Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Additionalakt - ádditive Egenskaber - Addo, Ado, 1) By og Handelsplads i den eng. Koloni Lagos paa Guinea-Kysten; 2) Negerby i den nuv. eng. Koloni Syd-Nigeria i Vestafrika - addoloráto - adducere - Adduktorer - Ade - Adeciduata, se Indeciduata - á dècouvert - Adel - Adel- (ældre Adal-) - Adel. 1) Europas A. i Alm. 2) A. i de enkelte Fastlandsstater. 3) A. i England. 4) A. i de nordiske Riger. 5) A.'s Betydning for Stat og Samfund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chartet af 1814. Den ny Forfatning, med hvis
Udarbejdelse Benjamin Constant havde været
behjælpelig, indførte saaledes ligesom Chartet
et Pairskammer af arvelige Pairer, udnævnte i
ubegrænset Antal og et Deputeretkammer, valgt
paa 5 Aar.
K. B.
additive Egenskaber, Egenskaber, der kan
behandles som Størrelser, hvis samlede Virkning
findes ved Sammenlægning af de enkelte
Størrelsers Virkninger. Naar f. Eks. et lukket Kar
indeholder fl. Luftarter, der ikke virker kemisk
paa hverandre, vil det samlede Tryk af al
Luften være Summen af de Tryk, som hver
Luftmasse for sig vilde udøve. Trykkene er altsaa
her a. E.
K. S. K.
Addo [↱ädou], Ado, 1) By og Handelsplads
i den eng. Koloni Lagos paa Guinea-Kysten i
Vestafrika, ligger 70 km SV. f. Abbeokuta Ø. f. Floden
Yewa, der er sejlbar indtil A. — 2) Negerby i
den nuv. eng. Koloni Syd-Nigeria i Vestafrika,
ligger 275 km ØNØ. f. Lagos og 10 km fra højre
Bred af Niger ved en lille Flod af samme Navn.
A. var særlig for nogle Aar siden kendt som
Hovedstad i Benin-Riget A. og holdtes
ganske utilgængelig for Europæere.
C. A.
addolorato (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: smertelig, vemodig.
adducere (lat.), tiltrække, hidføre, benyttes i
Lægevidenskaben om en Arms ell. et Bens
Nærmen til Legemets Midtlinie, det modsatte af
abducere (s. d.). — Adduktion, Tiltrækning,
det modsatte af Abduktion.
Adduktorer (i Lægevidenskaben), Muskler,
der adducerer en Arm ell. et Ben, modsat
Abduktorer (s. d.).
Ade, Farvel; nedertysk Ord (laant fra fransk
à Dieu), forekommer oftere i Dansk fra 17. Aarh.
Adeciduata, se Indeciduata.
à découvert [-a-deku↱væ.r] (fr.), uden Dækning.
Salg a. d. er Salg paa Tid af Varer ell.
Effekter, af hvilke Sælgeren ikke i Salgsøjeblikket
er Ejer.
Adel. Dette Ord betyder egl. »Væsen«, »det
egentlige, uforfalskede« og dernæst »det
bedste« ell. »det rigtigste«. I denne Bet. findes det
endnu i Norsk brugt om det bedste af Veddet;
i danske Folkemaal og i Svensk findes ajel og
adal som Tillægsord, der betyder fortrinlig.
Endvidere haves det i en Række Sammensætninger,
der for største Delen nu er forældede
(Adelbonde, -by, -gade, -kone, -vej),
samt i tyske Personnavne (se ndf.). A. som
Betegnelse for Landets fornemste Stand indkom
fra Tysk i Middelalderens sidste Del og blev
især fra 16. Aarh. alm. Tidligere indkom
Tillægsordet »ædelig« og det tilsvarende, en
»Ædeling«.
A. O.
Adel- (ældre Adal-) i tyske Personnavne har
Ordets Grundbetydning »rigtig«, »ægte«:
Adelgunde ɔ: den rette Kampmø, Adelbert (Albert)
ɔ: den virkelig straalende, Adelrik ɔ: den
virkelig mægtige o. s. v. Mærkelig nok forekommer
denne Navnedannelse slet ikke i Nordisk, og
Navne som Albert og Alfred er i senere Tid
indvandrede fra Tysk og især fra Engelsk.
A. O.
Adel betyder en med særlige Forrettigheder
udstyret Stand, nærmest en saadan, der beror paa
Slægt og Fødsel; dog kan man ogsaa tale om en
personlig Adel, der udslukkes med Indehaveren.
I alle Lande fremtræder i den ældre Tid en
A. Indernes Krigerkaste er en A. ligesom
Krigerne i det gamle Ægypten; Persere, Arabere
o. a. orientalske Folk har en A. I den klassiske
Oldtid møder vi ved den historiske Tids Beg.
en A., som dog i de fleste Stater efterhaanden
trænges tilbage. I den romerske Republik
fremtræder baade en Embedsadel, Nobiliteten,
og en Pengeadel, Ridderne, og i
Kejsertiden danner der sig paa ny en A., honorati,
bygget paa Fyrstegunst og Rigdom. Paa lgn.
Maade har A. ogsaa en lang og omskiftende
Historie i det moderne Europa.
1) Europas A. i Alm.
Hos næsten alle germanske Folk spores en
ældgammel Fødselsadel, der nød særlig
Anseelse og ejendommelige Rettigheder, af
hvilke en Drabsbøde, højere end den alm.
Frimands, holdt sig længst; af A. tog Germanerne
deres Konger, fortæller Tacitus. Fødselsadelens
Oprindelse er dunkel; Paralleller fra Kelter og
Slaver peger dog paa, at den stammer fra
Overhovederne for de Slægter, hvoraf Stammerne
bestod. I det Øjeblik, da Historiens Lys først
falder paa disse Germaner, er denne A. dog
aabenbart i stærk Nedgang, og den forsvandt
siden helt, gik op i den ny A., der efterhaanden
opstod i de Riger, som Germanerne dannede
paa det vestromerske Riges Grund. Denne ny
A. hænger nøje sammen med Lensvæsenet, idet
ved dette først Kongernes Embedsmænd,
Hertuger og Grever, blev arvelige og omtr.
uafhængige Indehavere af deres Stillinger, og der
dernæst af Kongernes og Fyrsternes
Tjenestemænd dannede sig en talrig Lavadel. Særmærket
for denne A. var dens Karakter af at være
Krigere; medens Hovedmassen af Befolkningen
gik op i fredeligt Arbejde, bevarede ene de mere
velhavende Evne og Lyst til at kæmpe, og A.
fremkom derfor først paa den økonomiske
Baggrund af store Jordegodser med talrige Fæstere,
der arbejdede, medens Godsherren helligede sig
til Krig. A. udgjorde i Tal kun en ringe Del af
Samfundet; men den bødede paa sit Faatal ved
at være tungt rustet og til Hest, medens den
faste Borg gav den Ly. Over for den var
Kongerne magtesløse; Statsbaandet løsnedes, og
den ukrigerske Bonde bøjede sig.
Krigeradelen naaede sit Højdepunkt i
Korstogstiden. Dens Krigslyst blev her tilfredsstillet
ved Kampe for et idealt Maal, og paa disse Tog,
hvor alle Europas Folk mødtes, udvikledes en
Fællesfølelse, hvorved først ret A. som Stand
dannedes. Ridderskabet omfattede hele
A., ja selv Fyrsterne; Samlivet fremmede
Kulturen, og Ridderdigtningen fremkom. A. blev
Fødselsadel, skarpt sondret fra den arbejdende
Bonde og den opkommende Borgerstand; de
adelige Vaabenskjolde fremtraadte.
Men Korstogene genaabnede ogsaa paa ny
Europas Forbindelse med Asien og dermed Handel
og Industri; fredelige Interesser begyndte at
gøre sig gældende, ved Siden af Jordegods kom
nu ogsaa den rørlige Ejendom til at spille en
Rolle, og dermed begyndte A.’s Særstilling at
blive undergravet. Den var ikke mere Landenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
