Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Affaldsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roer, og det derved opstaaede Affald, de
saakaldte Roesnitter, er et udmærket Kvægfoder.
Til Rensning af Saften bruges Kalk, der,
omdannet til Kalciumkarbonat og blandet med en
Del organiske Stoffer, danner det saakaldte
Kalkslam. Dette kan enten bruges til Gødning
ell. oparbejdes til Cement o. l. Af Melassen,
som bliver tilbage efter Sukkerets Udkrystallisation,
fremstilles Spiritus og forskellige Slags
Melassefoder, og af den Bærme, der her bliver
tilbage, faas Potaske, Cyanforbindelser,
undertiden Ammoniak, Metylklorid og Oxalsyre. Af
Melassen fra Rørsukkerfabrikationen
vindes Rom, og de udpressede Sukkerrør
(Bagassen) bruges til Brændsel. Resterne fra
Fabrikationen af Kartoffelstivelse
anvendes som Kvægfoder, Vaskevandet som
Gødning. Affaldet fra Øl- og Spiritusfabrikker,
Maltspirer, Mask og Bærme, er et
fortrinligt Kvægfoder. Af Resterne fra
Oliefabrikationen faas de som Kvægfoder bekendte
Oliekager, der bestaar af de knuste og
udpressede Frø. A. fra Vinfabrikationen
bruges til Fremstilling af Eddike, Vinsten,
forskellige Kalisalte, Frankfurtersort (til
Bogtrykkersværte) og Frugtessenser. Pudsebomuld
og Pudselapper renses for Olien og benyttes
igen ell. til Papirfabrikationen tillige med andre
Klude. Savspaaner anvendes til
Isoleringsmasse i Ishuse, til Fremstilling af
Oxalsyre, Alkohol, til Fremstilling af Træstuk ved
Blanding med f. Eks. Blodalbumin og Presning,
ell. de blandes med Tjære og undertiden med
Kulaffald og formes til Briketter til
Brændselsbrug. Af A. fra Gasfabrikationen leverer
Gasvandet Ammoniak og Ammoniaksalte, og af
Tjæren fremstilles Anilinfarver, Karbolsyrer,
Naftalin, Benzoësyrer o. a.; Koksene bruges til
Brændsel, det saakaldte Retortgrafit til
galvaniske Elementer, og af den Masse, der har
været brugt til Rensning af Gassen, fremstilles
forskellige Cyanforbindelser, bl. a. Berlinerblaat.
Af den Lud, der er benyttet ved Fabrikationen
af Cellulose, kan vindes Oxalsyre, ell. den
kan æltes sammen med Trækulaffald, tørres og
destilleres, hvorved faas Metylalkohol, Acetone
o. a. Kulstøv og Smaastumper presses til
Briketter o. s. v. o. s. v.
A. af mineralsk Oprindelse dannes i store
Mængder, og deres Udnyttelse og Oparbejdelse
er endnu meget langt fra at være fuldkommen,
skønt der stadig arbejdes stærkt paa dette
Omraade. Ved Udsmeltningen af
Metaller af Malmene vindes Slagger, som Regel
Forbindelser af Kiselsyre med Metaller, ofte
indeholdende Svovl, Fosfor o. a. Blandt disse spiller
navnlig den saakaldte Thomasslagge, som faas
ved enkelte Jernværker, en stor Rolle, idet den
ved sit Indhold af Kalciumfosfat afgiver en
udmærket Gødning. Af gamle Slagger, som i
Aarevis har ophobet sig til hele Bjerge, udvindes
nu de Metalrester, bl. a. Radium, der findes
deri. Den til Isoleringsmasse anvendte
Slaggeuld fremstilles ved at lade den smeltede Slagge
i en tynd Straale falde ned foran Mundingen
af et Blæseapparat, hvorved den forvandles til
fine Traade, der straks størkner. Nogle Arter
Slagger lader sig forme til Bygningssten, andre
anvendes til Fremstilling af Cement, Glas, Alun
o. a. Af Hvidblik faas en Mængde Affald,
som for at kunne bruges igen maa befris for
det Tin og Bly, hvormed Jernet er overtrukket.
Dette gøres saaledes, at man udvinder baade
Jern, Bly og Tin. Af det syreholdige
Bejdsevand, som har været brugt ved Fremstillingen
af Jerntraad og Blik, udvindes Jernet og Syren.
Af Fotografirester og gamle Fotografier
faas Sølv. Af den Svovlsyre, som er brugt
til Rensning af Parafin, Petroleum o. l.,
udskilles de organiske Stoffer, og den rensede Syre
benyttes igen. Ved Fremstillingen af Soda
efter Leblancs Metode vindes som Biprodukt
Klorbrinte, som man lader opsuges af Vand,
hvorved faas Saltsyre. Som egl. Affald faas
ved denne Fabrikation de saakaldte Sodarester,
som optager megen Plads og ved Henliggen
udvikler Svovlbrinte, hvorved de forpester
Luften og Grundvandet. De indeholder især Svovl
og Kalk, som man paa forskellige Maader søger
at genvinde og atter benytte i Fabrikationen. I
Svovlsyrefabrikkerne udvindes
Svovlet af Svovlkis, og af det herved fremkomne
Affald fremstilles Kobber, Kobbervitriol, Sølv
o. a.
Et vigtigt Punkt ved Oparbejdelsen af A. er
det, at disse p. Gr. a. deres ringe Indhold af
værdifulde Bestanddele ikke kan taale
Transportomkostninger og derfor næsten altid maa
behandles paa det Sted, hvor de fremkommer.
Det er væsentlig som en Følge heraf, at de
kemiske Fabrikker er nødsagede til at beskæftige
sig med Fremstillingen af en Mængde
forskellige Produkter, idet Affaldet fra den ene
Virksomhed danner Raastoffet for den anden. — Om
de A., der stammer fra den menneskelige
Husholdning, se Ekskrementer,
Spildevand, Dagrenovation.
K. M.
Planters A. Hermed betegnes saadanne
ved Planternes Stofskifte opstaaende Produkter,
»Biprodukter«, som, naar de først er
dannede, aflejres i Planten paa forskellig Vis og
derpaa ikke mere inddrages i Stofskiftet.
Et meget iøjnefaldende A. er oxalsur Kalk,
et yderst tungopløseligt Stof, der
forekommer særdeles udbredt i Planteriget,
aflejret i Cellerne enten som større Krystaller ell.
Krystalmasser, som krystallinsk »Sand«, ell. som
Bundter af talrige, spidse Krystalnaale (Rafider).
At den aflejrede oxalsure Kalk i det
hele taget kan betegnes som et A., fremgaar
af, at den, naar den en Gang er aflejret,
sædvanlig ikke atter opløses. — Alkaloïder,
Garvestoffer, Gummi, Harpiks,
flygtige Olier samt en Del af de i Mælkesaft
forekommende Stoffer kan ligeledes i mange
Tilfælde betegnes som A., for saa vidt de, en
Gang dannede og aflejrede, ikke mere inddrages
i Stofskiftet. Dog maa det bemærkes, at
Kendskabet til alle disse Stoffers hele Forhold i
Planterne endnu er ret mangelfuldt. Selv om de
nævnte Stoffer ikke indgaar i Stofskiftet, kan
de alligevel være af Bet. for Planten; f. Eks.
kan Harpiks tjene til at lukke eventuelle Saar
paa Planten. I sygelige Dannelser, f. Eks.
Galæbler o. l. findes ofte betydelige Mængder A.
aflejrede.
B. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
