Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agdenes Befæstninger er Fællesnavn for de paa begge Sider af Indløbet til Trondhjemsfjorden anlagte Befæstninger - Agder kaldtes i ældre Tid Strækningen fra Rygjarbit til Aaen Sire - Agdistis, frygisk Guddom i Oldtiden, avlet af Zeus og Jorden - Agdluitsok, en 40 km lang Fjord paa Vestkysten af Grønland - age betyder i ældre Dansk at sidde paa en Vogn uden at være Kusk - Age (Axin) er det mørkegule Fedt af en meksikansk Skjoldlus - Agelacrinus - Ageladas (ell. Hageladas), gr. Billedhugger fra Argos, levede i Slutn. af 6. og Beg. af 5. Aarh. f. Kr. - Agelæus, se Trupialer - Agen, Hovedstad i det fr. Dept. Lot-et-Garonne - Agence Havas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellig Kaliber som for hurtigskydende Skyts
af mindre Kaliber.
(N. S.). M. H.
Agder kaldtes i ældre Tid Strækningen fra
Rygjarbit til Aaen Sire ell. omtr. de nuv.
Nedenæs, Lister og Mandals Amter. Det deltes i to
Dele, Øster- og Vester-A., med Skille ved
Ottarnes og synes at have udgjort to særskilte,
saakaldte Kongeriger eller Høvdingedømmer.
Som Navnet, der betyder Kyststrækningen,
antyder, har opr. kun selve Kysten været
bebygget, og først senere er de her udmundende
Dalstrøg opdyrkede og medregnede i Nidelvens
Dalføre ɔ: Robygdelaget, Sætersdalen, Kvinnesdalen
m. fl. Til A.’s Fylke regnedes ogsaa en
Del af øvre Telemarken. Indbyggerne kaldtes
Egder, hvoraf Egdafylke, og hørte til
den samme Folkestamme som de V. f. boende
Hørder, med hvilke de i retslig Henseende gik
ind under Gulatingslagen. Af Harald Haarfager
forenet med det øvrige Norge kom dog
Egdafylke, saavel under hans Sønner som senere
efter Olav Trygvessøns Død, under dansk
Herredømme, men blev af Olav den Hellige endelig
forenet med Norges Rige. Senere deltes Fylket
i 3 Len, 1) Nedenes Len, saa kaldet efter den
tidligere Kongsgaard Nidarnes ved Nidelvens
Udløb og i Nærheden af den nuv. Købstad
Arendal, 2) Mandals Len, opkaldt efter det
folkerigeste Præstegæld og 3) Lister Len efter
den bekendte, flade Halvø Lister. Den hele
Strækning kaldtes med et fælles Navn
Agdesiden og hørte i gejstlig Henseende under
Stavanger Bispedømme. Det gamle Navn
bortfaldt ved Ophævelsen af Agdesidens
Lagmandsembede 1797, men er nu ved Indførelsen af
Juryinstitutionen og den ny Hærordning atter
kaldt til Live i »Borgarthings og Agders
Lagdømme« og »Agdesiden Inf. Regiment«.
(J. F. W. H.). M. H.
Agdistis, frygisk Guddom i Oldtiden, avlet af
Zeus og Jorden. Fra Fødslen var A. hermafroditisk,
men blev senere efter Gudernes Villie
til en Gudinde; hun nærede ulykkelig Elskov
til den skønne Yngling Attis. I Pessinus i
Frygien, hvor Sagnene om A. især hørte hjemme,
ansaas hun for identisk med Kybele.
C. B.
Agdluitsok [ath^lu↱i∫åkr], en 40 km lang
Fjord paa Vestkysten af Grønland, der fra c.
60 1/2° n. Br. gaar mod NNØ. og deles i det
Indre af det mægtige 1592 m høje Fjeld
Akuliarusersuak i to Grene, nemlig Sioralik og
Amitsuarsuk. Ved A.’s Munding ligger Udstedet
Sydprøven og lidt inde i Fjorden den beboede Plads
Lichtenau, hvor der er ansat en Præst. I
Fjorden fanges en Del Hellefisk og Hajer. Ved
Bredderne findes Nordboruiner. Fjorden er
formentlig de gamle Nordboers Siglu-Fjord. A. betyder
paa Dansk: »som er uden (Sælhundenes)
Aandehuller (i Isen)«.
G. F. H.
age betyder i ældre Dansk at sidde paa en
Vogn uden at være Kusk. Agehynder ell.
Agedyner lagdes paa Vognsæderne
(Agestolene); de var ofte af Vadmel,
udsyede med brogede Uldtraade i Bondesyning.
C. A. J.
Age [↱a-] (Axin) er det mørkegule Fedt af
en meksikansk Skjoldlus, Coccus axin, som holdes
i særlige Plantager. For at udvinde det,
koger man Dyrene i Vand og skummer det
opsvømmende Fedt af. Naar det stryges ud paa
Huden, danner det en fast Hinde og finder p.
Gr. a. denne Egenskab nogen Anvendelse som
Lægemiddel.
K. M.
Agelacrinus, en hovedsagelig i Silurtiden
levende Slægt af Pighude, hørende til
Cystideernes (s. d.) Klasse.
R. H. S.
Ageladas (ell. Hageladas), gr. Billedhugger
fra Argos, levede i Slutn. af 6. og Beg. af
5. Aarh. f. Kr. A. udførte i Bronze mange
Billeder af Sejrherrer i de olympiske Lege, af
Firspand, en Gruppe Ryttere og Krigsfanger, som
Tarentinerne indviede i Delfoi, desuden enkelte
Gudebilleder (Herakles, den lynsvingende Zeus,
Zeus som Barn, en Muse med Lyren). Om disse
Arbejder har vi kun flygtige Efterretninger;
men at A. maa have været en betydelig
Kunstner, fremgaar af, at to af Grækenlands største
Billedhuggere i 5. Aarh., Myron og Polykleitos,
var hans Disciple.
C. B.
Agelæus, se Trupialer.
Agen [a↱зæ], Hovedstad i det fr. Dept.
Lot-et-Garonne, ligger i en smuk og frugtbar Egn paa
højre Bred af Garonne ved Orléans- og Sydbanen.
Den har (1906) 23141 Indb. og driver
Handel med Fjerkræ og Svin, Svesker, Vin og
andre Frugter, endvidere Garveri, Farveri,
Metalstøberi samt Fabrikation af farmaceutiske
Varer. Byen er Sæde for Departementsmyndighederne
og en Biskop. Domkirken St Caprais
er delvis fra 12. Aarh. Over Garonne fører
en smuk Hængebro og en stor Akvædukt for
Garonne-Kanalen. Byen er Fødested for
Videnskabsmændene Joseph Scaliger, Lacépède og
Boru de St Vincent samt for Digteren Jasmin.
A. var opr. Nitiobrigernes Hovedstad, af
Romerne kaldet Aginnum.
G. Ht.
Agence Havas [aзã.s-a↱vas], parisisk Agentur
for telegrafiske Efterretninger, der har
udviklet sig af et lille Oversættelsesbureau, som
oprettedes 1825 af Charles Havas i Paris. Ved
Rejser til de større Byer i Frankrig, England,
Belgien, Holland, Italien og Spanien sikrede
Havas sig en Række Korrespondenter, der
forsynede ham med Efterretninger fra disse Lande,
som han mod maanedlig Abonnementsbetaling
lod gaa videre til Gesandter, Konsuler og
Bladredaktioner i Europa; Efterretningerne
omfattede saavel politisk og industrielt som
finansielt og litterært Nyhedsstof. 1835 begyndte
Havas at tage Telegrafledningerne i sin
Tjeneste og skaffede sig paa den Maade en Del
Stof, væsentligst fra selve Frankrig, til Brug
for de parisiske Dagblade. 1840 oprettede
han tillige en regelmæssig Brevdueforbindelse
med London og Bryssel, og det varede ikke
længe, før han havde faste Korrespondenter i
alle Europas Hovedstæder. 1850 overtoges
Bureauet af hans Søn Auguste, og denne forstod
at drage Nytte af den enorme Udvikling, som
Samfærdselsmidlerne netop i de Aar naaede
ved Anlæggelsen af Jernbaner og Telegraf. Faa
Aar efter kom Agenturet ind paa en ny Bane,
idet Havas 1856 forenede sin Forretning med
Bullier’s Annoncebureau i Paris, og han
tilstillede nu daglig uden Betaling 200 franske
Provinsblade de gennem Posten og Telegrafen
modtagne Efterretninger, mod at disse til Gengæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
