- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
189

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adolf, holsten-gottorpsk Hertug (1526-1586) - Adolf, Hertug af Nassau, Storhertug af Luxemburg (1817-1905) - Adolf, Grever af Holsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Broder Christian III’s Vilje, paa en
temmelig hensynsløs Maade tiltvunget sig Valg som
Biskop af Slesvig og kom herved i Besiddelse af
Bispedømmets store Godser i Slesvig, og da hans
Broder Hans døde 1580, deltes dennes Besiddelser
mellem Kongen og A., der herved opnaaede
Tønder Amt, Løgum Kloster, Øerne Norstrand og
Femern, Bordesholm i Holsten og en Sjettedel
af Ditmarsken. Ogsaa paa andre Maader forstod
den kraftige, men hensynsløse Hertug at udvide
sine Besiddelser. Om Lenspligten over for
Danmark førte han langvarige Stridigheder med
Frederik II, indtil det endelig kom til et Forlig
i Odense 1579, hvor han maatte anerkende
Slesvig og Femern som danske Len, hvorpaa
den højtidelige Lenshylding fandt Sted i Odense
1580. Imidlertid havde han stadig deltaget i en
Mængde af Mellemeuropas Krige; 1567 indtog
han saaledes Gotha, hvis Hertug, Johan
Friederich, var i Rigets Acht; i Aarene 1570 og 1572
deltog han i den nederlandske Krig under
Hertugen af Alba. Som Hertug sørgede han paa
mange Maader for sit Lands Opkomst, holdt
strengt over den rene, lutherske Lære, fik
oprettet en Højskole (Universitet) i Slesvig, der
dog snart hensygnede, lod udarbejde Lovbøger
o. l. Men han var myndig i hele sin Færd,
streng og opfarende og greb ofte til de
voldsomste Midler for at sætte sin Vilje igennem.
Ogsaa Gottorp Slot lod han med stor Pragt
genopføre, da det var afbrændt samme Nat,
som han (Decbr 1564) ægtede Christine af
Hessen, Datter af den bekendte Landgreve Filip
den Højmodige. Ved sit Ægteskab blev han
Stamfader til de flg. holsten-gottorpske Hertuger
og derigennem til det nu regerende, russiske
Kejserhus.
A. H-e.

Adolf, Hertug af Nassau, Storhertug af
Luxemburg (1817—1905), tiltraadte 1839 Regeringen i
Nassau; 1866 annekterede Preussen hans Land
og affandt sig med A. med en Erstatning paa
8 1/2 Mill. Thaler. Ved Vilhelm III af
Nederlandenes Død 1890 blev han som nærmest
arveberettiget Storhertug af Luxemburg.

Adolf, Grever af Holsten.

A. I (1110—28), hvis Stamsæde var Borgen
Schauenburg ved Weser, blev af Sachserhertugen
Lothar af Suplinburg sat til Greve af
Holsten-Stormarn, der da kun omfattede den
midterste Del af det nuv. Holsten. Omgivet af
Ditmarskerne mod V., de Danske mod N. og de
hedenske Vagrer mod Ø., befæstede han sit
Herredømme med Klogskab og Maadehold. Han
stod paa en god Fod med Vagrerfyrsten
Henrik; da efter dennes Død Lothar, der nu var
blevet Kejser, tildelte Knud Lavard Kongeværdigheden
over Vagrerne, vilde denne sætte sig
fast paa Kridtbjerget Alberg, det senere
Segeberg, men A. fordrev ham derfra. — A. II
(1128—64), den forriges Søn og Efterfølger, maatte
en lang Tid opgive sit Grevskab, da Kejseren
fratog hans Lensherre, Henrik den Stolte,
Sachsen; ved Henrik Løves Udnævnelse til Hertug
fik A. dog Holsten tilbage, forøget med det i
Mellemtiden erobrede Vagrien, paa hvis
Omvendelse og Fortyskning han siden arbejdede
ivrig. A. fulgte Henrik Løve paa dennes
Krigstog mod Ditmarskerne og Venderne, ja helt ned
i Italien; til sidst faldt han ved et Overfald af
Venderne. — A. III (1164—1203), Søn af forrige,
svigtede sin Lensherre Henrik Løve, traadte
over paa Kejser Frederik I’s Side og fulgte
denne paa hans Korstog 1189; hjemkommen
derfra befæstede han sin stærkt rystede Magt i
Holsten og bemægtigede sig ogsaa Lübeck, som
Faderen havde grundlagt, men siden afstaaet til
Henrik Løve. Skæbnesvangert for A. blev hans
Forhold til Danmark. Han understøttede først
Biskop Valdemar af Slesvig i hans Oprørsforsøg;
siden tvang Knud VI ham til at afstaa det
nybyggede Rendsborg paa Eiderøen (1200).
Aaret efter udbrød Striden paa ny; Hertug
Valdemar slog A. fuldstændig og tog ham senere til
Fange i Hamburg. Han blev først løsgivet 1203,
da Borgen Lauenburg satte dette som Vilkaar
for sin Overgivelse, og maatte afstaa alle sine
Krav paa Holsten. 1225 døde han paa sit
Stammeslot. — A. IV, Søn af forrige, havde
længe kun ringe Udsigt til at generhverve
Faderens Land, som Valdemar Sejr havde
vundet og faaet Kejser Frederik II’s Brev paa; men
Valdemars Tilfangetagelse paa Lyø forandrede
alle Forhold, og A. vendte tilbage til det
fædrene Grevskab. Valdemars Nederlag ved
Bornhøved sikrede ham Besiddelsen af det; 1229
sluttede han endog et Venskabsforbund med den
danske Konge, og 1234 gjorde begge i Forening
et Tog mod Lübeck; 1237 giftede han sin Datter
med Valdemars Søn Abel. Aaret efter gjorde A.
et Korstog til Lifland, og dette blev Indledningen
til, at han helt helligede sig til Religionen. Han
overgav Formynderskabet over sine Sønner til
Abel og indtraadte 1239 selv i Maria Magdalene
Klostret i Hamburg, som han havde stiftet til
Minde om Bornhøvedsejren; senere drog han
som Pilegrim til Rom og blev til sidst endog
præsteviet. Højagtet af alle tilbragte han sine
sidste Leveaar i Marieklostret i Kiel, hvor han
døde 1261. — A. VIII var den næstældste Søn af
Grev Gerhard VI, som siden 1386 tillige var
dansk Hertug af Slesvig. Kun tre Aar gl., da
Faderen faldt (1404), oplevede A. som Barn
Margretes Forsøg paa stykkevis at genvinde
Slesvig og kom til at nære et dybt Had til
Danmark. Siden stod han ved sin Broder Henriks
Side i Kampen mod Erik af Pommern, indtil
Henrik faldt ved Belejringen af Flensborg 1427;
A. fortsatte Krigen, indtil Erik ved Stilstanden
i Vordingborg 1435 maatte overlade ham, hvad
han sad inde med af Hertugdømmet, paa
Livstid, dog med Forbehold af Kronens Ret. Kort
efter deltog A. i de danske Stormænds
Sammensværgelse mod Erik; hans Pris var, at den ny
Konge, Christoffer af Bayern, skulde forlene ham
arveligt med Slesvig, hvad der ogsaa udførtes
i Kolding 1440. Efter Christoffer’s Død afslog han
Tilbudet om den danske Krone, men henledede
Valget paa sin Søstersøn, Christian I; dog tog
han af denne det Løfte, at han i Henhold til
den saakaldte Constitutio Valdemariana aldrig
vilde forene Hertugdømmet med Kongeriget.
Skønt to Gange gift døde A. barnløs 4. Decbr
1459. og med ham udslukkedes den holstenske
Linie af Schauenburgerne; Aaret efter blev
Christian I valgt til Hertug i Slesvig og Greve i
Holsten.
Kr. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free