- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
235

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afkøling - Afkølingstnetoden - Aflad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vædsken afkøledes til Kølemidlets lave, opr.
Temperatur. Man kan nærme sig dette Ideal ved
Anvendelsen af modsat rettede Strømme,
saaledes som det sker i Nägeli´s Rørkøler
(Fig. 1).

illustration placeholder
Fig. 1. Nägeli’s Rørkøler.


Et langt, tyndvægget Kobberrør er bøjet
gentagne Gange, saa det danner et Slangerør med
flere, lige Rørstykker. Disse omgives af videre
Jernrør, der har Akse fælles med dem og er
forbundne med hverandre til een fortløbende
Ledning. Den varme Vædske træder ved c ind i
Kobberrøret og forlader det ved d, medens
Kølevandet træder ind i det omgivende Jernrør ved
a og gaar ud ved b. Et lignende Princip
anvendes ved Lawrence´s Kapillarkøler
(Fig. 2 og 3) i Forbindelse med A. ved
Fordampning. Den varme Vædske, f. Eks. Mælk,
flyder fra Karret a ned i Renden b og fra denne
gennem fine Huller ned paa For- og Bagfladen af
Kølekassen bc, hvorefter den i
afkølet Tilstand samler sig forneden i
en anden Rende. Kølevandet strømmer fra f
gennem d ind i Kølekassen og forlader den ved e
for at løbe bort ved g.

illustration placeholder
Fig. 2. Lawrence’s Kapillarkøler.


illustration placeholder
Fig. 3. Gennemsnit.


Som Fig. 3 viser, er Kølefladerne bølgeformig bøjede og
Fordybningerne mellem Bølgerne snævre. Herved
opnaas, at Mælken udbredes over en stor Flade
og ved at fastholdes i Fordybningerne
kommer til at dvæle tilstrækkelig længe paa de
kolde Vægge. De bekendte Vandkølere af
svagt brændt Ler er virksomme, fordi Vandet i
dem ved at sive gennem deres Vægge fugter
disses Yderflade og ved sin Fordampning
frembringer en A. En meget hurtig A. af varmt Vand
opnaar man, naar man lader det falde som en
Regn ned gennem en ikke for ringe Højde i et
luftigt Rum.

Luftarter og Dampe kan køles i Rør paa
lignende Maade som Vædsker. Da en Luftart, som
ikke fortættes til Vædske, kun afgiver
forholdsvis lidt Varme under sin A., kan man ofte nøjes
med at lade Røret, hvori den strømmer, afkøles
af den omgivende Luft. Kraftigere Midler fordres
til Fortætning af Dampe; 1 kg Vanddamp ved
100°, der fortættes og derpaa afkøles til 0°,
afgiver 27 Gange saa megen Varme som 1 kg
atmosfærisk Luft, der afkøles fra 100° til 0°. En
hurtig Dampfortætning opnaar man ved at
sprøjte koldt Vand ind i selve det Rum, hvori
Dampen befinder sig. 1 kg Is kan ved sin
Smeltning afkøle 80 kg Vand 1 Grad, og Is er følgelig
et kraftigt Kølemiddel. Den anvendes som
saadant paa Ølkælderes Loft, der da kan være
dannet af bølgeformede Metalplader, i
Jernbanevogne, der benyttes til Smørtransport o. l., og i
Skibe, der fører fersk Kød. Men da Isens
Temperatur holder sig paa 0°, kan den i varmt Vejr
ikke bringe det afkølede Rums Varmegrad
længere ned end til nogle Grader over Nul. En
saadan A. er ofte utilstrækkelig, og man maa da ty
til Kuldemaskiner, ved hvilke man kan afkøle
store Rum flere Grader under Frysepunktet.
K. S. K.

Afkølingsmetoden kalder man en ikke
meget benyttet Metode til Bestemmelse af
Legemers Varmefylde. Den beror paa, at naar to
Legemers Overflader har samme Størrelse, Form
og Beskaffenhed, og Legemerne under nøjagtig
de samme ydre Forhold afkøles fra
Temperaturen T til Temperaturen t, vil de to Tider, som
medgaar til denne Afkøling, være proportionale
med Legemernes Vægte og med deres Varmefylder.
K. S. K.

Aflad (lat. indulgentia) er en Institution, som
er ejendommelig for den katolske Kirke, hvor
Læren herom er udviklet inden for Middelalderens
skolastiske Teologi. Opr. betegner A. kun en
Eftergivelse af de af Kirken selv paalagte
Straffe; saadanne, bestaaende i Bodsøvelser af
forsk. Art, fandt Kirken nemlig Anledning til at
paabyde ved Udøvelsen af Bodssakramentet, idet
den gjorde gældende, at Gud her kun tilgav de
evige Straffe for Synden, men ifølge sin
Retfærdighed bestandig maatte opretholde visse timelige
Straffe, som han ikke uden videre kunde
eftergive. For saa vidt nu disse timelige Straffe
stammer fra Kirken selv, har den ogsaa Magt til
at eftergive dem, og det er dette, som den opr.
gjorde, dog under visse Betingelser som især
Pengebidrag til kirkelige Formaal, Besøg af
hellige Steder, Deltagelse i Korstog o. s. v. Men
efterhaanden fik A. en større Bet., idet den blev
udvidet til at gælde ogsaa over for de timelige
Straffe, som af Gud var tiltænkte Menneskene
baade i dette Liv og fornemmelig i Skærsilden.
Det er egentlig først ved Troen paa Skærsilden,
at Afladslæren faar sin store, praktiske Bet., men
det er ogsaa herved, at den kommer til at udfolde
sine fordærvelige Virkninger, fornemmelig i
Slutningen af Middelalderen. Idet det læres, at A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:24 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free