Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adelsmöte - Adelsnäs, i Linkøping Amt paa Smaalands Grænse - Adelsprædikatet - Adelswärd, Axel Theodor, Friherre, sv. Politiker, f. 1860 - Adelsö, Ø i Mälaren, Stockholms Amt - Adeltorv - Adelung, Johann Christoph, tysk Leksikograf og Grammatiker (1732-1806) - Aden, By paa Arabiens Sydkyst ved Aden-Bugten - Adenanthera L., Slægt af Mimosaceerne - Adenet le Roi (ell. Adenez li Rois), fremragende fr. Digter, der levede i den sidste Halvdel af 13. Aarh. - Adeni, se Pseudoleukæmi - Adenin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stand i den lovgivende Forsamling, for at
bevogte visse Adelsprivilegier. A. holdes 15. Febr
hvert 3. Aar (lagtima — ordinær — A.).
Ind imellem kan Kongen ell. Riddarhusdirektionen
sammenkalde til urtima —
ekstraordinær — A., om saa behøves. Første A.
holdtes 1869. Repræsentationsretten ved A. er
fastsat efter samme Regler som i Stændertiden,
d. v. s. hver af de nu c. 700 Adelsslægter har en
Stemme. Gennem »Riddarhusdirektionen«
forvalter A. Kasser og Fonds paa henved 6 Mill.
Kr. Statsmagterne kan ikke uden A.’s Samtykke
ændre de faa Adelsprivilegier (i Arve- og
Formynderskabssager), som endnu bestaar.
A. M. D.
Adelsnäs [↱a.-], i Linkøping Amt paa
Smaalands Grænse. A. er Hovedgaarden i Sveriges
eneste Baroni, Adelswärd, som omfatter 23000 ha
og strækker sig over 12 Sogne. Baroniet ejes af
den fhv. Finansminister, Friherre Adelswärd.
A. er bekendt ved sine storartede Planteskoler
og Frugthaver samt Havebrugsskole.
A. M. D.
Adelsprædikatet er i Tyskland von; opr.
sattes dette alene i Forbindelse med vedk.’s
Ejendom ell. Len, men ved en senere Tids
Nyadlinger var det ret alm. i Stedet at bruge et
rent fingeret Stednavn. I Danmark var alle
Officerer lige til 1860 berettiget til at sætte von
foran deres Familienavne.
Kr. E.
Adelswärd [↱a.-], Axel Theodor, Friherre,
sv. Politiker, f. 13. Oktbr 1860. A. uddannedes ved
»Tekniska högskolan« i Stockholm 1878—81 og
blev 1901 Indehaver af det Adelswärd’ske
Fideikommis. A.’s Arbejdskraft toges efterhaanden
flittigt i Brug af det offentlige Liv, og da Staaff
anden Gang dannede Venstreministerium, blev
A. hans Finansminister.
A. M. D.
Adelsö [↱a.-], Ø i Mälaren, Stockholms Amt. A.
og Øerne der omkring er rige paa Fortidsminder.
Paa A. laa den bekendte Kongsgaard Alsnö.
Her holdtes (antagelig 1279) den Herredag,
paa hvilken Magnus Birgersson udstedte den
bekendte Alsnö stadga, som viste saa
megen Sans for menige Mands Ret og Fred, at den
bidrog til at skaffe Kongen Tilnavnet »Ladulås«.
Samme Forordning lagde Grunden til den sv.
Adel, idet den fastsatte Frelse (Skattefrihed)
for alle, som gjorde Rostjeneste. — Øen har 3
store velbevarede Gravhøje (»Kungshögarne«).
A. M. D.
Adeltorv, i gl. Dansk: Hovedtorv.
Adelung [↱a.-], Johann Christoph, tysk
Leksikograf og Grammatiker (1732—1806); en meget
skrivende Lærd af Gottsched’s Skole, der gav
sig i Kast med alle mulige Opgaver og Emner,
»en ordnende Forstand, der virkede let og
sikkert som en Maskine og ikke paa noget Punkt
følte sig besværet, hverken af Dybsind ell.
Fantasi« (Scherer). A. tilhører afgjort
»Oplysningstiden« og naar videst med sin
»Grammatisch-kritisches Wörterbuch der hochdeutschen
Mundart« (1774—86). Det er Luthers og Gellerts Sprog
(Obersächsisch), han kæmper for mod
provinsielle Sprogfornyere som Klopstock og Goethe.
Hans Samtid fremhævede med Beundring, at
A. som en enkelt Mand havde ydet, hvad ellers
kun lykkedes hele Akademier. Scherer siger:
»Han stiller Kravet om hist. Sprogbehandling,
uden dog at ane, hvad deri ligger«. A. overskygges
siden helt af Jacob Grimm, der for
øvrigt, mod stærke Angreb (Voss), roser A.’s
ærlige og frugtbringende Arbejde.
V. M. B.
Aden [↱aden, eng. ↱eidən; dansk alm. Adèn],
By paa Arabiens Sydkyst ved Aden-Bugten,
ligger paa en Halvø, som ved en lav, sandet Tange
staar i Forbindelse med Fastlandet. Halvøen
bestaar af et stort Krater, hvis højeste Punkt,
Shamsham, naar 576 m o. H. Det Indre af
Krateret er vandfyldt og danner en udmærket
Havn. Klimaet i A. er overordentlig hedt og
næsten regnløst. Landet er derfor ørkenagtigt.
A. er en Del af det britisk-indiske Kejserrige
og har et Areal af 207 km2 med (1911) 46165
Indb., Arabere, Indere, Somalier, Negre o. s. v.,
hvoraf de fleste er Muhammedanere. Dertil
kommer indobritiske Protektorater i den
tilgrænsende Del af Arabien med et Areal af
40300 km2 og c. 140000 Indb. For Englænderne
er Byen af stor Bet. som Kulhavn for
Damperne til Indien og som Krigshavn. Da der
p. Gr. a. Klimaets Tørhed er Mangel paa
Drikkevand, har Englænderne i Klipperne ladet
udhugge et Antal store Brønde, og tillige samles
Regnvandet fra Bjergene i store Cisterner.
Indførselen beløb sig 1909—10 til £ 3645000.
Udførselen samme Aar til £ 3003000. En stor Del
af Handelen er Skibenes Forsyning med Kul og
Proviant. Dernæst er A. Stapelplads for
Handelen med Arabien og Somali-Landet, A. er
saaledes Hovedudførselsplads for arabisk Kaffe. A.
var i Oldtiden og Middelalderen en betydelig
Handelsplads, men sygnede hen efter Opdagelsen
af Søvejen til Indien S. om Afrika. 1838, da
Byen erobredes af Englænderne, havde den kun
600 Indb. Efter Suez-Kanalens Aabning fik A.
igen Bet. for Verdenshandelen og har været i
stadig Vækst.
M. V.
Adenanthera L., Slægt af Mimosaceerne,
Træer med dobbeltfinnede Blade, uden Torne.
A. pavonina L. (Indien, Madagaskar) leverer
et rødt og haardt Ved (Condoritræ,
undertiden ogsaa Koraltræ), som p. Gr. a. sin
smukke Tegning hyppig anvendes i
Møbelindustrien.
A. M.
Adenet le Roi [adne-lö-↱rwa] (ell. Adenez li
Rois), fremragende fr. Digter, der levede i den
sidste Halvdel af 13. Aarh., men hvis Liv
i øvrigt er lidet kendt. Han er Forf. til fire
episke Digte, i hvilke han har givet en
kunstmæssig Behandling af forsk. sagnhistoriske
Emner, væsentlig hentede fra Cyklen om Karl den
Store. I Berte aus grans pies er Heltinden en
uhistorisk Dronning Berte, der sammenblandes
med Karl den Stores Moder; i Enfances Ogier
besynges de Heltebedrifter, som Ogier (ɔ:
Holger Danske) udførte i sin Ungdom, og i
Beuvon de Commarcis har han fornyet det gamle
Kvad om Byen Barbastre’s Belejring (Le siège
de Barbastre). Hans største og interessanteste
Arbejde er Cléomadès (20000 Vers), ogsaa
kaldet Li Chevals de fust (Træhesten); det er
bygget over forsk. Eventyrmotiver af indisk
Oprindelse og nød en stor Popularitet i
Middelalderen.
Kr. N.
Adeni, se Pseudoleukæmi.
Adenin, en kvælstofrig, organisk Base af
Sammensætning C5H5N5, er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
