Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aelst, 1) Evert van, holl. Maler (1602-57); 2) Willem van A. (c. 1625-c. 1683) - Aeltre, Aalter, By i Belgien, Prov. Østflandern - Aër - Aër hepaticus, d. s. s. Svovlbrinte - Aërianer, se Aerius - Aërides Lour., Slægt af Orkideerne - Aërius, Presbyter og Forstander for en Fattiggaard i Sebaste i Midten af 4. Aarh. - Aërobat - Aërobier ell. Aerobionter - Aërobomber - Aërodrom - Aërodynamik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevne forvekslede med Arbejder af d. y. van A.
— Denne 2) Willem van A. (c. 1625—c. 1683),
var Nevø og Elev af den førstnævnte, hvem
han snart overstraalede; han malede
Nature-morte-Billeder, Vildt, Frugter, Glaspokaler o. s. v.
Ved langvarige Ophold i Udlandet (Frankrig,
Italien) blev hans Navn bekendt ogsaa uden for
hans Fædrelands Grænser. 1656 vendte han
tilbage til Holland og nedsatte sig omsider i
Amsterdam. Om den fine, graa Tone i fl. af
hans Arbejder faar man et godt Begreb i den
kgl. Malerisamling i Kbhvn, der ejer to
Billeder af ham. Han er godt repræsenteret i
talrige Museer (i Haag, Dresden, München og
Firenze [Pitti] m. v.).
A. Hk.
Aeltre [↱a.ltrə], Aalter, By i Belgien, Prov.
Østflandern, ligger 22 km V. f. Gent ved
Banen fra Bryssel til Ostende og i Nærheden af
Kanalen fra Gent til Brügge. (1907) 7673 Indb.
A. har en Del Industri og driver Handel med
Lærred, Træ og Smør.
Aër [↱ae´r] (gr. og lat.), Luft; bruges meget i
Sammensætninger: Aërobat, Aëronautik o. s. v.
Aër hepaticus [↱ae´r-], d. s. s. Svovlbrinte.
Aërianer, se Aërius.
Aërides Lour., Slægt af Orkideerne med
lange, temmelig smalle og læderagtige Blade,
der staar ud til to Sider, og sælsomt formede,
pragtfuldt farvede Blomster i lange Klaser; med
Luftrødderne, hæfter Planten sig til Træernes
Stammer i Asiens fugtige Skove. A. odoratum
Lour. (Ostindien, Kina), der har over 40 cm
lange Blomsterstande og meget vellugtende,
hvide Blomster med røde Prikker, dyrkes i
Væksthuse.
A. M.
Aërius [a↱e´rius], Presbyter og Forstander for
en Fattiggaard i Sebaste i Midten af 4. Aarh.
Han kom i Strid med sin gamle Ven, Biskop
Eustathios af Sebaste, med hvem han tidligere
havde ført et asketisk Liv. I Overensstemmelse
med den apostolske Overlevering gjorde han
gældende, at Biskop og Presbyter var det
samme; han forkastede Forbønnen for de Døde,
den tvungne Faste, Kirkens Overvurdering af den
ugifte Stand og kæmpede i det hele mod den
jødiske Trældom, i hvilken han mente, Kirken
holdt de Kristne. Da han c. 360 forlod Sebaste,
fulgte mange Kristne ham, og der opstod
saaledes et Parti, Aërianerne, som, overalt
udsat for Forfølgelse, holdt Gudstjeneste paa
aaben Mark, i Skovene og i Bjergene, men
det forsvandt snart, da Tiden endnu ikke var
moden for slige Tanker, og A.’s Personlighed
maaske ikke var uden Brøst. Protestanterne er
blevne beskyldte for aëriansk Kætteri.
L. M.
Aërobat (gr., af ἀήρ, Luft og βαίνω gaar),
»Luftvandrer«, Linedanser.
Aërobier ell. Aërobionter(af ἀήρ, Luft,
og βίος, Liv) kaldes de Organismer, for hvilke
Luft, ɔ: den i Atm. indeholdte frie Ilt, er en
Livsbetingelse, saaledes at forstaa, at de ikke i
Længden kan undvære denne. Mange A. kan
nemlig for en kortere Tid opretholde Livet og
ogsaa udføre visse Livsfunktioner uden
Optagelse af fri Ilt, idet de da erstatter deres
normale Aandedræt med intramolekulært Aandedræt
ell. Gæring, der giver sig til Kende som en
Kulsyreudskilning uden samtidig Iltoptagelse.
Dette gælder f. Eks. mange baade højere og
lavere Planter samt flere Dyr, medens andre
(som de varmblodede Dyr) er saa udprægede A.,
at de dør efter blot nogle Minutters Ophold i
iltfrit Bum. Alle højere Dyr og Planter samt
ogsaa største Delen af de lavere er dog i den
Grad afhængige af den frie Ilt (tvungne ell.
obligate A.), at deres midlertidige
Livsførelse uden denne maa betegnes som en
sygelig Tilstand. Men et ikke ringe Antal lavere
Planter, navnlig Bakterier og Svampe, enkelte
Alger, og sikkert ogsaa adskillige encellede Dyr,
er saaledes beskafne, at de under visse Forhold
(ved Tilstedeværelsen af bestemte Næringsstoffer)
lige saa godt kan leve uden som med fri
Ilt (lejlighedsvise ell. fakultative
A. ell. Anaërobier). Ja, for flere Bakterier er fri
Ilt endog en Gift, der under alle Forhold
hemmer dem i deres Udvikling ell. dræber dem,
saa de kun kan leve uden denne (tvungne
ell. obligate Anaërobier). Og inden for A.
kan de enkelte Former endelig være tilpassede
til forsk. Iltspændinger; saaledes trives visse
Svovlbakterier bedst ved ganske lave Ilttryk
(se i øvrigt Bakterier og Gæring).
Fr. W.
Aërobomber [↱a´-], sprængladte Projektiler,
der udkastes fra et Luftskib ell. Aëroplan.
Aërodrom brugtes af fl. Videnskabsmænd som
Betegnelse for et Flyveapparat, tungere end
Luften. Anvendes nu udelukkende som
Betegnelse for en Flyveplads; saaledes kaldtes den
første Flyveplads ved Kbhvn »Skandinavisk
Aërodrom«.
H. C. U.
Aërodynamik (gr., af άήρ, Luft og δυναμιχός,
kraftig, virksom), Læren om Luftarters
Bevægelse og de Kræfter, som herved er virksomme.
A. danner sammen med Aërostatikken (s. d.)
Aëromekanikken. A. er et af
Mekanikkens vanskeligste Omraader, ikke alene fordi
Luften som ethvert flydende Stof er mindre
bundet til bestemte Bevægelsesformer end faste
Legemer, men ogsaa fordi Luftens Temperatur
og Rumfang varierer langt stærkere under
Bevægelsen og de skiftende Tryk, end det er
Tilfældet med en Vædske. Nogenlunde simple
Forhold træffer man ved Luftarters
Udstrømning fra en Beholder til et lufttomt Rum
gennem en snæver Aabning i Beholderens Væg.
Her er det Rumfang (maalt ved 1 Atm.’s Tryk),
der strømmer ud i en vis Tid, proportionalt
med Trykket i Beholderen og omvendt
proportionalt med Kvadratroden af Luftartens
Vægtfylde (Graham’s Lov). Findes der Luft i det
Rum, hvortil Udstrømningen sker, bliver
Forholdene indviklede. For smaa Overtryk er den
gennemstrømmede Luftmængde noget nær
proportional med Kvadratroden af Overtrykket.
Strømmer Luften gennem et Rør, der er saa
langt og snævert, at Bevægelsen væsentlig
reguleres af Gnidningsmodstanden, bliver den
gennemstrømmede Luftmængde proportional med
selve Overtrykket. — Flyvning, Luftsejlads,
Meteorologi, Beregning af Vindtryk o. l. byder
talrige aërodynamiske Opgaver, men som Regel
maa man i høj Grad tage den direkte Erfaring
til Hjælp for at komme til praktisk brugbare
Resultater.
K. S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
