Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 268 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - afrikanske Oldsager - afrikanske Selskaber - afrikanske Sprog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Transvaal), Mousérien og Solutréen (Kap); dog
er deres absolute Alder næppe saa høj.

Fig. 2. Stenøkse, Hæmatit fra Øvre Kongo (1/6).

I Nordafrika ligger et Findested for
palæolitiske Stensager ved Lac Karar, sydligt i
Provinsen Oran, i den gamle Bund af en Sø, der
nutildags kun er ringe. Der er her fremdraget
tilhugne Genstande af Flint og Kvartsit og
tillige fossile Knogler af en i Afrika
forlængst uddød Fauna, atlantisk Elefant,
mauritansk Næsehorn, en Vildhest, beslægtet
med Zebraen. Fra et andet St. ved Mascara, kendes
Hulehyæne, fra Sydafrika Mastodont. I Nordafrika
ligger nu over 50 kendte Pladser for Stensager,
adskillige helt nede i det nuv. Sahara. I Somali-Land
ligger talrige Oldsager paa en af Vind afblæst og af
Regn stærkt afvasket Flade.

I Ægypten findes palæol. Oldsager i Siderne
af Nil-Dalens Terrasser og især i Mængde paa
Randene af den nuv. Ørken udenfor. De svarer
til de ældste europæiske Trin. Saavel her som
andetsteds tyder Fundene paa,
at det beboelige Areal tidligere
har været større, men er
indsnævret i en Tørkeperiode,
hvori Verdensdelen endnu er.

Fig. 3. Klinge af brun Flint; Ægypten(L. 0,26 m).

Den neolitiske
Nytids-Stenalder kendes i Ægypten
fra saavel det ældre som det
yngre Trin. D. æ. Stenalder
har efterladt sig Rester paa
Bostederne, deriblandt uslebne
Økser af den gennem Europa
til Danmark kendte »Skive-spalter«-Type,
Knive, Skrabere o. a. simple Redskaber,
udformede i en fortræffelig Flint.
Fra d. y. Stenalder kendes
baade Bopladser og Grave i
stort Tal. Gravene viser et
rigt Udstyr af Vaaben,
Smykker og Lerkar med den Dødes
Farkost, de sidstnævnte i
senere Tid primitivt malede.
Flinttilhugning naaede en
Højde som intet andet Sted.
Tidlig anvendes ogsaa Kobber
jævnsides med Flint, medens
omvendt Flinten til visse
særlige, navnlig rituelle Brug
holdt sig langt ned i hist. Tid.
Kronologisk bestemmes den
neolitiske Tids Beg. i Ægypten
med Rimelighed til c. 5000 f. Kr. Kulturen
udviklede sig med en rivende Fart, der mulig
skyldes indvandrede semitiske Folkeelementer
(allerede 4241 havde Nedreægypten den stedse
senere gældende Kalender). I skarp Modsætning
hertil staar hele det øvrige Afrika i
Stagnationens Tegn. Der findes over store Dele
Levninger af en primitiv yngre Stenalder, som hos
enkelte Folk (Buskmændene) har varet til Nutiden,
medens den i øvrigt er afsluttet paa uvis
Tid, forud for Europæernes Komme i 15. Aarh.
Da betragtede man allerede Stensagerne som
Fetisher, ell. de ansaas for Tordensten,
Amuletter ell. mystiske Lægemidler, idet man stødte
dem til Pulver, som gaves den Syge. Overalt
synes man uden Kendskab til Bronze fra Stenen
som Raaemne umiddelbart at være gaaet over
til Brugen af Jern. Kulturbevægelsen er gaaet
fra Ø. (Nordøst) mod V. Mærkelige Undtagelser
fra det sædvanlige Forhold frembyder Benin
o. a. Egne i Vestafrika med Kendskab til
Støbeteknik i udviklet Form, ligesom i Nordafrika
stensatte Gravbygninger, dels med Stensager, dels med
Metalsager, danner et mærkeligt Bindeled
mellem Orientens Stengrave og Spaniens og det
øvrige Vesteuropas Stendysser. (Litt.: L.
Péringuey, Stone Ages of South Africa; Annals
of the South African Museum VIII [c. 1912];
J. de Morgan, Les origines de l’Égypte
[Paris 1897] og talrige Enkeltpublikationer af
ægyptiske Fund).
H. A. K.

afrikanske Selskaber, Selskaber, der har
sat sig Undersøgelser i Afrikas ubekendte Indre
til Formaal. Det første af denne Art var The
African Association, stiftet 1788 i London af en
Gruppe Geografer, hvoriblandt Sir Joseph Banks.
Dette Selskab afsendte adskillige Opdagelsesrejsende,
af hvilke navnlig Mungo Park gjorde
vigtige Opdagelser. Selskabet gik 1831 op i det 1830
stiftede geografiske Selskab i London. I Berlin
oprettedes 1873 »Deutsche Gesellschaft zur
Erforschung Äquatorialafrikas«, senere
»Afrikanische Gesellschaft in Deutschland«. Dette Selskab
opløstes 1891, fordi den tyske Regering selv
overtog Anvendelsen af Midler, anviste til
videnskabelige Undersøgelser i Afrika. Kong Leopold
II af Belgien sammenkaldte 1876 i Bryssel en
geografisk Konference, der gav Anledning til
Dannelsen af L’Association internationale
Africaine, som fik Filialer i fl. europ. Lande. Af
belgiske, engelske, franske og hollandske
Kapitalister og Filantroper oprettedes 1878 et andet
Selskab, Le Comité d’Études du Haut-Congo for
at anvende den opdagede mægtige Vandvej til
civilisatoriske Foretagender i det indre. Efter
nogle Aars Forløb gik dette over til
L’Association internationale du Congo, der foruden
almindelige civilisatoriske ogsaa havde politiske
Formaal, og af hvilken der efter Berlin-Kongressen
i Vinteren 1884—85 udviklede sig
Kongostaten, L’État Indépendant du Congo. I Italien
oprettedes Società Africana d’Italia (1879) og i
Paris Comité de l’Afrique centrale (1890), som
arbejder paa at forene de franske Besiddelser
ved Middelhavet med Fransk Kongo.
C. A.

afrikanske Sprog. Som man kan vente,
frembyder Afrika som den Verdensdel, der er mindst
berørt af Kultur, i sproglig Henseende et
overordentlig forvirret Billede; hvor meget end
Opdagelsesrejsende som Barth, Schweinfurth,
Nachtigall, Livingstone, Stanley o. a. og Missionærer
som Kölle, Krapf, Hahn og Moffat har arbejdet for
at oplyse Sprogforholdene og udgive
Grammatikker og Glossarer, er der dog endnu meget
uopklaret m. H. t. Sprogenes Bygning og
indbyrdes Slægtskab. I den senere Tid har dog fl.
fremragende Sprogforskere som Bleek,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>