Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afbryder, d. s. s. Strømbryder - Afbrydning - Afbrænding - Afbyggergaard - Afbyrd - Afbøn, se Afbigt - Afdampning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afbryder, d. s. s. Strømbryder.
Afbrydning er i Militærsproget Overgang fra
en bredere Front til en smallere. Den kan i
Fodfolket finde Sted saavel paa Stedet som
under Bevægelse. Ved Rytteriet lettes og
fremmes i Reglen Afbrydningen ved, at de
afbrydende Dele holder noget igen, medens de Dele,
der skal være forrest, fremskynder Bevægelsen.
B. P. B.
Afbrænding 1) kaldes det Tab, der lides,
naar Metaller, særlig Jern og Staal, behandles
i Ilden, paa Grund af den derved foregaaende
Iltning.
2) se Gulbrænding.
3) med Kali, se Indsætning.
Afbyggergaard, en Gaard, der er bygget paa
en Parcel, som er udskilt fra en anden (større)
Gaard.
H. H-l.
Afbyrd, et sjældnere brugt Ord, enstydigt
med Æt, Slægt ell. Afstamning.
Afbøn, se Afbigt.
Afdampning (Inddampning, Fordampning)
er den delvise ell. fuldstændige Forflygtigelse
af et Opløsningsmiddel, som man fremkalder
for at skaffe sig en mere koncentreret
Opløsning eller for at faa det opløste Stof i fast
Form. Af vandige Opløsninger fordamper
Vandet allerede ved Henstand i Luften, men dog
kun meget langsomt. Fordampningen foregaar
desto hurtigere, jo større fri Overflade
Opløsningen frembyder, jo højere Temperaturen er,
jo tørrere Luften er, og jo hurtigere de dannede
Vanddampe skaffes bort. Ved Indvinding af
Salt af Havvandet leder man derfor dette ind
i store flade Beholdere, Salthaver, lige ved
Kysten, hvor Vandet let fordamper, dels p. Gr.
a. den store Overflade, dels fordi
Luftstrømningerne stadig fører Vanddampene bort med
sig. Det samme opnaas ved de tidligere
almindelig benyttede Gradérværker, som
bestaar af et højt, langt og smalt Stillads, opstillet
lodret paa den herskende Vindretning og
opfyldt med Tjørnekviste, over hvilken man lader
Saltluden risle ned. Ofte maa man i
Laboratorier foretage en saadan Fordampning i et
lukket Rum for at undgaa Støv o. l., og man
er da nødt til at træffe særlige Foranstaltninger
for at skaffe Vanddampene bort. Dette kan
ske derved, at man suger en Luftstrøm gennem
den Beholder, i hvilken Skaalen med
Opløsningen staar, og Virkningen bliver meget
kraftigere, naar man i Forvejen har tørret Luften,
f. Eks. ved at lade den boble gennem
koncentreret Svovlsyre ell. ved at lede den hen over
Kalciumklorid, Stoffer, der med stor
Begærlighed indsuger Fugtighed. Man kan imidlertid
hjælpe sig med færre Apparater ved at
henstille en Skaal med Kalciumklorid ell.
Svovlsyre sammen med Opløsningen f. Eks. under
en Glasklokke, der slutter nøje til en plansleben,
oftest indfedtet Glasplade. Ofte udsuger man
ved en Luftpumpe Luften af Beholderen, enten
fordi Fordampningen derved paaskyndes, ell.
i saadanne Tilfælde, hvor vedkommende
Opløsning angribes af Luftens Ilt.
I Almindelighed fremmer man dog
Fordampningshastigheden ved at anvende
Opvarmning af Opløsningen. Dette kan enten
ske i aabne Kedler eller Pander, som
ophedes fra neden ved et almindeligt Ildsted, ved
Spildevarme, Generatorgas e. l. (alm.
Underfyring), ell. man kan anvende Overfyring, idet
Opløsningen anbringes paa Herden af en
Flammeovn, medens Flammerne slaar hen over den.
Herved kan det imidlertid ikke undgaas, at
Kulstøv og Flyveaske falder ned i Vædsken, og
hvor dette skal undgaas, anvender man derfor
aabne Pander, som opvarmes fra oven ved
Generatorgas. Ofte anvendes Opvarmning med
Damp, hvorved opnaas, at Temp. lettere kan
reguleres, og at Varmen til mange
Afdampningsapparater kan faas fra eet større, i Stedet
for fra flere smaa Ildsteder, hvilket er langt
mere økonomisk. Ofte kan man ogsaa bruge
Spildedamp fra Dampmaskinen. Man kan enten
lede Dampen ind i en Kappe, der omgiver den
nederste Del af Panden, ell. i et Slangerør,
som ligger inden i den. Anvendelsen af
Slangerør besværliggør imidlertid i høj Grad
Rengøringen af Afdampningsapparatet og er næsten
ubrugelig, naar der under A. afsætter sig større
Mængder tungtopløselige, faste Stoffer i
Kedlen. Man anvender ofte store, dampvarmede,
roterende Tromler, der dyppes ned i den Vædske,
der skal inddampes, og stadig tager en tynd
Hinde af denne med sig op, hvor A. da
foregaar hurtig paa den store Overflade. Ved
enhver Fordampning kommer det, som nævnt,
an paa at bortskaffe Dampene, og dette udføres
enten ved Hjælp af særlige Ventilatorer ell. ved
at skaffe Rummet over Panden Aftræk til en god
Skorsten. En god Hjælp er det ogsaa at sørge
for en kraftig Omrøring af Vædsken, hvilket
gøres med Haand- ell. Maskinkraft.
I saadanne Tilfælde, hvor den Vædske, der
skal inddampes, ikke kan taale høj Temp. ell.
Indvirkning af Luften i varm Tilstand
(Sukkersaft, Limopløsninger, Mælk o. fl.), anvender
 |
| Vakuumapparat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
