Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Affutage - Affutering - affût-truc, se Affutage - Affære - afførende Midler - afgaaende Grund - Afghanistan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underaffuteringen fast indbygget, og Kanonens
Sideretning gives ved at dreje selve Taarnet,
der fortsættes i en Taarnstamme ned gennem
Skibet og hviler i en Pivotbøsning paa Skibets
Bund (paa Kølsvinet). Drejningen kan foretages
saavel ved Haandkraft som ved Elektricitet.
Ammunitionstilførslen sker ved Elevatorer
gennem Taarnstammen. I Kasematterne er der
paa Panserdækket anbragt en søjleformet
Opstander, der omslutter en Pivotbøsning.
Kappens Tapper hviler i Taplejer i en Gaffel, hvis
2 Grene omslutter Kappen og forneden forenes
til en Pivot, der nedsættes i Bøsningen, i
hvilken Kanonen kan drejes i Sideretningen ved
Hjælp af et Sideretningsapparat, der bevæges
med Haandkraft. — Kanonerne i Affutage paa
aabent Dæk er anbragte i en lign. Gaffelpivotaffutage,
men der findes ingen særlige Apparater
til at give Sideretningen med, idet denne
foretages af Skytten ved Hjælp af en bagudgaaende
Krykke, der har Anlæg for Skyttens Skulder.
Enkelte mindre Kanoner er i ældre Skibe og
Torpedobaade opstillede i rekylfri Affutager,
der ikke tillader noget Tilbageløb, idet
Tapperne er anbragte paa selve Kanonen.
Affutagen er en alm. Gaffelpivotaffutage. Da
Paavirkningerne ved Rekylen kommer til at gaa
paa det Dæk, hvortil Affutagen er befæstet, maa
dette paa disse Steder forstærkes.
H. E.
Affutering. Ved en Kanons A. forstaas en
Angivelse af den Affutage, i hvilken Kanonen
er monteret. Man siger f. Eks., at en 15 cm
Kanon er affuteret i 15 cm Voldlavet, naar den
hviler i denne Lavet.
H. H.
affût-truc [afy-↱tryk], se Affutage.
Affære (fr. affaire [a↱fæ.r], af à faire, at gøre),
Anliggende, Sag, Begivenhed, Forretning;
mindre Slag, Træfning af mere underordnet Bet.
a. d’amour, Kærlighedshandel; a. d’honneur,
Æressag, Duel. Tage A. ɔ: benytte en gunstig
Lejlighed til virksom Optræden.
afførende Midler kaldes Lægemidler, der
bevirker en Udtømmelse af Tarmkanalens Indhold
ad den naturlige Vej. I strengere Forstand
regnes hertil væsentligst dog kun Midler, der
indtages gennem Munden, medens f. Eks.
Underlivsmassage, Klysterer o. s. v. egl. ikke
medregnes til a. M. — Allerede i Oldtiden vidste
man, at mange Stoffer virkede afførende, men
først i den nyeste Tid er man begyndt at faa
Rede paa, hvorledes denne Virkning egl.
fremkommer. Meget staar dog her endnu tilbage,
og navnlig er vore Kundskaber mangelfulde med
Hensyn til de enkelte Stoffers Virkemaade, saa
meget mere som denne for manges Vedkommende
synes helt forsk. efter den Mængde, hvori
de benyttes. Det er derfor vanskeligt at
klassificere de a. M., og følgende Inddeling er ogsaa
helt udvortes, og mange Midler kan, som sagt,
snart henføres til den ene, snart til den anden
Klasse efter den anvendte Mængde. 1) De mildt
virkende Afføringsmidler (Eccoprotica); 2) de
stærkere virkende a. M. (Laxantia, Purgativa);
3) de heftigst virkende (Drastica). Eksempler
paa de førstnævnte er stuvet Frugt, Honning,
Svovl, Cremor tartari, Magnesia, mange
saltholdige Mineralvande (saakaldte Bittervande),
Frangula, amer. Olie. Til anden Klasse maa
regnes svovlsur Natron, svovlsur Kali,
svovlsur Magnesia (i alt Fald i større Dosis),
Sennesblade, Rabarberrod, Aloë, Kalomel. Af
drastiske Midler kan nævnes Kolokvint og
Krotonolie. De nævnte er dog, som sagt, kun
Eksempler, Antallet paa a. M. er meget stort, foruden
at der findes en stor Mængde Sammensætninger
(Piller, Miksturer o. s. v.), af hvilke mange er
Arkana. — De a. M. virker dels ved at
fremkalde og forøge Tarmenes naturlige Bevægelser
(den saakaldte Peristaltik), dels ved at
bevirke en Udsvedning af Vædske i Tarmkanalen
og en forøget Afsondring fra dennes Slimhinde,
dels endelig ved at fremkalde en betændelsesagtlg
Tilstand i Tarmen. Den forøgede Peristaltik
synes dels at kunne fremkaldes ad ren
mekanisk Vej (og saaledes maa det forklares, at
visse grove og delvis ufordøjelige Fødemidler,
f. Eks. Rugbrød, hos mange fremkalder
Aabning), dels vistnok ogsaa gennem en
Indvirkning paa Tarmens Nerver. Det er derfor muligt
at fremkalde Afføring ved et Medikaments
Indsprøjtning under Huden ell. ind i Blodet.
Udsvedning af Vædske i Tarmen bevirkes især af
de saltagtige a. M., f. Eks. eng. Salt (svovlsur
Natron). Betændelse bevirkes især af de
drastiske a. M. Men man maa vel erindre,
at der ikke er nogen skarp Grænse mellem de
to førstnævntes og sidstnævntes Virkning, og at
langvarig Brug af mildere a. M. undertiden
fremkalder samme Virkning paa Tarmkanalen
som de stærkere a. M. De Koliksmerter, som
ikke sjælden fremkaldes ved a. M., skyldes især
den forøgede Tarmbevægelse. Man anvender a.
M. hovedsagelig i den Hensigt: 1) At fjerne
Ekskrementer, der har ophobet sig i
Tarmkanalen. 2) At fjerne andre Stoffer, der kan findes
i Tarmkanalen, dels saadanne Ting, der kan
være nedslugte, dels Indvoldsorme (der dog i
Reglen først søges dræbte ved en særlig Kur),
dels endelig Betændelsesprodukter e. l., som ved
Sygdom er opstaaede i Tarmkanalen (f. Eks. ved
Diarré, ved Kolera), men som nu ved deres
Nærværelse vedligeholder ell. forværrer
Sygdommen. 3) Deriverende (Derivantia, se afledende
Midler).
Lp. M.
afgaaende Grund (Søv.) er en Grund, hvis
Kanter gaar brat ned (er stejlt afgaaende) til
det dybere Vand.
H. E.
Afghanistan indtager den nordøstlige Del af
Erans Højland. Det grænser mod N. til russ.
Centralasien og til Buchara. Længst mod NØ.
løber A. ud i en lang, smal Landstrimmel
mellem Hindukohs Kam og Floden Pändsh, en
Kildeflod til Amu-darja. Mod Ø. begrænses A.
af det indobritiske Rige, mod S. af den
indobritiske Vasalstat Beludshistan, mod V. af
Persien. Arealet angives til 558000 km2 med c.
4 1/2 Mill. Indb. A. er et vildt, ufrugtbart og
vanskelig tilgængeligt Bjergland, som adskiller
Indiens frugtbare Sletter fra de rige Oaselande
i Østturkestan, Turan og Persien. Passerne i
A. har derfor fra den tidlige Oldtid spillet en
stor Rolle som Karavanveje og som Veje for
de Erobrerskarer, der i Aarhundredernes Løb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
