Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aftenbladet - Aftenposten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke harmonere, og det gik derfor ind. 1869
startedes et Blad med samme Titel af Journalisten
V. Hartvigsen; det bestod indtil 1872. Det
nu eksisterende »Aftenbladet« begyndte sin
Virksomhed 1887 med K. P. Korsgaard som Redaktør.
Siden 1906 Redaktør: C. Bærentzen.
J. Cl.
2) Norsk, politisk Dagblad (1855—81),
grundlagdes fra Nytaar 1855 som Fortsættelse af det
tidligere polemisk satiriske Vittighedsblad
»Krydseren«, der begyndte at udk. i Kria 7. Jan. 1849
som et lidet, fjortendagligt, et halvt Aar senere
som ugentligt. Organ for oppositionel Kritik af
Datidens politiske og litterære Forhold i Norge.
Bladets Hovedredaktør blev Ditmar Mejdell (s.
d.), en dengang 23 Aar gl., miner. Studerende,
som havde samlet om sig nogle unge Mennesker
med politiske Interesser af et for Datiden stærkt
liberalt Anstrøg og med en frisk, ungdommelig
Hensynsløshed i Meninger og i litterær
Udformning af disse Meninger, som stod i Strid med
den traditionelle Aand i den norske Hovedstadspresses
daværende Organer »Christianiaposten«,
»Morgenbladet« og »Rigstidende«. Bladet slog
hurtig an baade i Hovedstaden og ud over
Landet, og snart kom ny, litterære Kræfter til som
Medarbejdere, bl. a. O. Richter, Bjørnstjerne
Bjørnson og H. Lassen. Fra Nytaar 1855 udkom
saa A., der stadig, lige til det gik ind 1881,
vedblev at angive sig som en umiddelbar
Fortsættelse af »Krydseren«. Til de Redaktionsforandringer,
som var indtraadte i Bladet ved dets
Overgang til at blive politisk Dagsavis, hørte
bl. a., at det havde knyttet til sig som
Medarbejder en cand. jur. Børge Hielm (1823—1863), der
havde gjort journalistisk Rekruttjeneste som
Referent ved Danmarks grundlovgivende
Rigsdag 1848, og som nu i Bladets Stof bragte ind et
nyt Element: Dagsnyheder, lokale Efterretninger,
Hurtighed i Meddelelserne fra Ind- og
Udland, kort sagt Nutidsbladenes Reportage efter
Datidens Krav. Nærmest gennem Mejdell’s
Medredaktør fra 1856 til Oktbr 1859, og igen i nogen
Tid fra Nytaar 1860. O. Richter (s. d.), der havde
tilbragt Aaret 1855—56 i England og Frankrig
for at studere disse Landes Retsvæsen, blev A. i
en Aarrække Hovedorganet i Norges Presse for
et politisk, liberalt Styresæt, nærmest efter eng.
Mønster. Det var overhovedet Talsmand for det
politiske Reformparti, som efter Valgene til
Stortinget 1859—60 fik Navn af »Sagførerpartiet«, og
som under Johan Sverdrup’s Ledelse vandt sin
første betydningsfulde Sejr ved Gennemførelsen
af aarlige Storting 1869. A. nød Anseelse for
Maadehold i Kampen om de politiske Reformer
og for Urbanitet og Saglighed i Diskussionen;
det var blot i et kort Tidsrum — der i øvrigt
faldt sammen med en over hele Landet ophidset,
politisk Stemning, nemlig under Statholderstriden
1859—60 — at Bladets polemiske Tone fik en
Skarphed, som vakte en forbigaaende Storm af
Uvilje mod det. Det var i denne Tid (2. Novbr
1859), at Bladet for første Gang navngav sin
Redaktion: D. Mejdell og B. Bjørnson, den sidste
dog kun indtil 16. Jan. 1860. Fra Oktbr 1867 fik
Bladet i F. Bætzmann (s. d.) en Medarbejder,
der indtil Efteraaret 1871 kom til at øve en
væsentlig Indflydelse paa dets politiske Ledelse.
Efter Bætzmann’s Tid blev Tilliden til Bladets
faste, politiske Holdning og Energi svækket, og
dets økonomiske Stilling var ikke længere saa
tilfredsstillende. Det vedblev dog under hele sin
Tilværelse at have et godt Ry for sine litteratur-
og kunstkritiske Artikler, af hvilke en stor Del
skyldtes dets talentfulde og kundskabsrige
Medarbejder 1868—1879 I. B. Halvorsen (s. d.). Ved
Nytaar 1878 gik Bladet over til et
Interessentskab, som ved et Redaktionsskifte og ved
Tilskud af nogen Kapital troede paa ny at kunne
oparbejde Bladet til en indflydelsesrig Stilling
som Organ for en moderat Højrepolitik. 15.
Oktbr 1879 fratraadte Mejdell Redaktionen af
Bladet, ved hvilket han dog vedblev at være
Medarbejder, og som ansvarlig Redaktør
efterfulgtes han af en tidligere Sagfører og Redaktør
i Frederiksstad Jørgen F. Sandberg. Dennes
Virksomhed blev imidlertid af kort Varighed;
han døde allerede 5. Juli 1881, og 31. Decbr s. A.
udkom sidste Nummer af A. (»Krydseren«’s Nr.
10255).
K. V. H.
Aftenposten. 1) Allerede 1772 begyndte
Indehaveren af »Kjøbenhavns Adressekontor«, den
foretagsomme Agent Holck, Udgivelsen af
»Kiøbenhavns Aften-Post« under Redaktion af en
noget obskur Litterat Em. Balling, der forestod
Bladet indtil 1795. Det udkom et Par Gange om
Ugen og havde mere Karakteren af et Tidsskrift
end af en Journal, navnlig ved de Artikler af
godtkøbs ræsonnerende Art, der som
»Hus-Post«, »Kirke-Post«, »Gade-Post« o. s. v.
meddeltes Læserne, men som ofte indeholder meget
til Oplysning af hin Tids Sæder. Bladet gik
senere over i andre Hænder og vedblev at
udkomme til 1809. Boghandler Beeken i Forbindelse
med en Litterat J. Werfel udgav 1816—17 og 1819—20:
»Kiøbenhavns ny Aftenpost«, 1825—29:
»Aftenpost el. Skilderie af det nittende
Aarhundredes Mennesker«; den første alene 1835—37:
»Nyeste Aftenpost«. J. H. Hansen redigerede
1839—40 en »Kjøbenhavns nyeste Aftenpost«.
Det nuv. A. startedes 1873 fra det Ferslew’ske
Officin med B. Wulff som Redaktør.
J. Cl.
2) Norsk, politisk Dagblad, hvis Nr. 1 udkom
14. Maj 1860 med Titlen »Christiania
Adresseblad«, grundlagt af Bogtrykker Chr. Schibsted.
Dets første, unavngivne Redaktør (indtil 1863)
var daværende Student Elling Kristoffersen
(1836—1901). Bladets Program var ganske upolitisk og
dets Formaal foreløbig blot at optage
Konkurrencen med de ældre, kostbarere Dagblade til en
lavere Pris, for at »alt flere og flere af de
ubemidlede Klasser kunne overkomme at holde
Aviser«. Fra Nytaar 1861 ændrede det sit Navn til
»Aftenposten«. 1868 begyndte Bladet saa smaat
Overgangen til et politisk, konservativt Organ,
medens det omtr. samtidig i endnu højere Grad
end tidligere lagde Vind paa Nyhedsstoffet og
ved Hurtighed og Driftighed særlig paa
Reportagevæsenets Omraade stadig øgede sine
Abonnements- og dermed ogsaa sine Avertissementsindtægter.
Fra Begyndelsen af 1870’erne
udgik Bladet i et Folioformat. Som konservativt
Partiorgan arbejdede Bladet sig frem til en
stedse mere fremskudt og indflydelsesrig
Stilling, navnlig ved den Indsats det gjorde under
de politisk stærkt bevægede Tider i 1880’erne.
Siden 18. Decbr 1885 er Bladet udgaaet 2 Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
