Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig fra Somali-Kysten over eng. og tysk Østafrika
til lidt forbi Sansibar. Varmen er, selv om ikke
saa stor som i det nordlige Bælte, dog stadig
meget høj omkr. 25—26°, med kun ringe
Differens mellem varmeste og koldeste Maaned.
Skydækket er meget betydeligt, og selv i den
korte tørrere Periode mellem de to Regntider
er Himlen i Reglen tilsløret. S. f. Ækvator
bliver Vinterhalvaaret efterhaanden mere og mere
regnløst, og allerede lidt S. f. Sansibar befinder
vi os i c) den sydlige Sommerregns
Bælte. Dette Omraade naar paa Østkysten
omtr. helt ned til Sydspidsen, paa Vestsiden
derimod kun til Kap Frio (19° s. Br.). S. f. dette
Forbjerg bliver Kysten næsten ganske regnløs,
og først hinsides Oranje-Floden melder Regnen
sig atter, men tilhører her Vintertiden. Øst- og
Vestkysten af Sydafrika er altsaa meget
forskellige, hvad Regnforholdene angaar, og samme
Forskel kommer ogsaa frem ved en Sammenligning
af Temperaturerne under samme Breddegrad;
dette gælder for øvrigt ogsaa de øvrige
Dele af Afrikas Kyst. Kaster man saaledes et
Blik paa A.’s Aarsisotermer, ser man, at de
paa Vestkysten nærmer sig Ækvator, medens
de paa Kontinentets Østside fjerner sig derfra.
Vestkysten er m. a. O. koldere end saavel A.’s
Indre som dets Østkyst. En fyldestgørende
Forklaring herpaa har man først faaet gennem
Köppen’s og Krümmel’s Undersøgelser. De viste,
at A.’s Vestkyst beskylles af Have, hvis
Overfladetemperaturer er for lave i Forhold til den
geografiske Bredde. Et saadant køligt Havomraade
begynder ved Kysten af Marokko og gaar
S. paa forbi Senegal. Et andet ligger ved Kysten
af Øvreguinea; men et meget mægtigere og
ogsaa lavere i Temperaturen er det tredie, kølige
Havomraade, der begynder ved Ogowe, er mest
udpræget ud for tysk Sydvestafrika og atter
aftager længere S. paa. Ved Cunenes Munding er
Havoverfladen saaledes 4—6° koldere, end man
skulde vente ved Sammenligning med
Kontinentets Østside og Indre. En medvirkende
Aarsag til disse kølige Havegne er sikkert de fra
koldere Egne kommende Havstrømme; men
Hovedaarsagen er Opdriftvandet, det kolde
Bundvand, der fra Dybet søger op til
Overfladen for at erstatte Overfladevandet, der
drives bort af de stadig fra Landet ud over Søen
blæsende Vinde. Omvendt har Østkysten højere
Temperaturer, end man skulde vente; dette
gælder særlig de nordøstlige Egne, hvad der
hænger sammen med, at Nordafrika, Arabien
og Eran klimatisk set danner en stor
Kontinentalmasse, der er Genstand for stærk
Opvarmning, idet de Afbrydelser, der dannes af det
Røde Hav og den Persiske Havbugt, er forholdsvis
uden Bet. Ogsaa Sydafrikas Østkyst har høj
Temperatur, thi her træffer man den varme
Mosambik-Strøm, der endnu under 30° s. Br. har
en Gennemsnitsvarme i Jan. af 24 1/2°. Den
varme fugtige Luft føres af de Aaret igennem
fremherskende Østenvinde (Vinter: Sydostpassat,
Sommer: Nordostmonsun) ind over Landet,
og da Kysten de fleste Steder er høj, bliver
Nedslaget betydeligt, og Klimaet faar et stærkt
ensartet Præg. I de indre Egne af Sydafrika
formaar Vindene, efter at have afgivet deres
meste Fugtighed til Kystbjergene, kun at
fremkalde et sparsomt Nederlag, Luften bliver meget
tør, og Temperaturforholdene faar et i
Overensstemmelse hermed stærkt kontinentalt Præg
med store Ekstremer i Varme og Kulde, saa at,
selv om Luftvarmen om Sommeren, f. Eks. i
Inyati (19 1/2° s. Br.) naar op til 40°, træffes i
Vinterhalvaaret Minima paa indtil ÷ 4°, ja
Nattefrosten trænger stundom frem lige til
Sambesi. Langs Vestkysten hersker overalt fra Kap
til Sierra Leone sydvestlige Vinde. Ved at blæse
hen over den kolde Benguella-Strøm, der løber
langs Sydafrikas Vestkyst, afkøles de imidlertid
stærkt, giver Anledning til Taager, men bringer
ingen Regn ind over Landet. Kysten bliver
derfor næsten fuldstændig regnløs, og her mellem
17°—30° træffer vi det til Sahara svarende
sydlige regnfattige Bælte (Damara-Land, Store
Nama-Land og Kalahari). Septbr til Jan. blæser
konstant friske Sydvestvinde, ledsagede af
gennemvædede Taager, medens Juni—Juli udmærker
sig ved stærke, støvførende Østenvinde. Naar
der engang imellem falder Regn, er det
næsten altid med Tordenbyger fra Ø. — Til det
sydlige Sommerregnbælte hører ogsaa
Madagaskar. Om Vinteren blæser her Sydostpassaten,
der bringer køligt Vejr, men kun giver Nedslag
til Østkystens skovdækkede Bjergskraaninger.
I de øvrige Egne falder Regnen fra Oktbr til
Apr. Østkysten er i det hele langt regnrigere
end Vestkysten. I Midten af Novbr under
Monsunskiftet hjemsøges Øen ofte af voldsomme
Uvejr.
Længst mod SV. afsluttes A. med et Vinterregnbælte,
der omfatter det vestlige Kapland og
det nordligere liggeride Lille Nama-Land. Om
Sommeren blæser i Kap kraftige sydøstlige
Vinde, men, da de har afgivet al deres
Fugtighed til Sydøstkystens Bjerge, formaar de ikke
at bringe Regn; trods deres Tørhed og de store
Støvmasser, de hvirvler i Vejret, hilses de dog
med Glæde af Beboerne, fordi de frisker op i
den under Tafelbjerget stagnerende usunde Luft.
»Kap-Doktoren« kalder de den derfor
almindeligvis. Over Tafelbjerget lejrer der sig kort før
Indtrædelsen af en saadan SØ.-Vind store, hvide
Skymasser — Tafeldugen — der som et Draperi
hænger ned over den bratte Fjeldvæg. Saa snart
man i Kapstaden bemærker disse Skyer, lukkes
Vinduer og Døre i en Fart, thi snart bryder
Sydøsten løs og hyller hele Staden i en Støvsky.
I Vintertiden blæser Nordvestvinde, der bringer
fugtig Luft, dybt hængende Skyer og gør den
ubeskyttede Tafelbay til en meget utryg
Havneplads. Nedslaget i Kapstaden er 650 mm,
nordligere i Lille Nama-Land aftager Regnmængden
stærkt (2—300 mm), og det samme gælder
ogsaa, naar man over Zwarteveld kommer ind
paa Karrooerne (340 mm). Under Indflydelse af
Vestkystens kolde Strøm — Vandet i Tafelbay
er om Sommeren kun 10 1/2° — faar Kapstaden en
temmelig kølig Sommer (Jan. 20,6°), medens
omvendt Nordvestvindene om Vinteren
forhindrer Temperaturen i at synke dybt (Juli 12,6°).
I det Indre træffes i Overensstemmelse med den
tørre Luft store Svingninger i Temperaturen.
I Sommertiden stiger Varmen paa Karroosletten
til 49°, medens omvendt de staaende Vande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
