- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
192

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adoption - Adoptivforældre, se Adoption - Adorant - adorere - adoucere, Adoucering - Adour, Flod i det sydvestlige Frankrig - Adova, se Adua - Adoxa, se Desmerurt - ad patres

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar. I engelsk, svensk, finsk og norsk Ret er A.
ukendt. Det samme var overhovedet Tilfældet i
gl. nordisk Ret. Men efterhaanden har der i
Danmark uddannet sig en, nu ved Grl.’s § 27
hjemlet Praksis, hvorefter Kongen og i Reglen
ogsaa Justitsministeren i vidt Omfang kan
meddele Adoptionsbevillinger. Virkningen af A.
beror paa Bevillingens Indhold; den maa dog
altid medføre, at Adoptivbarnet skal anses for
Adoptantens eget Barn. Desuden faar
Adoptivforældrene Forældremagten over Barnet og skal
underholde dette, medens Barnet i Reglen faar
Ret til at bære Adoptantens Familienavn og
Arveret efter ham. Paa den anden Side bevares
det familieretlige Forhold til den naturlige Slægt,
og Barnet kommer ikke i noget Forhold til
Adoptantens Slægt. Barnet arver sin Slægt, og
Slægten det; medens Adoptanten og hans Slægt
ingen Arveret har efter Barnet, og dette ikke
efter hans Slægt. Naar Adoptivbarnet faar
Arveret efter Adoptanten, er det en Tvangsarveret,
medmindre Bevillingen bestemmer andet; det
er i Reglen sagt i Bevillingen, at de eksisterende,
virkelige Børns Tvangsarv ikke maa formindskes
ved Adoptionen. Baade Mænd og Kvinder kan blive
Adoptivforældre. Ønsker en gift Person at
adoptere, behøver Ægtefællen ikke at være
Medadoptant, men dens Samtykke til A. maa haves.
Adoptionsbevillingen meddeles selvfølgelig ikke,
naar den ikke kan antages at blive til Barnets
sande Tarv, men i øvrigt kræves der ikke, som
i de andre Lande, særegne Betingelser for A.
Dog maa der haves Samtykke fra de virkelige
Forældre, eventuelt Værgen, hvis Adoptivbarnet
er under 18 Aar, og i modsat Fald fra det selv.
Det Offentlige fører Tilsyn med Adoptivbørn
adopterede mod Betaling, og hvor den
adopterede er et uægte Barn, skal det Vederlag,
Adoptivforældrene maatte have modtaget for
Adoptionen, sættes fast for Barnet. Et — stærkt
paakrævet — Tilsyn med Personer, der driver
Ordningen af Adoption som Næringsvej, er
indført ved L. 1. Apr. 1914, hvorefter saadan
Virksomhed kun kan udøves med
Justitsministerens Tilladelse. De skandinaviske
Familieretskommissioner har 1913 udarbejdet i det
væsentlige overensstemmende Udkast til Love om
Adoption for Danmark, Norge og Sverige. Om A.s
Evne til at overføre Ret til Tronen, se
Tronfølge.
V. B.

Adoptivforældre, se Adoption.

Adorant, lat. Navn (»tilbedende«), som alm.
bruges om den antikke Kunsts Fremstilling af
den bedende Skikkelse. Grækerne og Romerne
stod op, naar de bad til Guderne; enten
hævedes begge Arme op mod Himlen ell. ogsaa
holdtes blot den højre Haand lidt fremad mod
Gudebilledet omtr. i Højde med den bedendes
Ansigt. Den sidst beskrevne Stilling ses
hyppig i de talrige antikke Votivrelieffer.
C. B.

adorere (lat., adorare), tilbede, ære.
adorabel, tilbedelsesværdig, herlig. Adorant,
den tilbedende (se ovf.). Adorator, Tilbeder,
Elsker. Adoration, Tilbedelse,
Ærefrygtsbevisning.

adoucere, Adoucering (fransk) [adu↱se´rə,
adu↱se´reŋ], blødgøre, Blødgøring, er en tek.
Operation, hvorved Støbegods af Raajern delvis afkulles;
den støtter sig paa det i Jernet kem. bundne
Kulstofs Evne til ved en fortsat Glødning i
Luften, navnlig naar Jernet omgives af iltholdige
Stoffer som Jernmalm, Zinkilte o. l., at »vandre
ud« af Jernet og forbrænde. Ikke enhver Slags
Støbejern egner sig til A., bedst er det
lysegraa ell. halverede, som ved Udstøbning i vaad
Sandform bliver hvidt, idet Kulstoffet næsten
udelukkende er i bunden Form; en Ulempe er
det, at dette Jern svinder stærkt. Adouceret
Jern benævnes ofte hammerbart, smidigt ell.
blødt Støbejern; Benævnelserne er mindre
korrekte, fordi det færdige Produkt er staalagtigt
og derfor ikke mere kan kaldes Støbejern, om
det end er støbt Jern; absolut urigtig er
Betegnelsen blødstøbt Jern, thi det hvide Raajern
er just meget haardt. A. anvendes til saadanne
Smaating, som ikke bliver stærke nok af alm.
Støbejern, og som er vanskelige at smede,
saasom Beslagdele til Vinduer og Døre, Vogne, ja
man finder deraf endog Laase, Geværlaase,
Værktøj, Symaskindele o. l., navnlig fra
Amerika. Processen kan levere et meget godt
Produkt. A. kan ledes saaledes: de færdigstøbte
Genstande, der helst maa have nogenlunde ens
Tykkelse og bedst ikke over 15 mm, lægges
indpakkede i knust Rødjernsten ell.
Magnetjernsten i Støbejerns Glødepotter af grafitholdigt
Raajern for at undgaa, at Potten selv adouceres.
Potten tager c. 25 kg og kan bruges en Snes
Gange; 12—18, i visse Tilfælde endog op til 50
Potter, stilles sammen i murede Kamre, der
fyres op i 18—24 Timer, vedligeholdes rød
Kirsebærvarme, som tillader Kulstoffets
Udvandring, men ikke Jernets Smeltning, i 60—80
Timer og afkøles i 24—36 Timer. Adouceret Jern
kan som andet, smedeligt Jern behandles koldt
og varmt under Hammer, dog med en vis
Forsigtighed, navnlig taaler det ikke for stærk
Varme. Brudbelastning for godt adouceret Jern
er 27 kg paa mm2 og derover. Det har vist sig,
at gamle Jerngitre, som ansaas for smedede,
var adoucerede, et Bevis for, at A. har været
kendt, om end hemmeligholdt, saa længe som
Jernstøbning. Réaumur omtaler A. i sit 1722
udgivne Værk L’art de convertir le fer forgé
en acier et l’art d’adoucir le fer fondu
som
udøvet i Frankrig; Processen glemtes, opfandtes
atter af Berzelius, den indførtes saa i England
og blev efter 1830 alm. overalt.
(F. W.). E. Th.

Adour [a↱du.r], Flod i det sydvestlige Frankrig,
udspringer i Dept. Hautes Pyrénées nær
Tourmalet i 1931 m’s Højde. Efter at have
vandet den smukke Campan-Dal træder den ved
Tarbes (302 m) ud i Lavlandet; ved St. Sever
bliver den sejlbar, 134 km fra Udløbet i den
biscayiske Havbugt, 5 km nedenf. Bayonne. A.’s
Længde er 335 km, dens Afvandingsomraade
17020 km2. Dens vigtigste Bifloder er fra højre
Arros og Midouze, fra venstre Gave de Pau og
Nive. A.’s Betydning er overordentlig stor for
den kunstige Vanding; derimod har den mindre
Betydning for Sejladsen, og Mundingen er udsat
for Tilsanding.
G. Ht.

Adova, se Adua.

Adoxa, se Desmerurt.

ad patres (lat.), til sine Fædre (gaa til sine Fædre ɔ: dø).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free