Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Befolkning - Afrika. Politisk Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modbydelige, ammoniakalske Uddunstninger, der virker
i høj Grad frastødende paa Europæerne i deres
Omgang med de Sorte.
De forsk. Negerfolks Karakter er overordentlig
forsk., om man end kan udskille fælles
Grundtræk, som ogsaa med mange Forandringer
giver sig til Kende i det ydre, saasom
Tatovering, Udbryden ell. Filing af Tænder,
Omskæring, Læbers og Ørers Prydelser, barnligt
Begær efter Prydelser (Halsbaand af Perler,
Arm- og Benringe, kunstig Opsætning af Haar
o. s. v.). Som en Følge af det Klima, i hvilket
Negrene bor, gaar de i Reglen nøgne; i mange
Egne plejer de dog som Beskyttelse mod Solen
at indgnide Kroppen i Fedt og visse Jordarter.
Hvor Islam har vundet Indpas, bærer man en
Klædning af lette Stoffer, der er vid og luftig
og ikke hindrer Brugen af Lemmerne.
M. H. t. Familieforholdene hersker der
mellem Negrene alm. Polygami; Negeren tager
sig i Reglen saa mange Koner, som han kan
ernære, jo flere han har, desto mere anset er
han. Hustruen erhverves ved Køb, og Kvinden
anses nærmest som Slavinde; noget højere er
hendes Stilling hos de fleste Bantu-Folk; hun
har derfor heller ikke Arveret; dør en Mand,
er i Reglen hans ældste Søn Arving. Hos mange
Folkeslag arver dog ikke en Søn af en Høvding
Titlen, men hans Broder ell. Brodersøn. Den
patriarkalske Forfatning, som aabenbart er den
oprindelige, findes nu kun i de færreste Egne
af Negeromraadet. Familierne er mest forenede
i Stammer, i Spidsen for hvilke der staar
Høvdinger, der hersker lige saa uindskrænket over
deres Undersaatter som de asiatiske Despoter.
Staterne er i Reglen smaa, og, da de er
Erobringsriger, sjælden af lang Varighed; kun faa
Steder har man set kortvarige større
Sammenslutninger. Denne Splittelse i mange
Smaastammer har i høj Grad lettet Europæernes
Indtrængen.
Hvor ikke Muhammedanismen (ell. Kristendommen)
er bleven indført, hersker overalt en raa
Fetischisme. Nogle Folk har kun de tarveligste
religiøse Forstillinger, knap nok med Anelse om
en andet Liv, saaledes Buskmændene. Hos andre,
som Kafferne, træffer man Ofre til Forfædrenes
Aander, og alm. er det at give den Afdøde Gaver
af Mad og Drikke, ja, endogsaa dræbte Slaver
ell. Hustruer med paa Vejen til det andet Liv.
Deres Gudsdyrkelse er nærmest Tro paa onde
og gode Aander, af hvilke man navnlig ofrer til
de første som Forsoning. Præsterne er tillige
Medicinmænd, Spaamænd, Troldmænd, hos
Kaffer og Hottentotter ogsaa Regnmagere. Sygdom
og Død skyldes altid Indvirkning af ildesindede
Mennesker ell. Hekseri, derfor de talrige
Hekseforfølgelser. — Muhammedanismen fandt allerede
tidlig Indpas bl. de nordlig boende Negerstammer
og hersker nu over den største Del af
Sudan og Østkysten til S. f. Sansibar.
Kristendommen har derimod ikke vundet stærkt
Fodfæste uden for de allersydligste Egne, men
kristne Missionsselskaber arbejder dog mange
Steder ikke blot langs Kysten, men dybt i det
Indre (Uganda).
De vigtigste Næringsveje er Agerbrug og
Kvægavl. Den sidste drives især som
Hovednæringsvej af de fleste Kafferfolk, Hereroer,
Nama og Hottentotter; Buskmændene og
enkelte vilde Stammer i det Indre (Akka) lever
af Jagt. Resten lever overvejende af
Landbrug med større ell. mindre Kvægavl. De
vigtigste dyrkede Planter er Hirse, Durra, Majs,
Maniok, Bananer og Jordnødder, og den
almindeligste Form for Landbruget er Hakkedriften.
Den selvstændige opr. Form for Landbrug er
dog forandret i mange Kystegne ved Europæernes
Paavirkning; saaledes har Negrene i flere
vestafrikanske Kolonier udelukkende kastet sig
over Dyrkning af Jordnødder, der sælges til
Europæerne, som saa til Gengæld forsyner dem
med alle mulige andre Fornødenheder fra
Levnedsmidler til Redskaber. — Industrien er kun
ringe, dog forbavses man over de ofte fint
forarbejdede Jernvarer trods Smedenes primitive
Værktøj; Lervarer laves overalt, Fletning af
Maatter og Kurve er almindelig, ligesom
Vævning og Farvning. — Den simpleste Hytteform
er Jægernes halvkugleformede Grenhytte; den
samme Form med fastere Stel og Beklædning
af Maatter ell. Ler træffes hos Hottentotter,
Hereroer, Kaffer og endnu nordligere Stammer.
En anden Grundform er Keglehytten med
cylindrisk Væg og kegleformigt Tag; en tredie
Form er Gavlhytten i Vestafrika, hos
Monbuttuerne og Niam-Niam.
Medens man paa Fastlandet udelukkende
træffer paa Folk af den Eranske Race ell.
Negerracen, finder man paa Madagaskar et Folk,
Hovaerne, der absolut maa regnes til Malajerne
og særlig til Battaerne paa Sumatra; herpaa
tyder saavel deres Sprog som deres Kendskab
til forsk. malajiske Indretninger, saasom
Blæsebælge til Udsmeltning af Jern, dannede af to
Bambusrør, og Udliggere paa Baade for at
forhindre Kæntring. De har antaget
Kristendommen. De smst. boende Sakalaver hører
derimod utvivlsomt til Bantu-Folkene.
Politisk Inddeling.
A. er nu i det store og hele delt imellem de
europæiske Magter, idet kun 2 Stater, nemlig
Abessinien og den af U. S. A. oprettede
Negerrepublik Liberia har formaaet indtil videre at
bevare deres fuldstændige Uafhængighed.
A.’s Kolonisation begyndte 1402, da Spanierne
besatte de canariske Øer. Nogle Aar derefter
(1415) satte Portugiserne sig fast i Ceuta og
fik senere ved Pavebrev Herredømmet over det
meste af A. 200 Aar senere begynder ogsaa
Hollændere, Englændere og Franskmænd at slaa
sig ned paa enkelte Punkter, ja, ogsaa Danmark
grundlagde forsk. Forter paa Guldkysten. Men
endnu langt op i den anden Halvdel af 19. Aarh.
var det kun Kysterne, som var inddragne under
europ. Herredømme, og Arealet af de europ.
Staters Kolonier udgjorde 1876 kun 11 % af
Verdensdelen. Men da begynder ogsaa for Alvor
»A.’s Deling«. Stødet hertil blev dels givet ved
Stanley’s Rejser i Kongo-Landene, dels ved de
europ. Staters Ønske om at udvide deres
Kolonier for at skaffe sig ny Markeder for deres
Industriprodukter; dette gjaldt ikke mindst de
to ny Stormagter, Tyskland og Italien. Endelig
maa nævnes, at den tidligere fri Kongo-Stat nu
er en belgisk Koloni. Alt i alt er nu (1914) c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
