Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adel. 1) Europas A. i Alm. 2) A. i de enkelte Fastlandsstater. 3) A. i England. 4) A. i de nordiske Riger. 5) A.'s Betydning for Stat og Samfund. - Adelaer, Cort Sivertsen, dansk Admiral (1622-1675)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundloven af 1814 forbød fremtidig at tilstaa
nogen arvelig Forrettigheder, og ved en Lov
af 1. Aug. 1821, som Stortinget gennemførte mod
Kongens Ønsker, ophævedes A. helt. I Norge
lever nu kun Efterkommere af en eneste gl.
norsk Slægt (Galtung), samt af fem indvandrede,
danske Slægter fra før 1660; større er Tallet
paa de Adelsslægter, der hidrører fra
Enevældens Tid; men alene den grevelige Slægt
Wedel-Jarlsberg har nogenlunde bevaret
Adelspræget ved Godsrigdom og jævnbyrdige
Giftermaal. (Jfr. Huitfeldt-Kaas, »De nulevende
Adelsslægter i Norge« [Norsk Hist. Tidsskr.
2. R. V. B.]).
A. i Sverige kan føres tilbage til Magnus
Ladelaas, der 1280 tilstod sine Mænd og enhver,
der vilde gøre Krigstjeneste til Hest,
Skattefrihed. Under de indbyrdes Stridigheder i
Kongeslægten voksede A. dog hurtig i
Selvstændighed og Indflydelse. Det kgl. Raad blev
til Rigets Raad, A. blev Indehaver af alle
Embeder og nyttede sin Stilling til i stor
Maalestok at tilegne sig Jordegods. Dronning
Margrete forstod vel at trænge den stærkt
tilbage; men da Unionskrigene begyndte, blev A.
det svenske Folks Forkæmper mod Danmarks
Supremati, og i 15. Aarh. var den vel
mindre rig end den danske A., men langt
indflydelsesrigere i politisk Henseende. Denne A.’s
første Storhedstid endte brat; Christian II og det
stockholmske Blodbad udrettede her det samme
som Grevens Fejde i Danmark, og A. bøjede
sig for den kraftige Gustaf Vasa. Forbundet
med Kongemagten bragte dog snart A. stor
Vinding. Allerede Erik XIV indførte 1561
Grever og Friherrer i Sverige, støttede paa
arvelig Forlening med Krongods; i det flg. Aarh.
gav Rigets Stormagtsstilling Højadelen
Lejlighed til at vinde baade Anseelse og Rigdomme.
A. afsluttede sig nu helt som Fødselsadel, ganske
vist stedse forøget ved kgl. Nyadlinger; paa
Rigsdagene udøvede A. den afgørende
Indflydelse, og den blev organiseret ved
Ridderhusordningen 1626. hvorefter A. faldt i tre Klasser,
Herrer (d. e. Grever og Friherrer), Riddere og
Svende; hver Klasse havde een Fællesstemme,
saaledes at Højadelen helt havde Overvægten.
Under Dronning Christina og
Formynderregeringen for Carl XI naaede A. sit Højdepunkt;
medens den under Gustaf Vasa kun havde
ejet 1/6 af Sveriges Jord, sad den nu inde med
maaske 5/6 som Ejendom eller Arvelen. Den sv.
Højadel blev dog fuldstændig knækket af Carl
XI, der politisk tog Magten fra Rigsraadet og
ved sine »Reduktioner« økonomisk ødelagde
Stormændene. Lavadelen derimod sympatiserede
med Kongen, og dens Indflydelse blev derefter
den afgørende i »Frihedstiden« (1719—1772); den
politiske Ulighed mellem A.’s Klasser
udjævnedes ved, at der nu paa Ridderhuset stemtes efter
Hoveder, og paa Rigsdagen var A. den ledende,
en A., bestaaende fremfor alt af Embedsmænd
og Officerer. Endnu efter Forfatningen af 1809
havde A. sin Plads som den første af Rigets
fire Stænder, og dette vedvarede til den ny
Rigsdagsordning af 1866. Den svenske A. er
meget talrigere end den danske (omtr. 900
Slægter), og den udøver i Samfundslivet en langt
større Indflydelse. — I Finland oprettedes
efter Adskillelsen fra Sverige et finsk
Ridderhus (1818); A. tæller her omtr. 250 Familier, og
den har politisk Stemme som Stand paa
Landdagen.
5) A.’s Betydning for Stat og Samfund.
Oplysningstiden, der hævdede Menneskenes
indbyrdes Lighed som en Grundret, underkendte
naturligvis ganske Bet. af en Fødselsadel, og
med sin store Mangel paa hist. Blik bedømte
den desuden A. alene efter Absolutismens
Hofadel; under Reaktionstiden blev A. derimod
hævet til Skyerne, og Romantikken malede ideale
Billeder af Riddertidens Glans. En senere Tids
dybere gaaende Studier tillader nu bedre at
fordele Lys og Skygge i A.’s Historie, og ingen
vil mere underkende den store Bet., A. har haft.
A. opretholdt i Middelalderen den germanske
Frimands personlige Frihed; i Riddertiden var
den jævnsides Kirken Bærer af den
fremvoksende Kultur, i Stændertiden bidrog den
mest til at udvikle Folkets Delagtighed i
Styrelsen. Økonomisk har A. især været
Godsejerstand; i nøje Forbindelse med dens
Udvikling staar denne Modsætning mellem Land og
By, der er saa ejendommelig for den nyere
Tid i Sammenligning med Oldtiden. Ikke
mindre klart fremtræder det dog, hvor trykkende
A.’s Særstilling har været for Folkets andre
Klasser, og dens Nedgang og Fald staar i
Hovedsagen som selvforskyldt.
Stærkt staar Meningerne dog hinanden imod,
naar Spørgsmaalet bliver om A.’s Stilling i
Nutid og Fremtid. De, der ser Fremtidens
Dilemma politisk i yderliggaaende Demokrati
ell. cæsaristisk Enevælde, økonomisk i det rene
Plutokrati eller den socialistiske Revolution, vil
i A. se den vigtigste Skranke mod det ene ell.
andet, og paa denne Baggrund kan da udmales
Billedet af en A., der er stærk ved sin store
Grundbesiddelse, kraftig ved sine gamle
Traditioner, et Aristokrati, der gaar i Spidsen for
og optager alt det bedste i Nationen.
Modstanderne vil mindre bestride, at et saadant
Aristokrati maatte være af det største Værd for Stat
og Samfund; men de vil nægte, at A. i sin nuv.
Skikkelse kan omdannes til et Aristokrati af
den Art; de vil henpege paa, hvor lidt de
Reformforsøg har frugtet, der i den nyeste Tid
gentagne Gange er forsøgte især i den tyske
A.; de vil anerkende, hvad A. har været for
England, men betone, at den kun har været
det gennem en fra Fastlandsadelen helt forsk.
Udviklingsgang, og tilføje, at selv for den eng.
A. tegner Fremtiden ikke til at blive saa lys
som Fortiden. Vil man derimod tænke sig et
nyt Aristokrati tilvejebragt uden særlig
Tilknytning til den eksisterende A., saa viser A.’s
Historie klart, hvor lang Tid der er nødvendig
for at frembringe en Fødselsstand, og de
Forhold, der tillod en saadan Dannelse i Fortiden,
synes ikke at genfindes i Nutidens Samfund.
Kr. E.
Adelaer [↱a´ðəla.r, alm. -lər], Cort
Sivertsen, dansk Admiral, f. 16. Decbr 1622 i Brevik i
Norge, d. 5. Novbr 1675 i Kbhvn. Hans Fader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
