Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler, Jakob Georg Christian (1756-1834) - Adler, Johan Gunder, dansk-norsk Statsmand (1784-1852) - Adler, Victor, det østerrigske socialdemokratiske Partis Fører, f. 1852 - Adlerberg, sv. Familie, der nedstammer fra Ærkebispen i Upsala Olof Svebilius (1624-1700) - 1) Vladimir Feodorovitsch Adlerberg, russ. General og Minister (1790-1884) - 2) Alexander Adlerberg, foreg.'s ældste Søn (1818-1888) - 3) Nikolai Adlerberg, russ. General, foreg.'s Broder (1819-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1773 udgav han i Hamburg en Samling jødiske,
retslige Kontrakter, affattede paa Rabbinsk
(Nyhebraisk) og med tysk Oversættelse: »Sammlung
von gerichtlichen, jüdischen Contracten,
Rabbinisch u. Deutsch«. A. blev Student i Kiel 1776,
i Kbhvn 1779. Her undersøgte han de
østerlandske Haandskrifter i det kgl. Bibliotek og
udarbejdede en nøjagtig Beskrivelse af de kufiske
Haandskrifter (Altona 1780), hvortil han
knyttede interessante Bemærkninger om
Skrivekunstens Udvikling hos Araberne, hvilke dog ikke
alle har staaet deres Prøve. Ved Statsminister
Ove Guldbergs Anbefaling fik han nu et kgl.
Rejsestipendium og studerede derpaa i Aarene
1780—82 i Udlandet. I Rom traf han fl. indfødte
Arabere og fik snart en ualmindelig Indsigt i
det moderne arabiske Sprog og dets Dialekter.
1782 udgav A. en Beskrivelse over Kardinal
Borgia’s sjældne, gammelarabiske Møntsamling
i Velletri tillige med et arab. Haandskrift om
Drusernes Historie; et nyt Bind, endnu
værdifuldere, bl. a. ved en Indledning om
Oprindelsen til det arab. Møntvæsen, udgav han 1792.
Efter sin Hjemkomst udgav A. en syrisk
Sproglære 1783 og blev s. A. Prof. i Syrisk ved
Kbhvns Univ., 1785 tillige Præst ved Frederiks
tyske Kirke, 1788 Prof. extr. i Teologi og 1789
endvidere tysk Hofpræst. Som Frugt af sine
Studier i Rom udgav A. (1789) et Værk om de
syriske Oversættelser af det ny Testamente,
hvilket vakte stor Opsigt i hele den lærde
Verden (Novi Testamenti Versiones Syriacæ:
simplex, Philoxeniana et Hierosolymitana). Han
fremdrog her bl. a. den vest-aramaiske
Oversættelse af Evangelierne, som hidtil kun var
lidet paaagtet, men som siden er blevet udg.
af Grev Miniscalchi Erizzo. A.’s Skr. havde
megen Bet. for Biblens Tekstkritik, men nu er
det forældet. Samme Aar begyndte han paa
Suhms Bekostning Udgivelsen af den berømte
arabiske Historieskriver Abulfeda’s Aarbøger,
Arabisk med latinsk Oversættelse og Noter
efter et af Tyskeren I. I. Reiske efterladt, ikke
helt fuldendt Manuskript, som Suhm havde købt,
og som A. ordnede og supplerede. 1792 blev A.
kaldet til Generalsuperintendent i Sønderjylland,
hvor han søgte at fremme Rationalismens Sag ved
Udarbejdelsen af en ny Alterbog (se
Adlerske Agende). 1806 blev han tillige
Superintendent i Holsten.
V. S.
Adler [↱a.-], Johan Gunder, dansk-norsk
Statsmand, f. i Kbhvn 5. Marts 1784, d. 26. Maj
1852 paa en Baderejse i Bayern. Han levede som
Privatlærer i Hovedstaden, indtil han 1812 med
Titel af Lektor overtog Ledelsen af Skolen
»Kristian Augusts Minde« paa Frederikshald. Endnu
før Norges Løsrivelse fra Forbindelsen med
Danmark udarbejdede han sammen med
Sorenskriver Chr. M. Falsen et »Udkast til en
Konstitution for Kongeriget Norge«, der blev
Prinsregenten forelagt og, omredigeret under
Hensyntagen til de af denne opstillede, kritiske
Bemærkninger, tr. i N. Wulfsberg’s »Journal
for Lovgivning, Rigsforfatning og Politie«.
Udkastet er, saavel i den Form, hvori det blev
Prinsregenten forelagt, som i sin endelige
Redaktion, vistnok ført i Pennen af Falsen; men
det er dog Resultatet af et Samarbejde, hvori
den enkeltes Andel næppe kan udsondres.
Meget tyder hen paa, at Arbejdets Fordeling for
en væsentlig Del har beroet paa de benyttede
Kilder, idet A., der var mindre vel hjemme i
Engelsk, men nøje fortrolig med Fransk, har
været henvist til Bearbejdelsen af, hvad der i
Udkastet er optaget fra de franske Grundlove
(se Adler-Falsen’ske Grundlovsudkast).
26. Juli 1814 blev A. udnævnt til Kong
Christian Frederik’s Privatsekretær og opholdt
sig under den korte Krig med Sverige ved det
norske Hovedkvarter for at gaa de militære
Underhandlere til Haande. Da Christian
Frederik i Oktbr nedlagde Kronen, fulgte A. ham til
Danmark, ledsagede ham paa den store
Udenlandsrejse, han 1818—22 foretog, og udnævntes,
da denne under Navnet Christian VIII besteg
Danmarks Trone, til Kabinetssekretær og Chef
for det 1840 oprettede Statssekretariat for
Naadessager. Da dette Departement 1849
ophævedes, meddeltes der A. 23. Decbr s. A.
Afsked. A. blev 1840 Gehejmeetatsraad, 1848
Gehejmekonferensraad; dekoreredes 1843 med
Storkors af Dannebrogsordenen.
K. V. H.
Adler [↱a.-], Victor, det østerrigske
socialdemokratiske Partis Fører, er f. 24. Juni 1852 i
Prag. A. studerede Medicin og rejste saa i
England, hvor han studerede Fabriktilsyn. Efter sin
Tilbagekomst grundlagde han i Wien det
socialistiske Ugeskrift »Gleichheit«, som dog snart
blev beslaglagt og stoppet, førte saa sin
Agitation over paa mere praktisk Grund, bevirkede
de østerrigske og bøhmiske Socialisters
Sammenslutning og blev snart ved sin slagfærdige og
vittige Veltalenhed en yndet Partifører. Som
saadan øver han stor Indflydelse, ikke mindst
som Chefredaktør for »Die Arbeiterzeitung«.
Flere Gange har han ved Frihedsstraffe
maattet bøde for sit Mod. 1907 indvalgtes han i
Rigsraadet. Han har skrevet mange Brochurer
og Lejlighedsskrifter.
K. V. H.
Adlerberg [-bærj], sv. Familie, der
nedstammer fra Ærkebispen i Upsala Olof Svebilius
(1624—1700), hvis Sønner adledes 1684 med
Navnet A. En af dem blev Stamfader for den
russiske Gren af Familien, af hvis Medlemmer
særlig mærkes:
1) Vladimir Feodorovitsch, russ.
General og Minister (1790—1884). Han deltog i
Felttogene 1812—14, blev 1817 Adjutant hos
Storfyrst (senere Kejser) Nikolai og var som
Generalmajor i Kejserens Følge under
Tyrkerkrigen 1828. 1841—56 var han Generaldirektør
for Postvæsenet, af hvis Udvikling han har ikke
ringe Fortjeneste, 1847 ophøjedes han i
Grevestanden, 1852—70 var han Minister for det
kejserlige Hus og Ordenskansler.
2) Alexander, foreg.’s ældste Søn (1818—1888),
blev 1870 Faderens Efterfølger i dennes
Stillinger ved Hoffet og beklædte disse til
Kejser Alex. II’s Død (1881).
3) Nikolai, russ. General, foreg.’s Broder
(1819—92), deltog i Ruslands Krig i Kaukasien
og i Krigen mod Vestmagterne (1853—56) og
var 1866—81 Generalguvernør i Finland. Han er
Forf. til en Rejseskildring »Fra Rom til Jerusalem«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
