Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes Victoria Njansa paa alle Sider, et andet
Njassa-Søen og den sydlige Del af Tanganjika;
desuden findes flere isolerede Forekomststeder,
bl. a. S. f. Rovuma-Floden og paa en Strækning
inde i Landet paa Højde med Sansibar.
Dernæst følger palæozoiske Aflejringer. Fra
Tanganjika strækker sig først mod SØ. et Bælte af
palæozoiske Sandsten, adskillende de to
ovenfor nævnte arkæiske Omraader, derpaa mod
Nordnordøst til hen imod Tana-Floden. Hist
og her ved Kysten træffes Jura- og Kridttidsaflejringer.
En meget vigtig Rolle spiller de
yngre vulkanske Dannelser, hvis Udbredelse
nøje slutter sig til de østafrikanske
Gravsænkninger, der i saa høj Grad præger Landet.
Foruden flere mindre findes der 2 store, af
hvilke den østlige maaske er en Fortsættelse
af den sydabbessinske, Retningen er N.—S. og
angives af Njassa Sø, Natron Sø og Rudolf Sø.
I den vestlige ell. centralafrikanske
Gravsænkning ligger Søerne Tanganjika, Albert Edward,
Albert- og Victoria Njansa er efter nogle
Geologer opstaaet ved flere sammenstødende Brud,
efter andre skulde den være en Rest af en
tidligere meget større Ferskvandssø. — Kilima
Ndjaro og Kenia er nu udslukte Vulkaner; i
Kirunga findes en glødende Lavasø.
Sydafrika, d. v. s. A. S. f. en Linie, der
følger Sambesis nedre Løb og Vandskellet
mellem Sambesi og Kongo, har i mange Retninger
haft en geol. Udvikling, som er ikke saa lidt
forsk. fra den, vi har haft i Europa og
tilstødende Lande, hvilket viser sig derved, at vor
Formationsinddeling ikke uden væsentlige
Forandringer kan benyttes her. Gnejs og Granit
findes langs Randen af Fastlandet et Stykke
inden for Kysten. Kommende fra Syd-Guinea,
fortsætter de sig mod S. gennem Angola, Tysk
SV.-Afrika, og over Oranje-Floden, desuden
omkring Sambesis mellemste Løb, i Rhodesia og
Gaza-Land. En særlig Udvikling har disse
Dannelser faaet i den sydligste Del, hvor de danner
de saakaldte Swasi- og Malmesbury-Lag, der til
Dels ogsaa omfatter Silur. Disse Dannelser
træffes langs Kysten fra Oranje-Floden mod S.
til Kap, derfra mod Ø. til Port Elisabeth,
endvidere i Transvaal og Matabele. Dernæst følger
Kapformationen (d. v. s. Palæozoikum indtil
Karbon), der bestaar af Sandsten, Skifer og
dolomitisk Kalksten; den findes i Damara-Land,
Store Nama-Land, Kap, Natal og Transvaal; efter
nyere Undersøgelser er disse Lag foldede,
hvorefter Atlas altsaa ikke længere er A.’s eneste
Foldebjerge. Derpaa kommer den mærkeligste
af Sydafrikas Formationer; den strækker sig
fra Karbon til Trias og kaldes Karroo-Formationen.
Den begynder med Lag bestaaende af et
Konglomerat, nemlig Dwyka-Konglomeratet, som
synes at være en forstenet Moræne og altsaa
skulde bevise en Istid i Sydafrika i den
permo-karbonske Istid; et yderligere Bevis herfor er
Skurstriberne paa Underlaget. Ovenpaa følger
den egentlige Karroo- ell. Gondwana-Formation.
Den bestaar af Sandsten, dannet i Ferskvand,
og Grønsten (især Diabas) og dækker det meste
af Kaplandet og Oranje-Kolonien; mod S. er
ogsaa disse Lag foldede. I øvrigt forekommer
Trias uden for de krystallinske Dannelser i
Angola, omkr. Cunene og Kuando og S. f.
Sambesi; Jura forekommer ved Port Elisabeth.
Kridtperioden repræsenteres af en smal
Strimmel langs Angolas Vestkyst. Yngre Eruptiver
træffes i Sambesis Flodleje (f. Eks. ved
Victoria-Faldene), i Transvaal og Tysk SV.-Afrika.
Store Strækninger i det Indre er dækkede af
Sand, særlig i Syd-Kalahari, og Ferskvandskalk,
stammende fra store Søer, af hvilke nu kun
ubetydelige Rester (f. Eks. Ngami) er igen, samt
endelig Flodaflejringer (omkr. Sambesi).
Sydafrika er meget rigt paa Mineralier: Diamanter,
Guld (f. Eks. Witwaters-Randen), Sølv, Kobber,
Jern, Zink, Bly, Kul o. s. v.
Øerne. Madagaskar er en Horst; den stod
tidligere i Forbindelse med Asien og A. Den
har som Underlag Granit, Gnejs o. a. arkæiske
Dannelser. Hertil slutter sig paa Vestkysten dels
mesozoiske, dels tertiære Dannelser; paa
Nordspidsen og enkelte Steder i det Indre findes
betydelige Lavadækker. Af de øvrige Øer i
det Indiske Ocean bestaar Sokotra af saavel
arkæiske Dannelser som tertiære Sedimenter og
yngre Eruptiver. Ogsaa Seychellerne stammer
fra den arkæiske Periode, medens Amiranterne,
Aldabra og Sansibar er Koraløer, den sidste med
Karstfænomener. Komorerne og Maskarenerne
(Réunion, Mauritius, Rodrigues) er dannede af
vulkansk Materiale; paa Rodrigues findes
endvidere arkæiske Dannelser. Alle Øerne i det
Atlantiske Ocean er af vulkansk Natur. Øerne i
Guinea-Bugten danner en Fortsættelse af den
tidligere nævnte Kamerun-Spalte. Paa de
Kapverdiske Øer træffes desuden Gnejs,
Glimmerskifer og Lerskifer. Paa Teneriffa, der ligesom
de øvrige Canariske Øer bestaar af Basalt, Tuf,
Trachyt og ældre Dannelser, ligger Vulkanen
Pico de Teyde, der endnu i Slutn. af 18. Aarh.
havde Udbrud; paa Palma findes pragtfulde
Kraterdale (Caldera).
Oversigt over A.’s geologiske
Udviklingshistorie. I den første Del af
den palæozoiske Periode maa A. have bestaaet
af store Urbjergøer, mellem hvilke de
palæozoiske Dannelser blev aflejrede. Mod Slutningen
af Palæozoikum blev A. hævet og var nu
gennem lange Tider forbundet med Indien og
maaske Australien, dannende det saakaldte
Gondwana-Land. I Beg. af denne Periode falder
den permo-karbonske Istid i Sydafrika; i øvrigt
fandtes over hele Landet store Indsøer, i hvilke
af sattes de betydelige Aflejringer, som nu
dækker Kongo og Sydafrika over store
Strækninger (Karroo-Formationen). I Midten af denne
Periode blev de kapske Bjerge foldede, og i
Slutningen fandt voldsomme vulkanske Udbrud
Sted. I Jura begynder Adskillelsen (ved Brud)
mellem A. og Asien; Madagaskar var endnu i
nogen Tid forbundet med Indien, dannende det
saakaldte Lemuria. Samtidig sænkes
Nordafrika under Havet, en Sænkning, der
fortsættes ind i Kridttiden. Ogsaa Kysterne af
Syd-A. var dengang under Havet, medens de
arab. Bjerge dannede en Halvø fra Abessinien.
I Slutn. af Kridtperioden og i Tertiær hævedes
Landet atter, samtidig blev Atlas foldet i Vejret.
I Tertiærperioden, i hvilken A. fik sin nuv.
Skikkelse, fandt de voldsomme vulkanske Udbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
