- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
208

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afdampning - Afdeling - Afdeling, øverste og nederste, se Altinget - Afdragshandler, se Afbetalingsforretning - Afdragsret - Afdrift - Afdrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampe, foreslog først Rillieux at benytte disse
Dampe igen til at inddampe andre Vædsker.
Hans Apparat bestaar af tre Cylindre, lignende
Lokomotivkedler, i hvilke Vædsken opvarmes
ved Damp, som ledes igennem et System af
parallelle Rør. I den første Kedels Rør ledes Damp
fra Dampkedlen, i den andens Rør bruges
Kogedampen fra den første, og i den tredies
Kogedampen fra den anden. Ved Hjælp af
Kondensator og Luftpumpe frembringer man i
anden og tredie Kedel et saa ringe Lufttryk,
at Vædsken kan koge til Trods for den ringere
Varme, som den benyttede Damp her har. Disse
Apparater er siden væsentlig forbedrede af
Tischbein, Robert, Greiner, Wellner, Jelinek o.
fl., som alle støtter sig til Rillieux’s System.
Det amer. Yaryan-Fordampningsapparat
har flere Sæt dobbelte Slangerør, et
indre, sædvanlig af Kobber ell. Staal, og et ydre
af Jern. Vædsken, der skal inddampes, findes i
de indre Rør, Dampen i de ydre. I et særligt
Apparat, som staar i Forbindelse med de indre
Rør, skilles den koncentrerede Opløsning fra de
udviklede Dampe, som bortskaffes ved Kondensator
og Luftpumpe. Der opnaas en meget hurtig
Fordampning. Ved Rittinger’s System suger
en Luftpumpe den af Opløsningen udviklede
Damp bort og presser den ind i en under Kedlen
anbragt Dampkappe. Idet Dampen herved
fortættes, afgiver den sin bundne Varme til
Opløsningen, som derved afgiver mere Damp o.
s. fr. Dette Apparat kan imidlertid kun svare
Regning, naar man kan drive Luftpumpen ved
tilstedeværende, overflødig Kraft; skal man
anvende Dampkraft dertil, bliver Driften alt for
kostbar.

I de fleste, alm. Apparater kan Arbejdet enten
udføres periodisk ell. kontinuerlig.
I første Tilfælde fyldes Apparatet, Vædsken
inddampes til den forønskede
Koncentration, Apparatet tømmes fuldstændig for paa ny
at fyldes o. s. fr. Ved kontinuerligt Arbejde
strømmer derimod den Vædske, der skal
inddampes, stadig til paa eet Sted i Apparatet,
medens den koncentrerede Vædske stadig
strømmer ud af Apparatet paa et andet Sted.

Man kan ogsaa forbinde Anvendelsen af Varme
med Benyttelsen af et modificeret Gradérværk,
idet man lader den Vædske, der skal afdampes,
løbe ned over Koks, Porcelænsskærver e. l., som
opfylder et højt Taarn, medens man samtidig
forneden i Taarnet indblæser varm Luft. Den
opstigende Luftstrøm frembringer en kraftig
Fordampning fra den store Overflade, som
Vædsken frembyder, og fører de dannede Dampe
bort med sig foroven, medens den
koncentrerede Vædske løber ud forneden (Glover-Taarn
i Svovlsyrefabrikkerne).

Dersom men med A. forbinder en Opsamling
og Fortætning af Dampene (ved kostbarere
Opløsningsmidler end Vand), fordres særlige
Apparater, og Arbejdet bliver da en
Destillation (s. d.).
K. M.

Afdeling betegner i Hærorganisationen i
Alm. en Troppeenhed. Betegnelsen anvendes paa
Enheder af forsk. Størrelse, og anvendes
desuden til at angive Inddelingen af større
Institutioner. I Danmark anvendes Betegnelsen A.
nærmest paa de Led af Hæren, der svarer til
Batailloner og Regimenter, men Udtrykket
omfatter eventuelt ogsaa andre større
Troppeafdelinger, højere Stabe, Institutioner m. fl.
B. P. B.

Afdeling kaldes i Skovbruget et Skovstykke,
som er afgrænset fra de tilstødende Arealer, og
som udgør en Enhed m. H. t. Behandling (Hugst,
Kultur, Bogføring o. s. v.). Grænserne for A. er
retlinede, mærkede med nummererede Pæle ell.
Sten i Vinkelpunkterne og med Mærker paa
Træerne langs Linien. Efter at Vinkelpunkterne
er indmaalte, bliver A. tegnede ind paa et Kort,
hvor de nummereres; bl. a. for her at undgaa
store Tal samler man undertiden en Gruppe A.
i en saakaldt Hovedafdeling, der ofte
falder sammen med en Skovpart ell. en
selvstændig Skov (smlg. Skovinddeling).
C. V. P.

Afdeling, øverste og nederste, se Altinget.

Afdragshandler, se
Afbetalingsforretning.

Afdragsret. Herved forstaas den i ældre Tid
alm. anerkendte Ret for Staten til, naar Formue
som Følge af Arvefald ell. Udvandring overførtes
fra dens eget til en fremmed Stats Territorium,
at tilbageholde en vis Del af den. A. forekom i
de forskellige Lande i meget forskellige
Former; her hjemme var den kendt under Navn
af Sjette- og Tiendepenge (s. d.). Nu er den
næsten overalt forsvundet i Henhold til nyere
Love og Traktater, jfr. saaledes m. H. t.
Danmark L. 4. Marts 1904, der ophævede Pligten til
at svare Sjette- og Tiendepenge i Forhold til de
Lande, med hvilke der ikke tidligere var
truffet Aftale om dens Bortfald.
P. J. J.

Afdrift 1) kaldes den Afstand, i hvilken
Nedslaget af et Projektil, udskudt af et riflet Stykke
Skyts, p. Gr. a. Luftmodstanden altid vil finde
Sted til Siden af Kerneliniens Vertikalplan. Ved
højreriflet Skyts vil A. finde Sted til højre, ved
venstreriflet til venstre.

Under i øvrigt lige Forhold vil A. vokse med
Flyvetiden, og den tiltager, naar Begyndelseshastigheden
aftager. Da A. afhænger af
Omstændigheder, der ved samme Vaaben, Skarp
og Ladning er ens fra Skud til andet, bliver den
konstant og derfor uden Betydning for
Skudsikkerheden. A. er ved moderne 8 mm’s Geværer
paa 1000 m’s Afstand 1,3 m, paa 2000 m’s
Afstand 6 m.
H. H.

2) (Søv.) er Vinklen mellem den Kurs, et
Skib styrer, den styrede Kurs, og den
Retning, hvori Skibet kommer frem gennem
Vandet, den sejlede Kurs. A.
fremkommer, naar et Skib har Vind og Sø ind paa
Siden; den bestemmes ved Pejling af Kølvandet.
I Dampskibe er A. som Regel uden praktisk
Bet.; i Sejlskibe er den størst, naar Skibet
sejler »bidevind« (krydser), aftager, naar Vinden
trækker sig mere og mere tværs, og bliver Nul,
naar Vinden er agten for tværs.
H. E.

Afdrivning 1) kaldes en Fremgangsmaade til
Adskillelse af Bly og Sølv, der foretages for at
vinde Sølv af »Værkbly«, ɔ: en Legering af Bly
og Sølv, fremkommen ved Indvinding af Bly,
hvis Malme næsten altid er sølvholdige, ell.
fremstillet ved Sammensmeltning af Bly og
Sølvmalm. A. foregaar i en Flammeovn, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free