Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Affinitet - affire - affirmere - affjedre - affligere - affliktlve Straffe - afflitto - affluere - Affodil, se Asphodelus - Affosforing - affrettando, d. s. s. stringendo - Affrikata - Affusion - Affutage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Affinitet, 1) (kemisk) den formodede Aarsag
til Dannelsen af kemiske Forbindelser og til
disses Bestaaen. Navnet A. er afledet af lat.
affinitas, Slægtskab, og denne Benævnelse er
valgt af Kemikerne i ældre Tider, da man
nærede den Anskuelse, at kun de Stoffer, der havde
en vis Slægtskabslighed, var i Stand til at
forbinde sig med hverandre. Denne Anskuelse
maatte man forlade, da det senere viste sig,
at Stofferne netop forener sig desto lettere med
hverandre, jo mere forskelligartede de er;
Benævnelsen A. er dog alligevel blevet bibeholdt.
I Reglen betragtes A. som en Tiltrækningskraft,
der har sit Sæde i Atomerne, en Betragtningsmaade,
der er alm. antaget og er den bekvemmeste,
men ikke den eneste mulige. A.
bevirker sikkert, at de Atomer, der forener sig
med hverandre, holdes i bestemte, indbyrdes
Afstande, dog ikke saaledes at de er
ubevægelige, men at de udfører svingende ell.
roterende Bevægelser omkr. en Ligevægtsstilling.
I Modsætning til andre Kræfter er A. kun
virksom i overordentlig smaa Afstande, hvilket
viser sig derved, at den kem. Reaktion kun
indtræder, naar de reagerende Stoffer er i
inderlig Berøring med hinanden; en saadan
Berøring tilvejebringes i Reglen ved at lade Stofferne
virke paa hverandre i flydende Tilstand,
hyppigst i Opløsning, hvad der ogsaa antydes ved
den gamle Sætning Corpora non agunt nisi
fluida, Legemerne virker kun paa hverandre,
naar de er flydende. I øvrigt er A.’s
Virksomhed i høj Grad afhængig af Lys, Varme,
Elektricitet o. l. Med Hensyn til dette
Afhængighedsforhold og til de Metoder, paa hvilke man søger
at maale A.’s Størrelse, henvises til Kemiske
Forbindelser og Termokemi. — Om
relativ A., se Aviditet.
O. C.
2) (naturvidensk.) Overensstemmelse i
Bygning af alle væsentlige Dele hos Former
inden for en enkelt, snævrere begrænset
Afdeling af Systemet (smlg. Analogi).
affire (Søv.), at slække paa et Tov, der har
været halt tot (stift), a. et Skøde ɔ: at slække
paa dette under en Sejlmanøvre, ell. hvis
Vinden rummer (kommer mere agterligt ind), a. et
Fartøj ɔ: at opgaa de Taljer, hvori Fartøjet
er hejst, og fire dette i Vandet.
H. E.
affirmere (lat., af firmus, fast), bejae,
bekræfte, bestyrke. Affirmatiòn, Bekræftelse;
affirmativ, bekræftende, bejaende.
affjedre betyder i Jagtsproget at dræbe en
Fugl ved at stikke en af Svingfjerene gennem
dens Hjerne. I Stedet for at fjedre en Fugl
af siger man i øvrigt oftest og rettest »stikke«
den af. Metoden er lidet dyrevenlig og bruges
ikke mere.
S. F.
affligere [afli↱sje´rə] (fransk affliger [afli↱зe]),
nedslaa, bedrøve; Affliktion, Bedrøvelse, Kummer.
affliktive Straffe (af fr. peines afflictives)
kalder man alle saadanne Straffe, bl. a.
Fængselsstraffe, der tvinger den Skyldige til at
gøre ell. taale noget, i Modsætning bl. a. til
de Straffe, der kun paafører den paagældende
Infami. Undertiden har man ved den nævnte
Betegnelse særlig de saakaldte korporlige Straffe
for Øje.
A. Gl.
afflitto [a↱f.lit.o] (ell. con affliziòne), mus.
Foredragsbetegnelse: vemodig, med sørgmodigt
Udtryk.
affluere (lat.), tilstrømme, tilflyde; Affluens,
Tilløb, Tilstrømmen.
Affodil [afo-], se Asphodelus.
Affosforing [↱a^ufåsforeŋ.]. Fosfor er en farlig
Fjende af det smedelige Jern, fordi den gør
det koldskørt ɔ: tilbøjeligt til at springe itu
ved lavere Temperaturer. Ved smedeligt Jerns
Fremstilling af Raajern, som i kendelig Grad
indeholder Fosfor, maa man derfor affosfore.
Dette kan ske ved at ilte Fosforet og aftrække
det med Slaggen, ved passende Tilslag.
Tilslaget, som ved basisk Bessemerproces
(Thomasproces) og basisk Martinproces, sjældnere ved
en Raffinering af det smeltede Raajern ved
lav Temp. med Jernmalm i Bells roterende
Tallerkenovn, som paa 7—10 Min. affosforer 5 t
Raajern.
(F. W.) E. Th.
affrettando [af.re↱t.ando], d. s. s. stringendo.
Affrikata (af lat. ad og fricare, gnide) er den
fonetiske Benævnelse for en nøje Forbindelse
af en Lukkelyd ell. Eksplosiv (s. d.) og en
paa samme Sted i Munden dannet Hemmelyd
(Frikativ, Spirant ell. aaben Konsonant, se
aaben Lyd). Eksempler er: pf, ts i tysk
pfund, zu, Forlydene i Engelsk chin, join,
ital. ci, gioja. A. udvikles ofte af Aspirater,
idet Glidelyden forstærkes og mere antager
Karakteren af en selvstændig Lyd; Overgangen
kan iagttages i mange Københavneres Udtale af
t, især foran i, f. Eks. i Tivoli, der ofte
lyder næsten ganske som tysk z, d. v. s. ts;
vi har altsaa her Begyndelsen til den samme
Lydbevægelse, som i sin Tid fandt Sted ved den
saakaldte anden ell. højtyske Lydforskydning,
hvorved t blev til z og p til pf.
O. Jsp.
Affusion (lat.), Paagyden, Tilflyden.
Affutage [afu↱ta.sjə] er en Fællesbetegnelse
for Underlagene til det svære Skyts. A. skal
tjene til at give Skytset en sikker og solid
Understøttelse under Skydningen og for fleres
Vedkommende tillige som Underlag under
Skytsets Transport. Materialet til A. er Staal ell.
 |
| Ammunitionsvogn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
