Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agent - Agent de change - Agent diplomatique - Agents provocateurs - Agentur - Agenzia Stefani - Ager (Agerjord, Agerland, Agermark, Pløjeland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underkaste sig de i Frd. 8. Juni 1839 givne Regler.
A.’s Fortjeneste bestaar i en vis Procent af
Beløbet af de Forretninger, han udfører, den
saakaldte Provision. Dennes Størrelse
afhænger ganske af Forretningens Karakter, kan
være 1 %, 10 % ell. mere. Repræsenterer A.
et Firma i samme By, hvor Firmaet selv er
etableret, kaldes han for Pladsagent;
repræsenterer han et Firma for et større
Distrikt, en Landsdel, ell. et ell. fl. Lande,
kaldes han Hovedagent og
Generalagent, og han har da som Regel flere
Underagenter, som han selv antager,
under sig.
A.’s Virksomhed kan bestaa saavel i Køb som
Salg, og i begge Tilfælde enten til bestemte, ham
opgivne ell. limiterede Priser ell. — og dette
mavnlig i Storhandelen, hvor Varernes
Markedspris ofte varierer fra Dag til Dag, ja endog fra
Time til Time — saaledes, at han ved enhver
indledet Forretning sætter sig i Forbindelse
med sit Firma og kun handler efter dettes
Bemyndigelse. — Det er hans Pligt paa enhver
Maade at varetage de af ham repræsenterede
Firmaers Interesser, som var det hans egne,
i alle de Forhold, eventuelt de Konflikter, hvori
de bringes ved de af ham udførte Forretninger.
Til paa egen Haand at give Kredit vil han i
Reglen ikke være bemyndiget. For saa vidt der
hliver Tale om Kredit, er det hans Pligt nøje
at undersøge Køberens Soliditet. Da A. i
Tilfælde af en Købers Betalingsstandsning kun
mister Provisionen af de med vedkommende
gjorte, uafviklede Forretninger, men ikke lider
noget direkte Tab, er der altid en Fristelse
tor ham til ikke at være tilstrækkelig forsigtig
paa dette Punkt. Hvis en A. lige over for
godtroende Trediemand overskrider sin Fuldmagt,
maa han eventuelt personlig staa til Ansvar for
de paadragne Forpligtelser.
A. adskiller sig fra Mægleren væsentlig
derved, at han kun handler paa de bestemte
Firmaers Vegne, som han ifølge fast Aftale
repræsenterer, og hvis Interesser han er
berettiget og forpligtet til ensidig at varetage. Fra
Kommissionæren adskiller A. sig derved, at
han ikke blot handler paa Andenmands Vegne,
men ogsaa i hans Navn, medens Kommissionæren
derimod vel handler paa Andenmands
Vegne, men i sit eget Navn. Meget hyppig
drives Agentur- og Kommissionsforretning i
Forening som een Virksomhed.
I enkelte Forbindelser bruges A. ogsaa som
Betegnelse for Udsending, Repræsentant, hvem
Varetagelsen af visse, navnlig politiske ell.
sociale Interesser og Formaal ell. Udførelsen af
særlige Missioner ell. ogsaa blot agitatorisk
Propaganda for visse Ideer og Interesser er
overdraget, saaledes A. for politiske Foreninger
ell. Komiteer, socialistiske og anarkistiske A.,
ell. A., der virker til Fordel for en enkelt
ledende Personligheds politiske Særinteresser.
Om andre særlige Forbindelser, se Agent
diplomatique, Konsularagent, Politiagent.
Endelig bruges Benævnelsen A. i Danmark
ogsaa som Titel. Den tildeles navnlig Mænd af
Handelsstanden, men er nu sjælden. Som flere
andre Titler har den ikke nogen bestemt Plads
i Rangforordningen.
C. Th.
Agent de change [aзã-t-↱∫ã.з], fr. Betegnelse
for Vekselmægler.
Agent diplomatique [a↱зã-diplåma↱tik]. I
ældre Tid betegnedes de lavere Klasser af
Gesandter ofte med Ordet Agent, men i nyere
Tid bruges A. netop om Personer, der uden at
være Gesandter i egl. Forstand besørger
diplomatiske Hverv hos en fremmed Regering.
Diplomatiske Agenter ansættes navnlig af og hos
Regeringer i halvsuveræne Stater, for saa vidt
disse overhovedet kan drive en selvstændig
Udenrigspolitik, undertiden ogsaa hos
Regeringer, som man ikke ønsker officielt at anerkende,
men med hvem det dog er nødvendigt at
vedligeholde en vis Forbindelse. I hvilket Omfang
de om Gesandter gældende Regler kan
overføres paa Agenter, er tvivlsomt.
P. J. J.
Agents provocateurs [a↱зã-pråvåka↱tö.r], det
hemmelige Politis Agenter, hvis Hverv det er
at tilsnige sig politisk mistænkelige Personers
Fortrolighed, faa disse til at aabenbare deres
Sindelag og ofte ligefrem tilskynde (provocere)
dem til at begaa strafbare Handlinger.
Agentur, Bemyndigelse for en Agent til at
repræsentere et Firma. — Agenturforretning,
en Agents samlede Virksomhed.
Agenzia Stefani [adзen↱tsia-], ital. Telegram-
og Nyhedsbureau i Rom. Det er Fam. Stefani’s
Ejendom; det blev stiftet 1854 i Turin med
Bistand af Grev Cavour af Guglielmo Stefani, der
havde været Generalsekretær ved den
venetianske Styrelse. Det blev senere flyttet til
Firenze og da Rom blev Hovedstaden, til denne
By. Det har Filialer i de største Byer i Italien.
Det forsyner daglig den italienske Presse (mod
Abonnement) med politiske, finansielle og
kommercielle Nyheder. Foruden Stifteren har
Raimondo Brenna og Girolamo Stefani ledet A. S.,
der nu forestaas af Ettore Friedländer.
M. G.
Ager (Agerjord, Agerland,
Agermark, Pløjeland) er den Del af et
Landbrugs Jord, som aarlig ell. med faa Aars
Mellemrum underkastes en Bearbejdning med
Agerdyrkningsredskaberne og besaas; den
modsættes altsaa naturlig ell. vedvarende
Græsningsareal, Eng, Skov. Have, uopdyrket Jord.
Agerlandet i Danmark udgjorde indtil ind i 18.
Aarh. en temmelig lille Del af det egl.
Landbrugsareal, medens det nu udgør henved 9/10
deraf og optager 2/3 af Landets hele Areal. Fra
Midten af 18. Aarh. og til vore Dage er store
Strækninger, der tidligere henlaa i udyrket
Tilstand, og hvis væsentlige Bet. i Landbruget
var at afgive Græsning for Husdyrene,
forvandlede til Agerland. De statistiske Oplysninger
viser, at Agerlandet fra 1861 til 1912 er forøget
fra 2,04 til 2,06 Mill. ha; men en langt større
Forøgelse har fundet Sted i de forudgaaende 100
Aar; Talstørrelser savnes imidlertid her. En lgn.
Udvikling kan forfølges i andre Lande,
efterhaanden som Befolkningen tiltager, indtil det
Tidspunkt, da al til A. nogenlunde brugelig Jord
er taget under Plov, og da Arbejdslønnen er
steget saa højt, at den daarlige Jord ikke længere
lønner Driftsomkostningerne. Det i landøkonomisk
Henseende ved Agermarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
