Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aftenposten - Aftenrøde - Aftensang - Aftenskoler - Aftenstjerne, se Hesperis - Aftenstiernen, d. s. s. Venus - Aftens Varsel - Aftensværmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dgl., undtagen Søndag og Mandag. A. blev
efterhaanden et inden for Højre og paa alle
Omraader ledende Organ, takket være ikke mindst den
udmærkede Leder, det fik i Grundlæggerens Søn
og Bladets Eneejer Amandus Schibsted (d. 1913),
som fra 1. Febr 1879 var dets Chefredaktør, og
som i den Menneskealder, han forestod A.’s
saavel redaktionelle som økonomiske Drift, blev en
af den norske Presses Foregangsmænd, hvad
moderne Avisteknik og aktuel Journalistik
angaar. Bladet blev i hans Tid et af den norske
Presses økonomisk solidest funderede
Foretagender. Efter A. Schibsted’s Død blev Bladets
Redaktion overtaget i Fællesskab af dets tidligere
politiske Redaktør (siden 1908) Højesteretsadvokat
Th. Diesen og dets tidligere Økonomidirektør
(siden 1906) O. Christofersen. Siden 1905 udgaar
der tre Gange ugentlig en stærkt forkortet
Udgave af A. under Titlen »Ugens Nyt«.
K. V. H.
Aftenrøde, det bekendte, røde Lysskær, der
ofte forekommer ved Solens Nedgang
(Morgenrøde er det tilsvarende Fænomen ved Solens
Opgang), skyldes i Hovedsagen den Omstændighed,
at Jordens Atm. ikke absorberer og reflekterer
alle Straalearter i Sollyset lige stærkt. De direkte
Solstraaler, der, inden de naar ind i Jordens
Atm., maa antages at være hvide, svækkes ved
at gaa igennem Atm. i det væsentlige paa den
Maade, at de mest brydbare Straaler (de violette
og blaa) fortrinsvis bliver tilbagekastede (den
diffuse Reflektion), hvorved de direkte
Solstraaler, efterhaanden som de naar gennem mere og
mere Luft, kommer til at indeholde forholdsvis
mange af de mindre brydbare Straaler. Da
Solstraalerne paa den Tid af Døgnet, hvor Solen
staar lavt, tilbagelægger en forholdsvis lang Vej
gennem Atm., bliver denne Adskillelse af de
forsk. Straalearter særlig vidt fremskreden. A.
optræder som Regel i Forbindelse med talrige
andre Farvenuancer, hvis Sammenspil og
Vekslen til alle Tider har tildraget sig
Opmærksomheden. Stærkt udviklet er A., naar der er meget
Støv i Luften, f. Eks. efter vulkanske Udbrud og
Ørkenstorme. — Blandt Forf., der har
beskæftiget sig mere indgaaende med Emnet, kan
nævnes Aristoteles, Boruvini, Forbes, v. Bezold,
Hellmann og Roggenbach. I Oldtiden var det særlig
Morgenrøden, i den nyere Tid derimod A., der er
hlevet beskrevet (se i øvrigt Dæmring).
D. la C.
Aftensang kaldes i Reglen i den kat. Kirke
de dgl. Gudstjenester om Eftermiddagen, Vespera
og Completorium. I den lutherske Kirke beholdt
Købstæderne A. Paa Søgnedagene var A.
nærmest Gudstjeneste for Latinskolens Disciple.
Latinen var raadende, Stykker af Bibelen blev
læste, men det var ingenlunde altid, der blev
prædiket; skete det, var det Katekismusprædiken.
Denne Søgnedagsgudstjeneste faldt
efterhaanden bort. Derimod har A. om Søndagen
holdt sig, og i hele Norden bærer den endnu sit
gl., noget vildledende Navn; den holdes Kl. 2 og
maa ikke forveksles med den virkelige
»Aftengudstjeneste«. Søndagens A. lignede
Søgnedagenes; dog blev der altid prædiket, men over
Luthers Katekismus. Lidt efter lidt mistede A.
sit latinske Præg, og Epistlen vandt Indgang som
Prædiketekst; dette blev i Danmark fastslaaet
ved Ritualet 1685.
H. O.
Aftenskoler giver Undervisning til Børn og
unge Mennesker, der om Dagen er optagne af
andet Arbejde. — I København indgik A. 1815
som et Led i den offentlige Undervisning. Kl.
5—8 undervistes arbejdende Børn samt Børn,
der ikke kunde finde Optagelse i Dagskolerne af
Mangel paa Lokaler. Da Elever af alle Aldere sad
i disse A., der hver kun bestod af een Klasse,
blev Udbyttet af Undervisningen tarveligt, ikke
mindst fordi Børnene mødte trætte af deres
Arbejde eller af Strejfen om paa Gaderne. 1844
indskrænkede man A., og 1857 forsvandt de ganske.
1897 oprettedes de kommunale Fortsættelseskursus.
— I Købstæderne og paa Landet var
Undervisningen i A. ifølge Anrd. 29. Juli 1814
beregnet for unge Mennesker, der efter
Konfirmationen »ønsker at blive ved at søge Skolen
for der at øve sig videre i Skrivning ell. Regning
ell. tage Del i anden nyttig Undervisning«, der
skulde finde Sted to Gange ugentlig om Vinteren.
Denne Form for Undervisning i A. er gennem det
forløbne Aarh. med Flid og ofte med stor
Dygtighed meddelt af Folkeskolens Lærere især paa
Landet, hvorved de har udført et ikke ringe
kulturelt Arbejde. — Rent faglig Undervisning
meddeler de talrige tekniske Skoler i Købstæderne
og i Stationsbyer især i Aftentimer.
Fr. Th.
Aftenstjerne, se Hesperis.
Aftenstjernen, d. s. s. Venus.
Aftens Varsel kaldes en særlig afkortet Frist,
der undertiden kan bruges ved processuelle
Forkyndelser. A. V. foreligger, naar Indkaldelse
finder Sted inden Solens Nedgang til Møde næste
Dag. A. V. kan f. Eks. benyttes ved Indkaldelse
til Forligsmægling (dog ikke paa Landet), men
er kun undtagelsesvis tilladt ved Indstævning
for Retten i borgerlige Retstrætter, hvor det alm.
Stævnevarsel er mindst 8 Dage; i Strafferetsplejen
er derimod A. V. oftere hjemlet.
K. Hch.
Aftensværmere er den alm. Betegnelse for
forskellige Sommerfugle, der har det fælles, at
Kroppen er stor og tyk, stærkt baaret, Vingerne
lange og smalle og Følehornene tendannede.
Det i Forhold til Vingefladen kraftige
Bryststykke indeholder Vingemuskler, der er i Stand
til at iværksætte en kraftigere og mere ensartet
 |
| Fig. 1. Dødningehovedet (Acherontia atropos). 1/2 nat. St. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
