Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afvanding, Bortskaffelse af det paa Arealer værende »skadelige« Vand - Afvatidingsgrøft, se Grøfter - Afvandingskanal, se Afvanding - Afvandingssluse, se Sluser - Afvigelighed, d. s. s. Variabilitet (se Variation) - Afvigelse 1) ved Skydning, Skarpenes Træffepunkters afvigelse fra det fælles Middeltræffepunkt - Afvigelse 2) fra Lodlinien under Faldet - Afvikler, Afviklet (mat.), se Evolvent - Afvikling, se Likvidation. - afvise, se Afvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arealet ønskes sænket, ligesom det blot til Tider
kan ligge højere, til andre Tider lavere. I
første Tilfælde maa der anvendes Pumpning,
ofte i Forbindelse med Diger ell. Dæmninger,
der adskiller de to Vandspejl, medens man i
sidstnævnte Tilfælde kan nøjes med at aflede
Vandet, naar Recipientens Vandspejl staar lavt,
og da i Diget ell. Dæmningen bygge en
Afvandingssluse (se Sluser), der lukker sig, naar
der indtræffer Højvande i Recipienten. Det
saaledes afvandede Areal benævnes Inddigning
ell. Inddæmning. Et Eksempel af førstnævnte
Art er Inddigningen af Ribe Marsk, hvor c. 6800
ha Land er beskyttede imod Havet ved et over
15 km langt 6 m højt Dige. Recipienten er her
Havet, der stiger og falder ved Flod og Ebbe,
hvorfor der er indsat Afvandingssluser, der
automatisk lukker sig ved Flod. Endelig kan
Recipienten være et dybere liggende Grundvandspejl,
beliggende under Arealets Bund og adskilt fra dette
ved et vandstandsende Lag. Ved gennem dette at
føre flere Brønde ned til det vandførende Lag,
vil i nogle Tilfælde Arealets Vandstand kunne
sænkes (Elkington’s Afvandingsmetode).
Større Afvandingsanlæg benævnes ogsaa
Udtørringsanlæg (s. d.). Bortledning af Vandet
foregaar ad en Hovedafledningsgrøft ell. -kanal,
der modtager Tilløb fra Arealet gennem mindre
Ledninger, der kan være aabne ell. lukkede. De
aabne Ledninger kaldes Grøfter (større Grøfter:
Kanaler), de lukkede Dræn ell. Kloaker (s. d.).
Dræning har det Fortrin fremfor Grøftning, at
den tager mindre Plads op, ligesom den ogsaa
gør Jorden porøsere og varmere, 2—5°, end
udrænet Jord. Som Regel vil man til en Beg.
anvende Grøftning og, efterhaanden som
Arealet kommer under Kultur, gaa over til
Dræning, der, naar Arealet skal bebygges,
kombineres med Kloakering.
Den Vandmængde, der skal bortskaffes, og som
er bestemmende for Hovedafvandingskanalens
Dimensioner afhænger af Oplandets Størrelse,
men retter sig forøvrigt noget efter Forholdene.
Den maksimale Vandmængde, der hos os indtræder
ved Foraarstøbrud, og som af Colding angives
til 240 l pr. Sek. og pr. km2 af det vandgivende
Opland, afløbende i 6 1/4 Døgn, behøver Kanalen
dog ikke at kunne bortføre fra Arealer, der er
under Kultur, da et saa stærkt Tilløb ikke finder
Sted under Vækstperioden. Man finder sig da i,
at Vandet staar over Arealet i nogen Tid, c.
3 Uger, og regner med en Afløbsmængde pr.
Sek. af 80 l pr. km2. Under særlig vanskelige
Forhold, ell. hvor der skal anvendes Pumpning,
regnes med en Afløbstid af 1 Maaned og en
Vandmængde pr. Sek. af 50—60 l pr. km2, i
hvilken Tid Kanalerne regnes staaende fyldte
med Vand. Med den aarlige Middelvandtilførsel,
som pr. Sek. er 6—8 l pr. km2, maa
Vanddybden i Kanalerne og Ledningerne ikke overstige
de forannævnte Tal for Grundvandstanden under
Jordoverfladen.
Ved større Afvandingsanlæg, og hvor der
ved Afvandingen anvendes Pumpning, lægges
der ofte uden om Arealet en Kanal, »Landvejskanalen«,
der opsamler det fra de tilstødende
Arealer kommende Vand og fører det direkte
til Hovedafledningskanalen.
Eksempler paa store Afvandings- og
Udtørringsanlæg haves talrige Steder i Udlandet,
ganske særlig i det lavtliggende Holland. Alene
ved Udtørringen af Zuider-Søen er et Areal
af c. 360000 ha afskaaret fra Havet. Ogsaa her
i Landet haves flere større Udtørringsanlæg,
saasom: Søborg Sø, Kolindsund, Lammefjord,
Bygholms Vejlen (ved Limfjorden), store Dele
af det sydlige Lolland o. fl. a. Saadanne
Anlæg er forbundne med store Bekostninger, og
der er sat betydelige Summer (fortrinsvis
eng. Kapital) over Styr ved mislykkede
Udtørringsanlæg, saaledes ved Nissum Fjord,
Flade Sø, Rødby Fjord o. fl. a. Senere
foretagne Udtørringer af Dele af Rødby Fjord har
i øvrigt vist sig særdeles rentable.
J. M.-P.
Afvandingsgrøft, se Grøfter.
Afvandingskanal, se Afvanding.
Afvandingssluse, se Sluser.
Afvigelighed, d. s. s. Variabilitet (se
Variation).
Afvigelse 1) ved Skydning, Skarpenes
(Projektilernes) Træffepunkters Højde-, Side-
og Længdeafvigelse fra det fælles Middeltræffepunkt
(se Træfningscentrum) for en
Række Skud, der med største Nøjagtighed og
under gunstige Vejrforhold er affyret under
ensartede Omstændigheder. A. hidrører fra
Variationer fra et Skud til et andet: i Krudtladningens
Vægt, Sammensætning og Konsistens, i Skarpenes
Vægt og Form, i den under Skydningen
voksende Forslamning og Ophedning af Skytset,
i dettes ved Eksplosionen frembragte
Vibrationer (s. d.), i Sigteliniens forsk. Stilling
mod Retningspunktet, i den atmosfæriske Lufts
Vægtfylde og Bevægelse under Skydningen.
Medens Højde- og Sideafvigelserne vokser i et
stærkere Forhold end Skudvidden, holder ved
Geværskarpene Længdeafvigelserne sig omtr.
konstant uafhængig af Afstanden. Opmaaling og
statistisk Bearbejdelse af Skarpenes A. fra
Middeltræffepunktet tjener til Bestemmelse af den
sandsynlige Højde-, Side- og Længdeafvigelse
samt Spredningsradius (s. d.), der
tilsammen benævnes Skytsets Præcisionsmaal
(s. d.).
(E. P.). C. Q.
2) fra Lodlinien under Faldet. Et
Bevis for Jordens Aksedrejning har man fundet
i den Omstændighed, at et Legeme, der falder
fra en betydelig Højde, træffer Jordens Overflade,
ikke i det Punkt, der ligger lodret under
Udgangspunktet, men lidt Ø. derfor. Før Faldet
har Legemet nemlig, p. Gr. a. sin større
Afstand fra Jordaksen, en større Hastighed fra
V. mod Ø. end Jordoverfladen lodret under
Legemet, og denne større Hastighed beholder
Legemet under Faldet. Beregningen giver, at A.
er 0,0000486 h t cos. B, hvor h er Faldhøjden, t
Faldtiden i Sek. og B Forsøgsstedets geogr.
Bredde. Forsøg af Reich, udførte i en Skakt
ved Freiberg, bekræfter Beregningen. Ved en
Faldhøjde af omtr. 160 m fandt han som
Middelværdi af mange Forsøg en A. mod Ø. paa
lidt over 2 1/2 cm.
K. S. K.
Afvikler, Afviklet (mat.), se Evolvent.
Afvikling, se Likvidation.
afvise, se Afvisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
