat.), efter Forgodtbefindende.
ad bestias (lat.), »til de vilde Dyr«, Udtryk
for en i den rom. Kejsertid alm. Dødsstraf, der
anvendtes over for grove Forbrydere af ringe
Stand og bestod i, at disse sattes til at kæmpe
med de vilde Dyr ved de offentlige Skuespil.
ad calendas Græcas (lat.) d. s. s. aldrig.
Udtrykket er en Spøg, som skriver sig fra den
rom. Kejser Augustus, der om upaalidelige
Debitorer jævnlig sagde, »at de nok vilde betale paa
Grækernes Calendæ«. Hos Romerne var Calendæ
(ɔ: den første Dag i hver Maaned) Terminsdag,
hos Grækerne fandtes intet tilsvarende Forhold.
Derfor vil ad cal. Gr. solvere sige det samme som
at betale, naar der kommer to Torsdage i een Uge.
C. B.
Adcitation (lat., af citatio, Stævning),
Retsudtryk for den Handling, hvorved en af Parterne
i en allerede paabegyndt Proces indstævner en
Trediemand og under Sagen nedlægger en
Paastand imod ham. Der haves i dansk Ret ingen
positive Bestemmelser om Tilladeligheden af en
saadan Handling. Efter vore alm. Procesregler
er den imidlertid ofte afskaaret, bl. a. fordi
Modparten ell. den indstævnte Trediemand kan gøre
Indsigelse derimod; dog vil undertiden den opr.
Sagsøger have Krav paa at kunne indstævne en
anden ved Siden af den opr. indstævnte, f. Eks.
naar den indstævnte opgiver en anden Person
som den, Sagen helt ell. delvis angaar. I saadanne
Tilfælde er A. hjemlet ved Retsplejelovens § 244.
V. B.
add., se addatur.
Adda [↱ad.a], lat. Addua, Biflod til Po i
Norditalien, udspringer i Bernina-Alperne ved Monte
Fraele i Tyrol og strømmer gennem Veltlin-Dalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
