- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
166

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adelaer, Cort Sivertsen, dansk Admiral (1622-1675)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder
C. S. Adelaer.


Søren Jensen, indkaldtes af Christian IV efter
Sigende fra Byen Hoorn i Holland for at drive
et Saltværk i Langesund, hvor han levede endnu
1646. Som ungt Menneske gik A. til Holland, hvor
han for til Søs; i holl. Orlogstjeneste deltog han
1639 i det berømte Søslag ved Dünerne, hvor Admiral
Tromp sejrede over Spanierne. Senere gik han i
holl. Koffardifart med et Skib ført af Kaptajn
Johan Reiersen. Denne lod sig hverve af
Venetianerne, som fra 1645—62 førte en forbitret
Kamp mod Tyrkerne, men han døde kort efter
sin Ankomst, og A. overtog da Kommandoen
over Skibet, dog kun saaledes at forstaa, at
den egl. Overbefaling udførtes ved en venetiansk
Adelsmand, medens A. nærmest maatte
betragtes som den søkyndige Skibsfører. I
Republikkens Tjeneste gjorde A. udmærket Fyldest,
hvilket fremgaar af adskillige Attester fra de
venetianske Admiraler Giacomi da Rova og
Guiseppe Delfino; han deltog med Hæder 1650 i
Kampene ved Dardanellerne, i Slaget ved Paros
1651, ligesom han det paafølgende Aar
udmærkede sig ved at frelse den fra Venedig udsendte
Generalproveditore Bragadino fra at forlise.
Endnu mere bekendt blev han 1654 i Slaget ved
Dardanellerne, hvor hans Skib, S. Giorgio
maggiore, ɔ: Store Skt Jørgen, af den
Øverstkommanderende, Dolfin blev benyttet som
Admiralskib, og hvor han sammen med sin Admiral
lagde et sandt Heltemod for Dagen. 1657 nævnes
hans Virksomhed med Anerkendelse i en ny
Kamp vel Dardanellerne; 1659 smst. og 1660
ved Landsætning af Tropper paa Øen Kandia.
For sin Tjeneste i den venetianske Flaade fik
han Belønninger baade i Penge og
Guldkæder. 1659 udnævntes han til Ridder af Skt
Markusordenen, en Æresbevisning, som kun
faa Udlændinge opnaaede; allerede nogle Aar
forinden havde Republikken tilsikret ham en
Pension paa 200 Dukater aarlig; ja, det
fortælles endogsaa, at han, omtr. samtidig med at
han fik den nævnte Ridderorden, fik denne
Pension forhøjet til 1400 Dukater, men om
Rigtigheden heraf er der senere rejst
velbegrundet Tvivl. I adskillige Beskrivelser af A.’s
Liv berettes om en Kamp, han 1658 skal have
bestaaet mod en tyrkisk Pasha ved Navn
Ibrahim; denne skulde først have saaret ham, men
derefter være bleven dræbt af A., som
endogsaa afhuggede hans Hoved. Bedriften er
senere bleven besunget af Ingemann og Ploug.
Det er imidlertid bevist, at Tvekampen ikke er
foregaaet 1658, og det er i det hele taget yderst
tvivlsomt, om Begivenheden overhovedet har
fundet Sted. I Aaret 1660 forlod han den
venetianske Tjeneste og rejste tilbage til Holland.
Det er utvivlsomt Overdrivelse, naar man
senere har villet paastaa, at han under
Tyrkekrigen skulde have ført Republikkens Flaader
i Slag ell. vundet europ. Berømmelse; derimod
er det sikkert, at han i sin forholdsvis beskedne
Stilling som underordnet Skibsfører har lagt
ualmindeligt Mod og Sømandsdygtighed for
Dagen og tillige har gjort sig bemærket fremfor
mange andre Udlændinge ved sin loyale og
uinteresserede Optræden.

A. blev 1646 under et kort Ophold i Holland
gift 16. Juni med en Hollænderinde, Engeltje
(Efternavnet ubekendt), men hun døde allerede,
medens han kæmpede i Middelhavet. Da han
nu 1661 vendte tilbage til Byen Hoorn i Holland,
indgik han 25. Juli 1662 et nyt Ægteskab med
Anna Pelt, Datter af en velstaaende Købmand.
Rygtet om hans Bedrifter var gaaet forud for
ham, saa at han i sit ny Hjem nød megen
Anseelse; endogsaa Digtere, om end ikke af
særlig høj Rang, skrev Vers til hans Pris. Ved
denne Tid er det, han første Gang antager
Navnet Adelaer, maaske en Fordrejelse af det
holl. Ord Adelborst (Søkadet), men snarere frit
opfundet af ham selv; han optraadte ogsaa her
med et Vaaben, uagtet han ikke af Venetianerne
var bleven optaget i Adelsstanden.

Efter nogle Historikeres Udsagn blev A. 1663
af Generalløjtnant Ahlefeldt, som dengang
opholdt sig i Holsten, opfordret til at komme til
Danmark og modtage en Ansættelse i den
danske Flaade; fra anden Side er det blevet
paastaaet, at han af egen Drift har begivet sig til
Danmark og tilbudt Kong Frederik III sin
Tjeneste. Under alle Omstændigheder rejste han
i August til Kbhvn og fik Maaneden efter
(15. Septbr) Udnævnelse som Admiral og
Vicepræsident i Admiralitetet med en Gage af 7200
Daler; to Aar senere forfremmedes han endog
til Generaladmiral, 1666 optoges han i den
danske Adelsstand, og ved Dannebrogsordenens
Indstiftelse 1671 udnævntes han til Ridder. Det
er sandsynligt, at Grunden til den glimrende
Maade, paa hvilken hans Fødeland modtog ham,
for en Del skyldtes den Omstændighed, at
Frederik III, som kort forinden havde indført
Enevoldsmagten, ønskede at sikre sig dygtige
Kræfter uden for Landets Adel, fra hvilken
han ventede Modstand, men paa den anden
Side maa det sikkert ogsaa antages, at A.’s Ry
som en ualmindelig dygtig Mand har været
grundfæstet. Denne Antagelse bestyrkes
derved, at han 1665 af den holl. Regering opfordres
til at træde i dens Tjeneste som Viceadmiral.

I Danmark kom A. til at virke sammen med
Admiralerne Henrik Bjelke, Niels Juel og
Nikolai Helt; han fik anvist Plads efter Bjelke,
men oven over de andre to, hvilket i Beg.
vakte en Del Modvilje, uden at denne dog kom
til at antage større Dimensioner. Da det var
i en Fredsperiode, han begyndte sin
Virksomhed her hjemme, maatte hans Bestræbelser
foreløbig indskrænke sig til Organisationsarbejder
og Udvikling af Flaaden. Naar nogle
Historikere har villet tildele ham hele Æren for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free