Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - aërostatisk Presse ell. Luftpresse - Aëroterapi, d. s. s. Aandedræts- eller pneumatiske Kure - Aëroterm - Aërotropisme - Aerschot, By i den belgiske Prov. Brabant - Aerschot, Hertuger af, se Croy - Aerts, Egide, belgisk Fløjtenist og Komponist (1822-53) - Aertsen, (Aertsz), Pieter, holl. Maler (1508-1575) - Aëtion, gr. Billedhugger og Maler i det 3. Aarh. f. Kr. - Aëtius, 1) den sidste store, rom. Feltherre; 2) Læge, f. i Amida i Mesopotamien; 3) græsk Filosof, omtr. 100 e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem et Pulver, hvori Ekstraktivstoffet
indeholdes. I den mellemste Del af en foroven aaben
Metalcylinder findes der en dobbelt Sigtebund,
mellem hvilken Ekstraktivstoffet, i pulveriseret
ell. paa anden Maade findelt Tilstand, trykkes
fast sammen. I den over Sigtebunden værende
Del af Cylinderen hælder man Vand, Vinaand
ell. en anden dertil egnet Vædske og pumper
derpaa ved en Luftpumpe, der staar i
Forbindelse med Apparatet, den under Sigtebunden
værende Del af Cylinderen saa lufttom som
muligt. Som Følge af denne Luftfortynding
presses den ovenover værende Vædske af
Lufttrykket gennem Sigtebundene og den mellem disse
sammenpressede Substans, og Udtrækningen
sker paa denne Maade meget hurtig. Man kan
ogsaa benytte Vædskens egen Tyngde til at
udtrække Ekstraktivstoffet, i hvilket Tilfælde
Vædsken maa staa højt over Pulveret i et fra
Cylinderen udgaaende, langt, vertikalt Rør. Det
hertil benyttede Apparat er den
hydrostatiske ell. realske Presse.
(F. W.). Carl J.
Aëroterapi (gr.), d. s. s. Aandedræts- eller
pneumatiske Kure.
Aëroterm (gr.), en Linie, der i en grafisk
Fremstilling anskueliggør Temperaturforholdene
i Luften.
Aërotropisme (gr., af ἀήρ, Luft, τροπός,
Vending) kaldes det Forhold, at Plantedele, som
udsættes for ensidig Paavirkning af Luftarter,
i visse Tilfælde krummer sig hen imod
(positiv A.) ell. bort fra (negativ A.) den Side,
hvorfra Luftarten tilføres. Ilt, Kulsyre og Brint
bringer Rødder til at krumme sig positivt
aërotropisk, ved længere Indvirkning af Kulsyre
gaar dog den opr. positive Krumning over til
en negativ. Smlg. i øvrigt Bevægelser,
Planters.
B. J.
Aerschot [↱a.rsкåt], By i den belgiske Prov.
Brabant, 16 km NØ. f. Löwen, ligger ved
Floden Demer og er Knudepunktet paa
Jernbanelinien Aachen-Antwerpen. A. har (1907) 7670
Indb., en gotisk Sognekirke fra 14. Aarh., et
biskoppeligt Seminarium, Kniplingsfabrikker,
Bryggerier og Brænderier. I Nærheden af Byen
ligger Levningerne af et Taarn fra Romertiden.
A. var i Middelalderen et Baroni, der 1533 af
Karl V blev ophøjet til et Hertugdømme.
Aerschot [↱a.rsкåt], Hertuger af, se Croy.
Aerts [↱a.rts], Egide, belgisk Fløjtenist og
Komponist (1822—53), gjorde Kunstrejser i
Frankrig og Italien, hvorved han indhøstede
megen Berømmelse, og studerede efter
Hjemkomsten til Bryssel Kompositionslære under
Fétis. Ved sin Død var han Lærer ved
Konservatoriet og Solofløjtenist ved det kgl. Teater. Han
har foruden Kompositioner for sit eget
Instrument efterladt sig Symfonier og Ouverturer.
S. L.
Aertsen [↱a.rtsen], (Aertsz), Pieter, holl.
Maler (1508—1575), »Lange Peter«, som han
kaldtes af sin Samtid, kom først i Lære hos
Allart Claessen i sin Fødeby Amsterdam, snart
søgte han dog mod Syd, blev 1535 indskrevet i
Lukasgildet i Antwerpen og fik 1542 Borgerskab
i samme By. Senere vendte han tilbage til
Amsterdam. — Han malede talrige
Alterbilleder, der roses meget af van Mander; de
allerfleste af dem blev ødelagt under Billedstormen
1566, hvilket gik A. meget nær til Hjerte. De
faa Rester, der er tilbage af A.’s Virksomhed i
denne Retning, tyder paa, at disse religiøse
Billeder ofte stærkt har strejfet det
genremæssige. I saa Henseende er et Maleri af A. i
Berlin (Gangen til Golgatha, 1552) betegnende; det
religiøse Motiv er her behandlet som en
Henrettelsesscene fra Kunstnerens egen Tid, og
Forgrundsfigurerne, Krigsmanden, der faar sig
en Snaps, Hunden, der tager for sig af
Smørret, etc., tager Hovedinteressen fangen. I en
Række af Billeder, kendte gennem Stik af
Matham, er det religiøse Emne flyttet helt ud i
Baggrunden; Forgrunden er derimod optaget
af et Mylder af Grønsager el. l. Fornøjelige er
hans Køkkenbilleder (ofte med legemsstore
Figurer) med den unge Bondekone og den
bugnende Rigdom af Køkkenurter, fed Ost, Kød
m. m. — alt malet med appetitvækkende
Friskhed og Paalidelighed. Den kgl. Malerisamling i
Kbhvn ejer en meget god Prøve paa hans
Kunsts ærlige og sunde Realisme. Hans
Bondelivsbilleder har overhovedet, i Kraft af
Kunstnerens sikre Greb paa det nationalt-folkelige,
betydelig Værdi som kulturhistoriske Dokumenter.
Billeder af ham — der findes i det hele ikke
mange; det seneste er det københavnske (1572)
— findes bl. a. i Amsterdam (»Æggedansen«),
Antwerpen, Berlin og Wien; i Nivaagaard-Samlingen:
»Kokkepigen i Herskabskøkkenet«. 3
af hans Sønner var Kunstnere. (Litt.: J.
Sievers, »P. A.« [Halle 1906]).
A. Hk.
Aëtion [-↱e´-], gr. Billedhugger og Maler i det
3. Aarh. f. Kr. Hans mest berømte Arbejde var
et Maleri, forestillende Alexander og Roxane i
Brudekamret, omgivne af Alexanders Ven
Hefaistion, Bryllupsguden Hymenaios og Eroter,
som leger med Kongens Vaaben. Kunstneren
udstillede det selv ved de olympiske Lege;
Lukian, hvis Skildring af det er vor eneste
Kilde, saa det i Italien.
C. B.
Aëtius [-↱e´-], 1) den sidste store, rom.
Feltherre, var Søn af en Rytteranfører og traadte
selv ind i Kejsergarden; i sin Ungdom kom han
som Gidsel baade til Goterne og Hunnerne og
lærte derved disse Barbarfolk at kende. Da
Valentinian III blev indsat til vestrom. Kejser
under Formynderskab af sin Moder, Placidia,
stod A. ved hendes Side som Rigets mægtigste
Mand, og det lykkedes ham at styrte sin eneste
Medbejler, den dygtige Statholder i Afrika,
Bonifacius; ved samtidig at overtale Placidia til
at kalde denne tilbage og foregøgle ham, at hun
agtede at lade ham dræbe, førte han Bonifacius
til at rejse Opstand og indkalde Vandalerne
til sin Hjælp 429. Senere kom Bonifacius til
Italien, hvor han faldt i en Kamp mod A. Denne
styrede nu Riget 20 Aar igennem under Titlerne
Konsul, Patricier og magister militum, og lige
dygtig som Feltherre og Diplomat vidste han
at gøre de indtrængte Barbarfolk til Kejserens
lydige Undersaatter. Den største Fortjeneste
indlagde han sig, da han standsede Attilas
Indfald i Gallien ved Kæmpeslaget paa de
catalauniske Marker 451; at Hunnerkongen Aaret
efter opgav den paabegyndte Erobring af
Italien, skyldtes ogsaa nok saa meget A.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
