Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afghanistan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Hær, som han snart efter førte mod
Indien, hvor Delhi erobredes 1739. Da Nadir Shah
(1747) var blevet myrdet, valgte Afghanerne
Achmed Kan af Durani-Stammen til deres Emir.
Achmed Kan grundlagde Duraniernes Dynasti.
Han herskede med Dygtighed og erobrede
Chorasan, det nuv. afghanske Turkestan,
Beludshistan og Pandshab. Efter hans Død (1773)
varede det imidlertid ikke længe, før der opstod
Stridigheder mellem Stammerne, og en Tid var
Landet delt i to Stater. 1838 blev Shujah-Shah,
en af Achmed Kan’s Efterkommere, fordrevet
af Ministeren Fatih Kan’s Sønner og paakaldte
Englands Hjælp. Engelske Tropper besatte
Kabul, Kandahar og Ghasni og indsatte ham i hans
Rettigheder, men da han var forhadt p. Gr. a.
sin Grusomhed, kunde han ikke holde sig uden
eng. Hjælp. Den eng. General, Macnaghten,
syntes heller ikke at være sin Post voksen. Han
trak de fleste Tropper bort fra Kabul, hvoraf
fulgte, at alle Englændere i Byen myrdedes (2.
Novbr 1841), og den svage, eng. Hær trængtes op
i Bjergene, hvor Fjendens Angreb, Sult og
Kulde gjorde det af med den. For at hævne
dette Nederlag besatte Englænderne atter (1842)
Kabul, men de trak sig snart igen tilbage, og
Dost Muhammed, en af Fatih Kan’s Sønner,
besteg uden Hindring Tronen, som han beklædte
til sin Død (1863), og efterfulgtes af sin Søn,
Shir Ali. Dennes første Regeringshandling var
at tilkendegive den ind. Regering, at han
agtede at opretholde det venlige Forhold, som
under hans Faders Regering havde bestaaet
mellem A. og det indiske Rige. Men da samtidig
to af Shir Ali’s Brødre, Afzul og Azim, var i
Færd med at gøre Oprør, besluttede
Vicekongen, Lord Elgin sig til at afvente nærmere
Underretning, inden han anerkendte Shir Ali. Først
efter at Afzul var død, og Azim slaaet, besøgte
Shir Ali Vicekongen og blev anerkendt som
retmæssig Emir. Ængstelig for Russerne, som
stadig gjorde Erobringer i Turan, og hos hvem
Afzul’s Søn, Abdur Rhaman Kan, opholdt sig,
søgte Shir Ali at faa tilvejebragt en Alliance med
England, men kunde kun opnaa vage
Forsikringer om Støtte. Shir Ali blev efter sin
Hjemkomst mere og mere mistænksom over for alle.
Af Frygt for Oprør lod han sin Broder Aslam
og sin Brodersøn Ismail myrde og sin Søn
Jakub Kan fængsle. Imidlertid havde Russerne
besat Khiva, og Shir Ali henvendte sig nu til
England, men fik kun tomme Løfter. Han
bestemte nu at slutte sig til Rusland, men saa
blev Englænderne bange, og da Shir Ali nu
afslog deres Tilbud om Subsidier og Forbund,
rykkede de eng. Tropper (1877) ind i A. Shir
Ali flygtede til Turan, hvor han to Aar efter
døde. Han efterfulgtes af Jakub Kan, som
sluttede en Fred med Englænderne (1879), ifølge
hvilken A. skulde staa under britisk
Protektorat. En eng. Troppeafdeling skulde have
Garnison i Kabul, nogle Grænsedistrikter
afstodes, og de Stammer, som beherskede de
vigtigste Passer, stilledes under eng. Tilsyn. Til
Gengæld fik Emiren en aarlig Understøttelse
paa 120000 £. Samme Aar myrdede dog
Afghanerne den eng. Agent i Kabul, og Krigen brød
atter ud. Hele A. blev erobret af Englænderne,
og Jakub Kan blev ført som Fange til Indien.
Afghanerne rejste sig dog under Anførsel af
Abdur-Rhaman, som var ilet hjem fra Turan,
og Englænderne besluttede sig da til at
anerkende ham som Emir. Imidlertid havde Ejub
Kan, en Broder til Jakub Kan, Guvernør i
Herat, gjort Fordring paa Tronen og rejst sig
mod Abdur-Rhaman. Han blev dog slaaet af
General Roberts og maatte trække sig tilbage
til Herat, hvorpaa de eng. Tropper forlod A.
Ejub Kan blev dog snart efter fuldstændig
slaaet af Abdur-Rhaman og flygtede til Persien.
Abdur-Rhaman havde en vanskelig Stilling
mellem England og Rusland. Han var faktisk Vasal
af det indiske Rige, fra hvilket han modtog
Subsidier, men fra hvilket han dog ingen
virkelig Støtte fik over for Rusland. 1885 angreb den
russiske General Komarof Afghanerne og
bemægtigede sig et Landomraade Nordvest for
Herat. 1889 besatte Russerne Landskaberne
Roshan, Shugnan, Gharan og Vachan ved A.s
nordøstlige Grænse, paa hvilke Landstrækninger
de gjorde Fordring, idet de ansaas for tidligere
at have hørt til det af Russerne erobrede
Kanat Kokan. Ved en Traktat mellem England og
Rusland (1895) tilkendtes den største Del af
disse Landskaber Rusland. Kun en smal
Landstrimmel skulde forblive afghansk. Denne
Landstrimmel begrænses mod N. af Søen Sor Kul,
dennes Afløb til Floden Pändsh og selve Pändsh,
mod S. af Hindukohs Kam, og skal danne et
neutralt Bælte mellem Ruslands og det indiske
Riges Besiddelser. Ogsaa mod Ø. er A. blevet
beklippet. Omkr. 1890 havde de indre Forhold
i A. forbedret sig, og man hørte kun sjældent om
Oprør, hvorfor Emiren begyndte at henvende
sin Opmærksomhed paa det hidtil uafhængige
Kafiristan. 1891 afsendtes en Hær for at erobre
den lille Stat Asmar i Kafiristan. Dette gav
Anledning til Forhandlinger med England. Ved
Traktater af 1893, 1895 og 1896 reguleredes
Grænserne saaledes, at A. beholdt Kafiristan,
medens de afghanske Grænseomraader Vaziri,
Davar, Chageh og Sirkai Tilerai
indlemmedes i Indien. Efter Traktaten af 1893
tilstodes der Emiren en betydelig aarlig
Subvention fra England, og siden Ruslands Krig
med Japan er A. helt kommet ind under den
britiske Interessesfære. Kun Englands og
Ruslands Ulyst til at grænse umiddelbart op til
hinanden i Asien bevarer endnu Landets
Uafhængighed. 1901 døde Abdur-Rhaman og
efterfulgtes af Habib-Ullah.
(Litt.: Elphinstone, An account of the
kingdom of Caboul [London 1842]; Dorn,
Chrestomathy of the Afghans [Petersborg 1847];
Ferrier, Caravan journeys and wanderings
in Persia, Afghanistan etc. [London 1857];
Raverly, Grammar of the Pushto [London
1867]; samme, The Gulshan-i-Roh, being
selections, prose and poetical [London 1867];
Stein, »A. in seiner gegenwärtigen Gestalt«
[Petermann’s Mitteilungen 1878]; Malleson,
History of A. [London 1879]; Hué, Les Russes
et les Anglais dans l’A. [Paris 1885]; Dallas,
On the Meteorology and climatology of Northern
A. [<i>Indian meteorological Memoirs Vol. IV,<sp>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
