- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
167

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adelaer, Cort Sivertsen, dansk Admiral (1622-1675) - Adelaide, Hovedstad i den australske Stat Sydaustralien - Adelaide, sejlbar Flod i det australske Northern Territory - Adélaïde, Eugénie Louise af Orléans (1777-1847) - Adelbert, d. s. s. Adalbert - Adelboden, Landsby og berømt Turiststed i Engstligenthal i det schweiziske Kanton Bern - Adelbonde - Adelborst - Adelby - Adelcrantz, Göran Josuæ, sv. Arkitekt (1668-1739)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marinens Fremgang, indtil Krigen med Sverige
1675 brød ud, er dette i høj Grad overdrevent;
derimod kan det siges, at han sammen med
de nævnte Admiraler arbejdede hæderlig og
ivrig for at fremme Flaadens Tarv paa alle
Maader, uden dog i nogen Retning at slaa ind
paa ny Baner, hvilket for øvrigt ogsaa
hemmedes derved, at Landet var i Pengenød, og der
ikke kunde afses ret meget til Flaadens
Vedligeholdelse end sige Forøgelse. Paa Grund
af sit særlige Kendskab til hollandske
Personligheder og Forhold anvendtes han adskillige
Gange af Kongen til Rejser i Holland, til at
hverve hollandske Officerer og Teknikere samt
til at anskaffe Materialier og Skibe smst. fra;
saaledes hjembragte han 1666 otte Krigsskibe,
som Generalstaterne havde stillet til Danmarks
Raadighed. Han tog sig ivrig af den ostindiske
Handels Opkomst og fik ogsaa sin Søn Sivert
A. udsendt som Kommandant paa Dansborg.
Foruden denne Virksomhed i Marinens
Tjeneste drev han en Del Handelsvirksomhed med
Salt til Norge, hvor han tillige ejede Savbrug
og stort Jordegods, og med islandske
Produkter; han viste sig herved som en dygtig, men
noget nøjeregnende Forretningsmand.

Da Forholdet til Sverige 1673 begyndte at
antage en spændt Karakter, fik A. tillige med
sine Kolleger travlt med at udruste og klargøre
Flaaden, til hvis Ledelse han blev udset; da
Krigen to Aar senere virkelig udbrød, overtog
han ogsaa Kommandoen med Niels Juel og den
holl. Kommandør Bincks som Delingschefer.
Sidstnævnte havde tilført Danmark en
Hjælpestyrke, hvorved Flaaden naaede op til 12
Linieskibe foruden en Del mindre Fartøjer.
Forskellige Omstændigheder foranledigede
imidlertid, at A. ikke kom til at spille nogen
fremtrædende Rolle i denne Krig; dels var den sv.
Flaade stærkere end den danske, saa at der
maatte udvises Forsigtighed, dels bidrog ogsaa
vedholdende Storme og Sygdom i begge
Flaaderne til, at det ikke kom til noget
Sammenstød. Sygdommene, som snart gik over til en
hærgende Epidemi, tvang i Efteraaret A. til
at søge op i Køgebugt; her blev han i Slutn.
af Oktbr selv angreben af den, maatte 2. Novbr
overgive Kommandoen over Flaaden til Niels
Juel og døde tre Dage senere. Han bisattes
i Holmens Kirke; senere blev hans Kiste flyttet
til Frue Kirke.

A.’s Navn har i lange Tider staaet nævnt i
Danmarks Historie bl. de ypperste Søheltes. I
nedenn. Værk har Historikeren Chr. Bruun
paastaaet, at denne Opfattelse har været en
Overvurdering af hans Fortjenester. Senere har der
atter rejst sig nogen Tvivl om Rigtigheden af
Bruun’s Opfattelse; mulig er A. dog — om ved
egen Skyld ell. ved alt for velvillige Biografers
faar staa hen som uafgjort, — bleven noget
overvurderet; hans Liv og Gerninger vil dog
altid berettige ham til en smuk Plads bl. de
Danske, som har kæmpet og virket paa Søen.
(Litt.: Chr. Bruun, »C. S. Adelaer« [Kbhvn
1871]).
C. W.-S.

Adelaide [↱ädi£eid], Hovedstad i den
australske Stat Sydaustralien, ligger 9 km Ø. f. Skt
Vincent-Bugten ved Foden af Mount Lofty og
paa begge Bredder af den vandfattige
Torrens-Flod, der ikke er sejlbar, men her er
opdæmmet til en smuk Sø. A. har (1911) 189982 Indb.;
den er smukt bygget, har et Univ., et betydeligt
Bibliotek, et Museum, en udmærket bot. Have,
en anglikansk Domkirke og mange andre
Kirker og Kapeller. Den nordlige, højere liggende
Staddel adskilles ved en naturlig Park (800 m
br.) fra den sydlige Del, i hvilken det egentlige
Forretningsliv koncentrerer sig. A. driver en
betydelig Handel, saavel Ind- som Udførsel, og
Fabrikation af Uldvarer, Stivelse, Sæber og
Maskiner, ligesom her ogsaa findes en Del
Møller, Bryggerier og Farverier. Fra A. fører
Baner mod N. til Sydaustraliens rige
Hvedeegne og mod Ø. til Victoria, og 1872 aabnedes
den c. 4000 km. lange Telegraflinie fra A. til
Port Darwin i Northern Territory, der
forbinder de australske Kolonier med det asiatiske
og europ. Telegrafnet. Mellem det egentlige A.
og Forstæderne fører Sporveje. Byens
Havneplads er det ved Havet liggende Port Adelaide,
der ved en 13,5 km lang Jernbane er forbunden
med Hovedstaden og 1845 blev erklæret for
Frihavn. To andre 7 km lange Jernbaner
forbinder A. med Søbadet Glenelg. — A.
grundlagdes 1836 af den eng. Kaptajn Hindmarsh
med henved 200 Kolonister og fik sit Navn efter
den daværende Dronning af England.
M. V.

Adelaide [↱ädi£eid], sejlbar Flod i det
australske Northern Territory, opstaar af tvende
Kildefloder, der udspringer paa Tafelland i det indre
og udmunder i Adams-Bugten. John Mac-Donall
Stuart opdagede Floden paa sin sidste Rejse
1862.

Adélaïde [adela↱id], Eugénie Louise af
Orléans, Datter af Hertug Philippe af Orléans
og yngre Søster til Kong Louis Philippe (1777—1847).
Hun blev sammen med sin Broder
opdragen af Mme. de Genlis og udmærkede sig
ved sin klare Forstand og en sjælden
Hjertensgodhed. 1792 maatte hun flygte fra Frankrig
og søgte Tilflugt afvekslende i Belgien, Schweiz
og Tyskland; 1814 vendte hun tilbage til sit
Fædreland og boede nu, sammen med sin
Broder, i Palais Royal, der snart blev
Samlingsstedet for det liberale Parti. Efter
Julirevolutionen 1830 var det hende, der bevægede Louis
Philippe til at modtage Kronen.

Adelbert, d. s. s. Adalbert.

Adelboden [↱a.-], Landsby og berømt Turiststed
i Engstligenthal i det schweiziske Kanton Bern,
30 km S. f. Thun. Dalen gennemstrømmes af
Engstligenbach og er rig paa Naturskønheder.

Adelbonde, i gl. Dansk: Selvejerbonde.

Adelborst [↱a.-], holl. Betegnelse for Søkadet.

Adelby kaldtes i Middelalderen de opr.
Landsbyer i Modsætning til dem, der var dannede
ved Udflytning, Torperne. A. tilhørte opr.
Adelbønderne, d. e. Selvejerne, medens
Torperne oftest var beboede af Fæstere, der havde
opdyrket en andens Jord.
Kr. E.

Adelcrantz [↱a.-], Göran Josuæ, sv.
Arkitekt (1668—1739), blev i sine unge Aar Elev hos
Nicodemus Tessin d. y. 1704—07 foretog han
Studierejser i Tyskland, Frankrig og Italien og
kaldtes derfra hjem for at hjælpe sin Lærer
med at bygge Stockholms Slot. 1712 adledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free