Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - afrikanske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steinthal, Endemann, Büttner, Lepsius og Fr.
Müller, senere endnu Torrend, Reinisch, Meinhof,
Westermann o. a. givet fortrinlige Bidrag til
Løsningen af de herhen hørende Spørgsmaal.
En Vanskelighed opstaar derved, at der knap
er to Forskere, der gengiver de Indfødtes Lyd
med de samme Bogstaver; det samme Sprog
findes saaledes skrevet Otschi, Oji, O-tyi, Odschi,
Odjii, Ochi, Otsui, Otschwi, Tyi, Tschi, Chwee,
Twi, og endelig kalder Cust det Ashanti. En
anden Vanskelighed formulerer Lepsius — sikkert
med nogen Overdrivelse — saaledes: »Det er
ligefrem karakteristisk for de afrikanske Sprog,
at deres Ordforraad og ligeledes deres
grammatiske Sprogdele med overordentlig
Lethed undergaar lydlige Forandringer, helt
omdannes og ombyttes med andre, saa snart de
Stammer, der taler dem, gensidig isoleres ell.
indtræder i forandrede Forhold . . . I og omkr.
Kordofan, hvor Sprogenes Spaltning er særlig
stor, forstaar Beboerne ikke hverandre fra
Bjergtop til Bjergtop, men lærer let at forstaa
de andre Stammer, naar de blot har opholdt
sig kort Tid blandt dem. Hvor et større Antal
primitive, ikke laante Ordstammer i to Sprog
stemmer overens, tyder det allerede paa et
meget nært Slægtskab; men i Reglen er ogsaa den
største Forskellighed i Ordene af ringe Bet.
for Bedømmelsen af det genealogiske Forhold
mellem Sprogene. Ogsaa m. H. t. de grammatiske
Dannelsesmaader, der dog er meget mere
konstante, maa man i Afrika anlægge en hel
anden Maalestok end ved vor egen Sprogæt; thi
her forandrer ikke blot Ordenes Lydstof, men
ogsaa deres syntaktiske Brug sig med langt
større Lethed, end man skulde tro det muligt«.
Cust nævner 591 forskellige Sprog og Dialekter
i Afrika; her kan der naturligvis kun være
Tale om at anføre de vigtigste Grupper, hvori
disse falder. Mod S. træffer vi først
Hottentottisk, hvis Hovedafdeling er Nama. Dette
synes at være langt ude beslægtet med de
hamitiske Sprog ell. i alt Fald i gl. Tid paavirket
af dem. Forskelligt herfra er Buskmændenes
Sprog, for hvilke man for nylig har
opstillet Formodningen om Stammeslægtskab
med Sudan-Sprogene. I et bredt Bælte, der
nordlig strækker sig til c. 5° n. Br., tales dernæst
de saakaldte Bantu-Sprog (mellem 150 og
200 i Tal), af hvilke nogle, som Zulu, har
de ejendommelige Smældelyd tilfælles med
Hottentottisk, medens ellers hele
Sprogbygningen er saa forskellig, at man ikke kan tænke
sig Muligheden af et fælles Ophav.
Bantu-Sprogenes hele grammatiske System er udviklet
paa en ganske overordentlig ejendommelig
Maade og afviger fra de fleste andre Sprog. Det
mest udbredte af disse Sprog er Suaheli,
der paa et stort Landomraade (i Østen) er
fælles Handelssprog og officielt Sprog; det blev
tidligere skrevet med arabiske Skrifttegn, og
der findes en ikke ringe poetisk Litt. i en fra
det nuv. Talesprog stærkt afvigende
gammeldags Sprogform (se Bantu). — N. f. dem
igen findes de centralafrikanske Sprog,
om hvilke Lepsius’ ovenanførte Ord gælder i
særlig Grad; de kaldes nu ofte Sudan-Sprogene
og inddeles geogr. i tre Grupper:
1) den vestlige Gruppe, hvortil bl. a. Efi (Ewe)
Ibo, Gã i Akra, Tschwi hos Ashantierne,
Mande, Wolof ved det grønne Forbjerg
o. a. hører. I et af disse Sprog (Vei) har man
en ejendommelig, af en Neger opfundet
Stavelseskrift. 2) den mellemste Gruppe: Pul (Fula),
Songai (Sonrhai), Kongara o. fl.; herhen
hører ogsaa Hausa, der i en stor Strækning
S. f. Sahara spiller en lgn. Rolle som
Fællessprog som Suaheli i Østen; det er stærkt
blandet med hamitiske Elementer. Efter nogle
hører hele denne Gruppe til de hamitiske Sprog.
— 3) den østlige Gruppe, i Nil-Egnene,
omfattende bl. a. Dinka, Nuba og Barea. En
helt afvigende Opfattelse af de centralafrikanske
Sprog er fremsat af Fr. Müller, til hvem Cust
slutter sig; derefter hører Hovedmassen af
dem (Cust: Negro Group) sammen med de
sydafrikanske Sprog som de uldhaarede Folkeslags
Sprog, medens andre, Nuba-Fula-Sprogene,
skal være af en helt anden Beskaffenhed og
nærmest høre sammen med Dravida-Sprogene i
Indien og Middelhavsfolkenes Sprog (Arisk
og Semitisk); denne Teori synes dog baade
etnografisk og sprogligt at være meget svag og
er vel nu alm. forladt. — Hist og her i
Sudan-Sprogenes Omraade finder vi de mærkelige
Pygmæstammer, hvis Sprog muligvis
hører sammen med Buskmændenes og maaske
danner Mellemled mellem dem og de egl.
Sudan-Sprog.
I Nordafrika træffer vi hamitiske Sprog
(s. d.). Hertil hører de uddøde Sprog i
Ægypten, Gammelægyptisk og Koptisk.
De nulevende hamitiske Sprog er dels de
libyiske (Tuareg, Kabylernes Sprog), dels de
kuschitiske Sprog (Bega, Schoho,
Galla, Dankali og Somali). Af
semitiske Sprog fandtes i Oldtiden Fønikisk
i en Del Kolonier ved Middelhavskysten;
til de sydsemitiske Sprog hører forskellige
Sprog i Abessinien, det gamle Litteratursprog
Ge’ez ell. Ætiopisk og af nulevende Amharisk
og Harari, samt endelig Arabisk,
der med Islam er trængt ind i Afrika og nu
tales i Ægypten og langs hele Nordkysten og
desuden spiller en stor Rolle som Handelssprog
i mange Egne. I den nyere Tid har ogsaa
forskellige europæiske Sprog faaet Indpas
i Afrika, især Eng. og Holl. mod S. og Portug.
mod V. Flere Blandingssprog er opstaaede i
Afrika, saaledes Negerengelsk paa Guinea-Kysten
og Negerportugisisk sydligere paa Vestkysten.
Paa Madagaskar tales især Malagassy, der
hører til den malajisk-polynesiske Sprogæt.
I den allernyeste Tid har A. W. Schleicher
(»Afrikanische Petrefakten«, Berlin 1891) og
senere A. Trombetti (L’unità d’origine del
linguaggio, Bologna 1905) gjort Forsøg paa ad
sprogsammenlignende Vej at paavise den opr.
Enhed af alle i Afrika boende Hovedfolk; den
sidste gaar endda endnu videre og vil forbinde
alle Sprog paa hele Jorden som opr.
beslægtede. Sprogvidenskaben er dog næppe moden
til at tage Stilling til saa vidtsvævende Teorier.
(Litt.: Fr. Müller, »Grundriss der
Sprachwissenschaft«, Bd I og III [Wien 1876 ff.];
Lepsius, »Nubische Grammatik, mit einer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
