- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
203

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aëronaut - aëronautiske Observationer - aëronautiske Selskab,Det danske - Aëroplan, d. s. s. Flyvemaskine - Aërostat, d. s. s. Luftballon - Aërostatik - aërostatisk Lampe - aërostatisk Presse ell. Luftpresse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Temperaturfordeling (Inversionerne) og af
Vindforholdene, dels en Række Iagttagelser, der nærmest
tjener til Orientering saasom Stedbestemmelser,
Iagttagelser af Længde og Bredde samt
Kompasaflæsninger.
D. la C.

aëronautiske Selskab,Det danske, stiftet
1909 i Kbhvn for at varetage Luftsejladsens
Interesser i Danmark; er optaget i den internationale
Sammenslutning af Luftsejladsselskaber som
Hovedforening for Danmark.
H. C. U.

Aëroplan, d. s. s. Flyvemaskine.

Aërostat, d. s. s. Luftballon.

Aërostatik (gr., af ἀήρ, Luft og στατική,
»gøre staaende«), Læren om de luftformige
Legemers Ligevægt. Med Vædskerne har
Luftarterne den Egenskab fælles, at deres mindste
Dele yderst let forskydes i Forhold til
hverandre, hvorfor de fuldstændig savner Evne til
at modsætte sig en Forandring i deres Form,
naar denne Formforandring ikke medfører
nogen Forandring i Rumfang. De skiller sig
fra Vædskerne ved deres mindre Vægtfylde
og især ved deres Evne til ubegrænset
Udvidelse. En nok saa lille Luftmængde, der slipper
ind i et lufttomt Rum, vil udbrede sig og opfylde
hele Rummet; ja selv om dette er fyldt af en
anden Luftart, vil den gøre det, kun
langsommere. Desuden paavirkes Luftarters Rumfang
og Tæthed stærkere af Tryk- og
Temperaturforandringer end Vædskers. De Betingelser, der
er nødvendige for Vædskers Ligevægt, gælder
ogsaa for Luftarternes; kun kan man ikke paa
disse anvende Læren om fri Vædskeoverflader
eller om Skilleflader mellem to Vædsker,
da Luftarter aldrig viser os nogen fri
Overflade ell. nogen skarp Skilleflade. Forskellen
mellem Luftarters og Vædskers Ligevægtsforhold
viser sig især ved Luftarternes større
Følsomhed for Afvigelser fra Ligevægtsbetingelserne,
hvorved Luftarternes Bevægelser i det
hele bliver livligere end Vædskernes; man
sammenligne Stormene i Atm. med de langt
langsommere Strømninger i Havet.

Naar en Luftmasse er i Hvile, maa Trykket
paa ethvert Sted være lige stort i alle Retninger;
en lille, terningformet Del af Luftmassen f. Eks.
maa, naar dens Vægt kan betragtes som
forsvindende ringe, fra den omgivende Luft
modtage lige store Tryk paa sine seks Sider, hvis
den skal beholde sin Form uforandret. Tryk
forplanter sig derfor i Luftarter paa samme
Maade som i Vædsker; forøges Trykket i en
indesluttet Luftmasse paa eet Sted med en vis
Værdi, f. Eks. med et kg paa hver cm2, saa
vil Trykket paa enhver cm2 saavel inde i
Luftmassen som paa Indersiden af det indesluttende
Kars Vægge forøges lige saa meget. —
Lufttrykket paa en Flade virker i ethvert Punkt
vinkelret paa Fladen; Atm.’s Tryk paa
Overfladen af en Sø virker saaledes i stille Vejr
lodret nedad og kan derfor ikke, saaledes som i
Blæst, forskyde Overfladen til nogen Side. I alle
Punkter, der ligger i samme Højde, maa Luftens
Tryk og Temp., altsaa ogsaa dens Vægtfylde, være
ens. Jo højere man kommer op i en Luftmasse,
desto mindre bliver Trykket, og Forskellen
mellem Trykkene paa lige store Flader i forsk.
Højder er lig Vægten af en Luftsøjle, der har en
saadan Flade til Grundflade og Højdeforskellen til
Højde. Forskellen mellem Lufttrykket paa
Gulvet i et Værelse og Lufttrykket paa Værelsets
Loft er saaledes netop Vægten af den Luft,
der findes i Værelset. Har Luften paa to Steder,
der ligger i samme Højde, ikke samme
Varmegrad, saa forandrer Trykket sig ikke lige hurtig
med Højden, og Ligevægt er umulig, hvis
Luften frit kan bevæge sig fra det ene Sted til det
andet. Lukker man en Dør op mellem et varmt
og et koldt Værelse, bliver der Træk; thi er
Lufttrykket i de to Værelser f. Eks. ens midt
imellem Loft og Gulv, saa er det ved Loftet
mindst og ved Gulvet størst i det kolde
Værelse, fordi den Luftsøjle, som staar paa en m2
af Gulvet og naar op til Loftet, vejer mest her.
Et tændt Lys i Døraabningen viser, at Strømmen
langs Gulvet gaar fra det kolde Værelse ind i
det varme, foroven den modsatte Vej. — Da
Luftens Tryk er størst paa de lavest liggende
Dele af Legemerne, maa Luften søge at løfte
ethvert Legeme, som findes i den; var
Legemets Vægt netop lige stor med Vægten af den
fortrængte Luftmasse, vilde Legemet lige saa
vel som denne kunne holdes svævende p. Gr. a.
den omgivende Lufts »Opdrift«; denne Opdrift
maa altsaa være lig Vægten af det Rumfang
Luft, Legemet fortrænger (Archimedes’ Princip).
En m3 atmosfærisk Luft vejer 1,293 kg ved 0°
og en Barometerstand paa 760 mm, en m3 Vand
ved 4° vejer i det lufttomme Rum 1000 kg,
altsaa taber Vand ved at vejes i Luften 1,293:
1000 ell. 1/773 af sin Vægt. En Ballon fordriver
mere Luft, end den selv vejer; dens Stigkraft
er Forskellen mellem den fordrevne Lufts Vægt
og Ballonens Vægt, og overladt til sig selv vil
Ballonen stige til en Højde, hvor Luften er saa
tynd, at den fordrevne Luft netop vejer lige saa
meget som Ballonen.

Den atmosfæriske Luft udøver paa enhver
vandret Flade et Tryk, der er lig Vægten af
den lodrette Luftsøjle, som staar over denne
Flade og naar op til Atm.’s øverste Grænse.
Dette Tryk er lig Vægten af en Kviksølvsøjle,
der har Fladen til Grundflade og
Barometerstanden til Højde; er denne 760 mm, saa vil
Luftens Tryk paa en m2 være lig Vægten af
0,76 m3 Kviksølv ell. 10333 kg. Dens Tryk paa
1 cm2 bliver da netop 1 1/30 kg. Trykket paa en
lodret ell. skraat stillet Flade er det samme som
paa en vandret Flade, der har samme
Størrelse og ligger i Højde med den første Flades
Midtpunkt (Tyngdepunkt). At vi ikke kan mærke
dette store Tryk paa os selv ell. f. Eks. paa
en Vinduesrude ell. et Blad Papir, kommer af,
at det virker ens fra alle Sider, ude fra og
inde fra. Fjernes Luften paa et Legemes ene
Side, bliver Lufttrykkets Virkninger kendelige
(smlg. Luftpumpe og Lufttryk).
K. S. K.

aërostatisk Lampe, en Olielampe, hvor Olien
findes i en Beholder i Lampens Fod og herfra
ved sammenpresset Luft drives op til Vægen.
Bruges næppe mere.
R. T.

aërostatisk Presse ell. Luftpresse, et
af Romershausen angivet Apparat til
Fremstilling af Ekstrakt; dette virker derved, at
Lufttrykket driver en Vædske (Vand, Alkohol)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free