- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
178

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adkomst - ad latus - Adled - Adler, Adolph Peter, dansk Teolog (1812-1869) - Adler, Agnes Charlotte Dagmar, f. Hansen, dansk Pianistinde, f. 1865 - Adler, Bror Victor, sv. Arkitekt, f. 1848 - Adler, David Baruch, dansk Købmand og Politiker (1826-1878)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden nogens Anke og Paatale« (D. L. 5—5—5,
N. L. 5—5—7) til en Ting, navnlig en fast
Ejendom, ell. at han »ved Pantsættelse, Transport
ell. anden lovlig Adkomst« er blevet retmæssig
Indehaver af et Gældsbrev (Frd. af 9. Febr 1798
§ 2). At have »Adkomst« ell. »lovlig Adkomst«
betegner herefter, at saadanne Kendsgerninger
er til Stede, som efter Loven kan gøre Personen
berettiget. Den, der har købt en Ejendom og
faaet Skøde tinglæst uden Paategning om
Mangler i sin Ret, har lovlig A.; men dog er det
muligt, at han ikke er blevet Ejer, f. Eks. hvis
han har aftvunget Sælgeren Skødet, købt af en
Umyndig e. l. Lovlig A. angiver saaledes ikke
videre, end at de sædvanlige Betingelser
for Rettighedens Stiftelse er til Stede, saa at
vedk. tager sig ud som den berettigede og
regnes herfor, indtil det modsatte godtgøres. Hvor
mangelfuld i saa Tilfælde Personens virkelige
Rettighed — hans »sande« i Modsætning til hans
»formelle« A. — er, vil efter dansk Ret stille
sig meget forsk. — Adkomstbreve ell.
Adkomstdokumenter kaldes de
Skriftstykker, som beviser A.; praktisk forekommer
især Adkomstbreve for Ejeren af faste
Ejendomme ell. Skibe, de saakaldte Skøder. Se
i øvrigt Legitimation.
V. B.

ad latus (lat., ved Siden; til Bistand; adlatus:
Medhjælp), bl. a. i Østerrig Titlen paa en
højtstaaende Officer (f. Eks. General ad l.) ell.
Civilembedsmand, der er beordret til at være
en kommanderende General ell. en Gesandt
behjælpelig og eventuelt Stedfortræder for samme.

Adled, i Grammatikken et Led, som føjes til
et Overled (i Reglen et Substantiv) for at
bestemme det. A. er altid mere generelt (mindre
specielt) end det Overled, som det tjener til
yderligere at specialisere. De mest typiske A.
er Adjektiver (som i »en sort Hat«) og
saadanne Pronomener som min, denne i
Forbindelserne »min Hat«, »denne Hat«; andre
Eksempler er »Drengens Hat«, »Hatten her«.
Ogsaa Sætninger kan være A., nemlig de
saakaldte relative Sætninger: »den Hat, som jeg
har købt
«; »det Hus, hvori jeg bor«.
O. Jsp.

Adler, Adolph Peter, dansk Teolog, f. 29.
Aug. 1812 i Kbhvn, d. 5. Oktbr 1869 smst. 1831
blev han dimitteret til Univ. fra
Borgerdydskolen i Kbhvn, men p. Gr. a. disciplinære
Uordener under den skriftlige Prøve blev han
bortvist fra Eksamen og først Aaret efter Student.
1836 blev han cand. theol. Paa en
Udenlandsrejse blev han grebet af den Hegel’ske Filosofi,
og han kastede sig over Studiet af den. En Frugt
heraf var Afh. om »den isolerede Subjektivitet i
dens vigtigste Skikkelser«, som han 1840
forsvarede for Magistergraden. Vinteren efter holdt
han filosofiske Forelæsninger paa Univ., 1841
blev han Præst for Hasle og Rutsker paa
Bornholm. 1843 udgav han »Nogle Prædikener«, der
vakte megen Opsigt, især Fortalen, hvori han
fortæller, at han en Aften »som ved et Lysglimt
indsaa, at det ikke var paa Tanken, men paa
Aanden, at alt kom an«, og at Frelseren om
Natten befalede ham at opbrænde sit eget og for
Fremtiden holde sig til Biblen. Da man i disse
Prædikener og i et senere udkommet Skr. mente
at finde Spor til Sindssyge, blev A. suspenderet
1844 og Aaret efter afskediget med Ventepenge,
en Begivenhed, som fik en ikke ringe
Indflydelse paa S. Kierkegaard’s Forfatterskab. Han
udfoldede derefter en betydelig teologisk-filosofisk
Forfattervirksomhed, der viser ham som en
moderne Gnostiker.
L. M.

Adler, Agnes Charlotte Dagmar, f.
Hansen, dansk Pianistinde, f. i Kbhvn 19. Febr
1865. Sin første Musikundervisning modtog hun
af sin Fader, Carl H., der selv var en dygtig
Musiker (Violoncellist) og anset Lærer for sit
Instrument, spillede saa et halvt Aar med
Neupert og gennemgik 1880—81 Musikkonservatoriet,
hvor Edv. Helsted var hendes Lærer i
Klaverspil. Allerede som Barn vakte hun
Opsigt ved sit gennemmusikalske Naturel; 1882
optraadte hun første Gang i Musikforeningen og
indtog fra den Tid af en meget fremskudt
Stilling i den kbhvn’ske Musikverden. En betydelig
teknisk sikker og overlegen Færdighed, et klart
og gennemsigtigt Foredrag medbragte hun til
Løsningen af de mange forsk. Opgaver, der i
Aarenes Løb stilledes til hende, dels i de forsk.
musikalske Foreninger, dels ved de talrige
Kammermusikkoncerter, hvor hun en Tid lang
var selvskreven som Deltager ved Klaveret.
Siden 1900 har hun været Lærerinde ved det kgl.
Musikkonservatorium.
S. L.

Adler [↱a.-], Bror Victor, sv. Arkitekt, f. 1848.
Han studerede dels ved »Chalmerska institutet« i
Göteborg, dels ved »Kungl. akademin för de
fria konsterna« i Stockholm samt uddannede
sig yderligere ved Rejser i Danmark, Tyskland,
Italien og Frankrig. 1879 blev han Lektor ved
»Chalmerska institutet« samt Overlærer ved
Sløjdforeningens Skole i Göteborg, 1886
Forstander og Rektor for den tekniske Skole i
Stockholm. Som praktisk Arkitekt har A. leveret
Tegninger til flere anselige Bygninger i
Göteborg.

illustration placeholder
D. B. Adler.


Adler, David Baruch, dansk Købmand
og Politiker, f. i Kbhvn 16. Maj 1826, d. 4. Decbr
1878 smst. Som ung rejste han til London, hvor
han blev Deltager i en Forretning, men kom 1850 tilbage
til Kbhvn, hvor han overtog en Onkels Bankierforretning,
som han fortsatte under Navnet D. B. Adler & Co. 1857
deltog han sammen med E. J. Hvidt i Ordningen af
Nationalbankens Forhold overfor dens Forbindelser i
Hamburg og navnlig over for H. Pontoppidan & Co.,
som han indtrængende raadede Banken og
Regeringen at støtte. Raadet blev dog ikke straks
fulgt, og den fornødne Støtte ydedes først, efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free