Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aërofor - Aëroklinoskop - Aërolit, se Meteoritter - Aërologi - aërologiske Observationer - Aëromanti - Aëromekanik ell. Pneumatik - Aërometri - aëronautiske Observationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aërofor, et Apparat, der anvendes til Aanding
under Vand, i Røg, giftige Luftarter o. l.
Aëroklinoskop (gr.) er et af den tidligere
Direktør for det holl., meteorologiske Institut,
Prof. Buys-Ballot, konstrueret Signalapparat,
der tjener til at vise, hvorledes Lufttrykket er
fordelt over et vist Omraade, f. Eks. over
Holland. A. bestod af en Mast, som foroven
bar en Tværbjælke, der kunde stilles i forsk.
skraa Stillinger. Efter telegrafisk indhentede
Meddelelser om Barometerstanden paa forsk.
Observationsstationer beordrede det holl. met.
Institut — ligeledes ad telegrafisk Vej —
hvorledes A.’s Tværbjælke skulde stilles. Reglen
herfor var, at Tværbjælkens skraat nedadvendende
Ende skulde pege i den Retning, hvor
Lufttrykket var lavest, medens Tværbjælkens større
ell. mindre Skarphed samtidig angav, om den
Lufttrykforskel, der fandtes over Landet, var
stor ell. lille; i Overensstemmelse hermed
stilledes Tværbjælken vandret, saafremt
Lufttrykket var nogenlunde jævnt fordelt. A. var det
første Signalapparat, der toges i Brug af den
moderne Meteorologi. Det indførtes 1866 i
Holland, men er nu praktisk talt gaaet af Brug,
og har ikke vundet Udbredelse uden for det
nævnte Land. A.’s Hovedbetydning laa i, at
dets Signaler var at opfatte som en Angivelse
af Sandsynligheden for Storm. Stod
Tværbjælken vandret (Lufttrykket temmelig ens
overalt), var Sandsynligheden for Storm meget
ringe, og stod Tværbjælken meget stejlt, var
Situationen truende. Apparatet besad den
ubestridelige Fordel fremfor de senere
meteorologiske Signalapparater, saasom Stormvarsler og
Vejrvarsler, at det altid kun viste, hvorledes
Forholdene faktisk var — det viste ogsaa altid
rigtigt. Hovedfejlen ved Systemet var, at
Lufttrykfordelingen over et saa lille Omraade som
Holland kun er afgørende for Vejret i ganske
kort Tid, og over et større Omraade er
Lufttrykforholdene som Regel saa indviklede, at
A. ikke er anvendeligt.
D. la C.
Aërolit, se Meteoritter.
Aërologi (gr.) er Læren om Lufthavet. Ordet
anvendes dog saa at sige udelukkende om
Læren om de højere Luftlag, uden at der dog
kan angives en bestemt Grænse, hvorfra disse
da regnes. A. er den yngste større Gren af
Meteorologien og er først udviklet i Slutn. af
19. Aarh., efter at det var lykkedes at skaffe
et stort lagttagelsesmateriale fra den fri Atm.
(se aërologiske Observationer).
Det centrale i A. udgøres af Kendskabet til
Fordelingen af Temperatur-, Fugtigheds- og
Vindforholdene i Atm. Kendskabet til disse
meteor. Elementer og til Lufttrykket vil, som V.
Bjerknes har vist, indeholde de fornødne
Værdier til Opstilling af det tilstrækkelige Antal
Ligninger til deraf at forudberegne de
atmosfæriske Tilstande. Hvorvidt en saadan Beregning
kan faa Bet. i det praktiske Liv, ell. om det
vil vise sig nødvendigt ogsaa at tage andre
Hensyn, f. Eks. til Energitilførslen, maa endnu
betragtes som uafgjort.
D. la C.
aërologiske Observationer i Alm. er
Iagttagelser ang. Atmosfærens fysiske Forhold. I
dgl. Tale betegner a. O. dog særligt saadanne
meteor. Iagttagelser, som angaar de højere
Luftlag. En Række a. O. kan foretages fra
Jordoverfladen, saaledes Iagttagelser vedrørende
Skyerne (Former, Højder, Driftsretning) og af
visse af Atmosfærens optiske Forhold, men de
fleste a. O. kræver særlige Hjælpemidler, hvoraf
de vigtigste er bemandede Balloner,
Registrerballoner, Drager og Ballons captifs samt
Pilotballoner. De a. O., der foretages fra
bemandede Balloner, og med hvilke man har naaet
Højder paa omtr. 11000 m o. H., omfatter som
Regel de alm. meteor. Elementer Lufttryk, Temp.
og Fugtighed samt saa vidt muligt Vinden.
Hertil knyttes ofte Iagttagelser af Solstraalingen,
elektriske Forsøg (Potentialmaalinger og
Bestemmelser af Luftens Ledningsevne),
Støvtælling, Luftanalyser og forsk. optiske
Undersøgelser. De f. T. uden Sammenligning vigtigste
a. O. angaar Temp. og Fugtigheden, hvilke
Faktorer i Hovedsagen er bestemmende for
Atm.’s Stabilitetsforhold. Undersøgelsen af
disse meteor. Elementer samt til Dels ogsaa af
Luftens Sammensætning er ved Hjælp af
Registrerballonerne udstrakt til c. 30 km.s Højde. De
samme Undersøgelser samt Vindmaalinger kan
ogsaa udføres ved Hjælp af Drager. Disse egner
sig godt til at benyttes ved faste Stationer, og
det er lykkedes at naa ca. 7000 m’s Højde paa
denne Maade. I stille Vejr erstattes Dragerne
gerne med Ballons captifs. De a. O., der
anstilles med Pilotballoner, angiver udelukkende
Vindens Retning og Styrke i forskellige Højder.
a. O. foretages dgl. fra særlige aërologiske
Observatorier, hvoraf de f. T. mest bekendte
er Blue Hill i Amerika, Trapyes i Frankrig,
Lindenberg i Tyskland og Pawlowsk i Rusland.
For ogsaa at kunne udnytte de a. O., der af
Bekostningshensyn kun foretages af og til ell.
paa anden Maade i mindre Stil, har man ved
internationale Overenskomster søgt at samle
Undersøgelserne til visse bestemte
»internationale Dage« af Aaret. De a. O. kan da
sammenarbejdes og give et ret fyldigt Billede af
Tilstanden i Atm., medens enkelte spredte a. O.
som Regel ingen nævneværdig Betydning har.
D. la C.
Aëromanti (gr., af ἀήρ, Luft og μαντεία,
Spaadom), »Luftspaadomskunst«, Kunsten at
spaa af Luftens forsk. Beskaffenhed.
Aëromekanik ell. Pneumatik, en Afdeling
af Mekanikken, er Læren om Ligevægts- og
Bevægelseslovene for luftformige Legemer; den
inddeles i Aërostatik (s. d.) og Aërodynamik
(s. d.).
Aërometri (gr., af ἀήρ, Luft og μετρείν,
maale), Luftmaaling, Læren om Luftarternes
Udmaaling, deres Blandingsforhold og
Bestanddele.
Aëronaut (gr., af ἀήρ, Luft og ναύτης,
Skipper), Luftskipper; Aëronautik, Læren om
Luftsejlads.
aëronautiske Observationer er
Iagttagelser, der foretages i Luften, og som er af Bet.
for Luftsejlads. Af Vigtighed i saa Henseende
er dels en Række nærmest meteor. Observationer,
nemlig Iagttagelser af Lufttrykket og
Lufttrykkets Variationer samt af den vertikale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
