- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
297

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agaricus - Agaricus chirurgorum, se Poresvampe - Agaricus melleus, se Honningsvamp - Agariste, Moder til Perikles - Agasee, se Antiloper - Agasias fra Efesos, gr. Billedhugger, der antagelig levede i 1. Aarh. f. Kr. - Agassiz 1) Alexander, Zoolog (1835-1910) - Agassiz 2) Ludwig Johann Rudolf, Naturforsker (1807-1873) - Agassiz-Søen - Agat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Agaricus er et af Linné (1755) anvendt Navn
for den største Slægt af Paddehattene
(Agaricaceae, s. d.); Navnet kan allerede findes hos
Plinius som Betegnelse for en Svamp. Siden
Linné’s Dage er Antallet af Arter af A. svulmet
op i en saadan Grad, at man har maattet dele
denne Slægt i en Mængde ny med særlige Navne.
A. har da nu kun hist Bet.
F. K. R.

Agaricus chirurgorum, se Poresvampe.

Agaricus melleus, se Honningsvamp.

Agariste, Moder til Perikles.

Agasee, se Antiloper.

Agasias fra Efesos, gr. Billedhugger, der
antagelig levede i 1. Aarh. f. Kr. Hans Navn findes
paa et bekendt Marmorværk (dog vistnok Kopi
efter Bronze), den saakaldte borghesiske
Fægter
(s. d.).
H. A. K.

Agassiz [fr. aga↱si, am. ↱ägäsi. ell. ä↱gäsiz], 1)
Alexander, Zoolog, f. 17. Decbr 1835 i
Neuchâtel, d. 28. Marts 1910. 14 Aar gl. fulgte han
sin berømte Fader, nedenn. L. A., til Amerika
og blev senere Faderens Efterfølger som Prof.
og Bestyrer for det store Museum of
comparative zoology
i Cambridge, Mass. Han har
grundlagt en zoologisk Station i Newport paa
Rhode-Island. Sammen med sin Stifmoder
Elisabeth Cary A. har han udg. Seaside studies
in natural history
(1882) og har leveret et
stort Antal videnskabelige Værker, navnlig over
Amerikas Pighude og Fiske, samt over lavere
Dyr og Dybhavsfaunaen. Han har bearb. en Del
af Samlingerne fra Challenger-Ekspeditionen
(Dybhavs-Søborrer), undersøgt Faunaen paa
dybere Vand langs Nordamerikas Kyster og i den
meksikanske Havbugt, Koralrevene ved Floridas
Kyster m. m. 1875 besøgte han i videnskabeligt
Øjemed Titicaca-Søen i Sydamerika.
R. H. S.

2) Ludwig Johann Rudolf,
Naturforsker, f. 28. Maj 1807 i Motier (Kanton Waadt) i
Schweiz, d. 14. Decbr 1873 i Cambridge (Mass.)
i Nordamerika. Efter at have studeret
Naturvidenskab i Zürich, Heidelberg og München blev
A. 1832 Prof. i Naturhistorie i Neuchâtel. 1846 blev
han kaldet til Nordamerika; han var her bl. a. et Par
Aar Prof. i Naturhistorie i Charlestown, indtil han
1853 blev forflyttet til Harvard College
i Cambridge (Mass.). Her udøvede han til sin Død en
enestaaende videnskabelig Virksomhed, som skaffede ham
et stort Ry, og grundede det berømte Museum
for sammenlignende Zoologi. Baade paa
Geologiens og Zoologiens Omraade ydede A.
fortræffelige Arbejder. Tilskyndet af Charpentier
begyndte han 1836 sine Glacialstudier i Alperne
og senere i England og Amerika og naaede her
til opsigtvækkende Resultater, idet han bl. a.
viste, at Charpentier havde Ret i, at
Gletscherne tidligere havde haft en langt større
Udbredelse end i Nutiden, og fremsatte sin
Teori om en Istid, hvorunder største Delen
af den nordlige Halvkugle havde været
dækket af Is. Ogsaa m. H. t. Gletschernes
Bevægelse, deres Virkning paa Underlaget og
Dannelsen af Morænerne var hans Undersøgelser
af særdeles stor Bet. A offentliggjorde
endvidere banebrydende Arbejder om fossile Fisk
og værdifulde Monografier over nulevende og
fossile Echinodermer og Muslinger, samt en
Mængde rent zoologiske Afh. 1865 foretog han
en videnskabelig Undersøgelsesrejse i Brasilien
og 1871 en Ekspedition til det sydlige
Atlanterhav og det stille Ocean for at undersøge Livet
paa de store Havdybder. Endnu kan nævnes,
at A. lige til sin Død forblev en meget ivrig
Modstander af Darwin’s Udviklingsteori. Af
hans Arbejder kan fremhæves: Pisces etc., quos
collegit et pingendos curavit Spix, descripsit A.

(1829—31) og Recherches sur les poissons
fossiles
(1833—42); Medarbejdere ved dette store
Værk var K. Vogt og Desor. Endvidere
Description des échinodermes fossiles de la Suisse
(1839—42), Etudes sur les glaciers (1840),
Principles of Zoology (1846) samt Glacial Phenomena
in Maine
(1867). — Efter hans Død blev hans
Biografi og Brevveksling udg. af hans Enke
(Boston 1885).
J. P. R.

illustration placeholder
L. J. R. Agassiz.


Agassiz-Søen [↱ägäsi.- ell. ä↱gäsiz-], en
meget stor Sø, som under sidste Del af Istiden
fandtes paa Grænsen mellem de Forenede Stater
og Kanada i det Dalstrøg, som nu gennemstrømmes
af Red River of the north. Søens
Nordrand dannedes af den store Indlandsis,
og efterhaanden som denne trak sig tilbage,
rykkede Søen længere mod N., indtil dens Vande
fandt frit Udløb N. paa til Havet.
Winnipeg-Søen kan paa en Maade betragtes som den
sidste Rest af A.
J. P. R.

Agat (se farvetrykt Tavle »Ædelsten«) er
i Alm. en i ganske tynde Lag afsat Kalcedon,
undertiden med indblandede Lag af krystalliseret
Kvarts. A. er afsat i Hulrum, sædvanlig i
basaltiske Bjergarter ved Afsætning af opløst
Kiselsyre; ifølge d. æ., endnu mest gængse,
Teori er hvert enkelt Lag afsat for sig, ved
at Hulrummet er blevet fyldt med Vand, som
efter at have udskilt Kiselsyren er forsvundet
igen for at give Plads for en ny Fyldning; denne
Proces maa være gentaget en umaadelig
Mængde Gange og være foraarsaget ved
Geysere ell. lignende Fænomener, der kan give
Anledning til en saadan rytmisk Bevægelse;
Der ses ofte i A. Spor af de Aabninger, hvoraf
Vandet kan være løbet ud og ind. Ifølge en
nyere Teori er en hel Agatmandel dannet paa
een Gang, ved at Hulrummet er blevet fyldt
med en geléagtig Kiselsyre, i hvilken der saa
udefra er diffunderet Jernopløsninger ind, som,
efter hvad man kan paavise ved Forsøg med
Gelatine, af sig selv vil komme til at blive
udskilt med bestemte Mellemrum.

Den naturlige A. er oftest i Besiddelse af
ret svage, men ofte meget smukke Farver,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free