Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adrianopel, dvs. Hadrians By - Adrianopelrødt - Adriatiske Hav - adrittura - Adrumetum, se Hadrumetum - adræt - Adsbøl, Landsby ved Vejen Dybbøl-Graasten - Adschanta (Adjunta), Flække i Forindien - Adschmir (eng. Ajmeere), Hovedstad i det britiske Enklave Adschmir-Mervara i Radschputana, Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere besattes den atter af Tyrkerne og kom
ved den endelige Fredsslutning under Tyrkiet.
(Se tillige Balkankrigen.)
H. P. S.
Adrianopelrødt, Tyrkiskrødt, en smuk
og ægte Krapfarve, der især anvendes til
Farvning af Bomuld, sjælden til Uld.
Adriatiske Hav, Bugt af Middelhavet, som
skærer sig ind mellem Italien og Balkan-Halvøen.
Den sydlige Del af det a. H., fra det c. 70 km brede
Otranto-Stræde til en Linie fra Monte Gargano
over Øen Pelagosa til Dalmatien, danner et dybt
Bækken, hvis største Dybde er 1645 m. Den nordl.
Del af det a. H. er et fladt Hav med Dybder under
200 m. Kun i en smal, 125 km lang Tværrende,
der strækker sig i en Linie mellem Byerne
Sebenico i Dalmatien og Pescara i Italien, findes noget
større Dybder, der dog ikke overskrider 258 m.
Saltholdigheden er stor, 38—39 ‰. Kun længst
mod Nord formaar Floderne at gøre Overfladevandet
brakt. Tidevandet mærkes kun lidet mod
Syd, kun længst mod Nord stiger Flodhøjden til
0,5—0,7 m. Vestkysten er ensformig, flad, flere
Steder ledsaget af Strandsøer. Enkelte gode
Havne findes dog, saaledes Brindisi. Da
Apenninernes Hovedkam følger Kysten i saa kort
Afstand, har Havnebyerne tillige et ringe Opland.
Dette Forhold ændres mod Nordvest, hvor den rige
Po-Slette aabner sig ud mod det a. H. Flodernes
stadige Aflejringer af Dynd i Kystens fladvandede
Strandsøer gør imidlertid Havneforholdene paa
denne Kyst vanskelige, hvad særlig Venedig har
maattet føle, efter at Oceanskibsfarten havde
frembragt mere dybtgaaende Skibstyper. Først
hinsides den østerrigske Grænse, hvor Klippekysten
begynder, findes gode Havne, der ganske
vist paa Grund af Bjergenes Retning parallelt
med Kysten savner let Forbindelse med Indlandet.
Her ligger Østerrigs vigtigste Havnestad
Triest. Dalmatiens Kyst er rig paa Øer og
Halvøer, adskilte ved dybe Fjorde, som danner
fortrinlige Havne, men lider ved den daarlige
Forbindelse med Indlandet. Kysterne af det
a. H. har Middelhavsklima med Undtagelse af
Po-Slettens Kyst, hvor Vinteren er temmelig
kold. Ved Ravenna ligger den nordligste
Pinjeskov, og Middelhavsvegetationen begynder først
igen i Nærheden af Triest. Paa Østkysten
indfinder den mellemeuropæiske Vegetation
sig allerede ved Bunden af Fjordene. Den
strenge Vinterkulde i Landene Nordøst for det
a. H. frembringer ofte et højt Lufttryk, hvorfra
kolde Faldvinde (Bora) med Voldsomhed styrter
sig ned over Kysterne og Havet. Ved Kysterne
af det a. H. drives vigtigt Fiskeri paa Tunfisk,
Sardeller, Makrel, Havbrasen, Aal og Sværdfisk.
Desuden fiskes Østers, Svampe og Koraller.
M. V.
adrittura (egl. a dirittura, ital., »umiddelbart«,
»ligefrem«, »direkte«), 1) et i Vekselomsætningen
forekommende Udtryk, der angiver at man
inddrager sin Fordring hos en udenbys Skyldner
ved at trække en Veksel direkte paa ham, at
man trækker en Modveksel umiddelbart paa den
regrespligtige (Veksellov 7. Maj 1880 § 53); 2)
bruges ved Godstransport om den direkte
Forsendelse af Varer uden Omlastning e. l.
C. Th.
Adrumetum, se Hadrumetum.
adræt (af fransk adroit [a↱drwa]), behændig,
smidig, flink, snild.
Adsbøl, Landsby ved Vejen Dybbøl-Graasten
c. 2,5 km NØ. f. denne By og ved Nybøl-Nors
Nordspids. Her fandt 3. Apr. 1849 en mindre
Fægtning Sted p. Gr. a., at den danske Hær den
Dag fra Als rykkede ind i Sundeved, understøttet
af Marinedemonstrationer i Flensborg og
Aabenraa Fjorde og af General Rye’s Fremrykning til
Haderslev. Fremrykningen begyndte Kl. 4 1/2
Morgen, idet Flankekorpset, General Bülow,
bestaaende af Brigaderne Schleppegrell (3.) og de Meza
(6.) havde Teten. Førstnævnte bevægede sig ad
Aabenraa-Vejen og den sidste ad Vejen til Nybøl.
Af den slesvig-holstenske Hær vidstes Avantgarden
at staa i Hopdrup, Oberst St. Paul’s Brigade
med Forposter fra A. til Lavkjær Skov og
Rytterpatrouiller paa Dybbøl-Bjerg, Resten af Hæren
S. f. Aabenraa. — Kl. 7 Form. naaede
Schleppegrell Vestre Sottrup, og Kl. 8 1/2 havde de Meza
naaet Linien Nybøl-Stenderup. Da Brigaderne
Krabbe (1.) og Thestrup (2.) kort forinden efter
Bestemmelsen havde naaet Dybbøl, befalede
General Bülow, at Fremrykningen skulde fortsættes.
Schleppegrell havde at gaa over Avnbøl og
Bøgskov til Kiding, hvor et Repli skulde
efterlades, medens Resten foretog en omgaaende
Bevægelse Vest om Skovene ved Kiding og
Graasten. De Meza skulde angribe A., naar Schleppegrell
havde naaet Avnbøl, men dette tog Tid, saa
at Angrebet først tillodes Kl. 11 1/2. Kampen
afgjordes snart til de Danskes Fordel p. Gr. a.
Schleppegrell’s omgaaende Bevægelse, der tvang
St. Paul tilbage. De Danske forfulgte til
Graasten, der naaedes Kl. 2. — Fjenden mistede 8
døde, 39 saarede og 11 Fanger; de Danskes Tab
udgjorde 1 Officer og 20 Mand.
P. Nw.
Adschanta (Adjunta), Flække i Forindien
i det nordvestlige Hjørne af Nizam-Staterne, ved
den sydlige Del af det Bjergpas, som fører til
Prov. Khandesch. I den nordlige Del af dette Pas
fører en dyb Hulvej ind i det indre af Bjergene
til en vidtstrakt Gruppe Grottetempler, i
kunstnerisk Henseende de mest fuldendte og
omhyggeligst udførte af alle lgn. Bygningsværker i Indien.
I den haarde Klippemasse er der med utrolig
Møje udhulet ikke mindre end 24 Klosterceller
og 5 Templer, hvis Vægge er bedækkede dels
med Indskrifter, dels med Hautreliefs og
Freskobilleder i de mest straalende Farver; Motiverne
er hentede fra Buddhismen.
M. V.
Adschmir (eng. Ajmeere), Hovedstad i det
britiske Enklave Adschmir-Mervara i Radschputana,
Forindien. 340 km SV. f. Delhi, ligger
ved Bombay-Agra-Jernbanen og er ved en
Sidebane forbundet med Linien Bombay-Kalkutta. A.
har (1911) 86222 Indb., af hvilke rigelig Halvdelen
er Hinduer, Resten væsentlig Muhammedanere.
A., der er omgivet af en Bymur med 5 smukke
Porte, har talrige Hindutempler og Moskeer, af
hvilke sidste skal fremhæves Shah-Iehau-Moskeen
af hvidt Marmor samt Chodscha-Sahib’s Grav,
der er en kvadratisk Bygning med Kuppel og en
Sølvbue som Indgang. Byen var i sin Tid saa
stærkt befæstet, at Hinduerne ansaa den for
uindtagelig, men den faldt ikke desto mindre for
Englændernes Angreb 1818; den hævede sig
imidlertid snart igen og er nu Provinsens mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
