Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ager (Agerjord, Agerland, Agermark, Pløjeland) - Ageratum L., Slægt af Kurvblomstrede (Hjortetrøst-Gruppen), Urter ell. Buske - Agerbrug - Agerbrugslære (Agerdyrkningslære) - Agerdyrkning - Agerdyrkningslære, se Agerbrugslære - Agerdyrkningsredskaber, se Landbrugsredskaber - Agerdyrkningssystemer, se Landbrugssystemer - agere - Agerfald, Agerskifte - Agerfure, se Ager og Agerren - Agerholm, Edvard, dansk Operasanger, f. 30. Septbr 1866 - Agerhøns (Perdix)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelige, sammenlignet med Landbrugets andre
Kulturformer, ligger i, at den under alm. Forhold
giver det største Bruttoudbytte og kræver de
største Driftsomkostninger. Grundforbedringer,
en regelmæssig Bearbejdning, Gødskning og de
vekslende Afgrøder tillader en frodigere
Udvikling af Kulturplanterne og en mere flersidig
Benyttelse af Jordens Evne til at frembringe
Planter og tilvejebringer ligeledes efterhaanden
gunstigere Betingelser for de mere fordringsfulde
Kulturplanter. Medens saaledes Jordens
Anvendelse som Agerland giver det største
Bruttoudbytte, afhænger Nettoudbyttet væsentlig af
Jordens Godhed og de klimatiske Forhold paa
den ene Side, Konjunkturerne og Driftsomkostningerne
paa den anden Side.
Den frugtbare Jord og de gunstige klimatiske
Forhold lønner gennem det forøgede Udbytte
bedre, hvad der anvendes af Arbejde og
Kapital, medens de mindre frugtbare Jorder under
i øvrigt lige Forhold yder mindre Vederlag for
Driftsudgifterne. Under særlig gunstige
Konjunkturer, især samtidig gode Priser paa Korn
og dyriske Produkter, mærkes denne Forskel
mindre. Men under mindre gunstige
Konjunkturer bliver de tarvelige Jorder ikke i Stand
til at yde Erstatning nok for de derpaa anvendte
Udgifter, og man kan blive nødt til atter at
udlægge en Del deraf til Græs ell. Skov. — Paa
Agerbrugets tidligere Udviklingstrin optoges
Agerlandet mest af de Kulturplanter, der
leverer Brødkorn, altsaa i første Række af de
forskellige Kornarter. Under den videregaaende
Udvikling, naar mere og mere Areal tages
under Dyrkning, gaar man imidlertid over til
ogsaa at anvende Agermarken til Afgrøder, hvis
Hovedformaal er at tjene til Husdyrenes
Ernæring, som Kløver, Græsser og andre
Foderplanter, Rodfrugter, samt til Kulturplanter, der
leverer Raamateriale til Haandværk og
Industri, de saakaldte Handelsplanter, f. Eks. Hør
og Hamp, Raps, Humle, Sukkerroer (se i øvrigt
Danmark, »Landbrug«).
H. H-l.
A. er i snævrere Forstand det mellem to
Agerfurer eller Agerrener liggende,
rektangulære Jordstykke. Markens Inddeling i A. sker
nu væsentlig for Bearbejdningens, tidligere
tillige for Vandafledningens Skyld; de gives
derfor en nogenlunde konstant Bredde (sædvanlig
10—15 m). Begynder Pløjningen i A.’s
Midtlinie, og Plovfuren saaledes fra begge Sider
kastes ind mod Midten, højnes denne noget,
hvorved den saakaldte Agerryg opstaar,
medens den tilsvarende Fordybning mellem to A.
benævnes Agerfure (ell. Agerren).
K. H-n.
Ageratum L., Slægt af Kurvblomstrede
(Hjortetrøst-Gruppen), Urter ell. Buske, mest
med modsatte Blade. C. 30 Arter. A. conyzoides
L. er udbredt i varmere Egne og har faaet
Anvendelse ved Fremstilling af et Lægemiddel mod
Diarré og Feber. Saavel denne Art som A.
mexicanum Sims. med blaa Blomster dyrkes
som Prydplanter.
A. M.
Som Udplantningsplanter dyrkes Krydsninger
mellem A. coeruleum Siebr. og A. mexicanum
Sims. »Kind von Dresden« er mørkeblaa, og
»Leipziger Kind« er lyseblaa. »Tip Top« er lidt
højere end de to førstnævnte, c. 30 cm, og har
ligeledes blaa Blomster. Frøet saas paa Bænk i
Marts, og efter at være ompriklede en Gang
afhærdes Planterne midt i Maj og udplantes sidst
i Maj.
L. H.
Agerbrug betegner i snævreste Forstand den
Side af Landmandens Gerning, som vedrører
Agerjordens Dyrkning (i Modsætning til
Skovbrug, Havebrug, Engbrug o. s. v.), men Ordet
anvendes ogsaa om den enkelte Landbrugsbedrift,
der drives efter en fælles Plan ell.
under Enkeltmands Ledelse; i denne Forbindelse
bruges Ordene A. og Landbrug i Flæng.
H. H-l.
Agerbrugslære (Agerdyrkningslære) er
Læren om den Side af Landbruget, der angaar
Jordens Dyrkning, altsaa hovedsagelig Jordens
Grundforbedring, Gødskning og Bearbejdning
samt Afgrødernes Dyrkning og Bjergning.
K. H-n.
Agerdyrkning betegner Jordens landbrugsmæssige
Dyrkning, der gaar ud paa at
frembringe og behandle de til Menneskers og Dyrs
Ernæring hørende Planter.
H. H-l.
Agerdyrkningslære, se Agerbrugslære.
Agerdyrkningsredskaber, se
Landbrugsredskaber.
Agerdyrkningssystemer, se Landbrugssystemer.
agere (af lat. àgere), handle, virke; udføre
en Rolle, optræde som Skuespiller, »spille«.
Agerfald, Agerskifte, ældre Betegnelse
for et afgrænset Jordstykke, der var afdelt i
Agre, hvoraf eet ell. fl. var tillagt hver Bonde.
K. H-n.
Agerfure, se Ager og Agerren.
Agerholm, Edvard, dansk Operasanger, f.
30. Septbr 1866, var opr. bestemt for
Studeringerne og tog ogsaa statsv. Eksamen; men Lysten
til sanglig Virksomhed tog Overhaand, og 1891
debuterede han paa »Det kgl. Teater« som
Turridu i Cavalleria rusticana og har, indtil
han 1914 forlod Scenen, baaret en stor Del af
det løbende Tenorrepertoire i Opera og
Syngespil — mellem 60—70 Partier —, bl. a. Faust,
Ottavio i Don Juan, Almaviva i »Barberen«,
Wilhelm Meister, Rane i »Drot og Marsk«, David
i »Mestersangerne«, Loge i »Rhinguldet«,
Pedrillo i »Bortførelsen fra Seraillet«. 1909 blev
A. Bibliotekar ved »Det kgl. Teater« og 1912
Sekretær i Selskabet for dansk Teaterhistorie. Fra
hans Haand foreligger adskillige teaterhistoriske
Opsatser samt Bogen om Dr. Ryge (1913). —
Hans Hustru Anna A., f. Huld, dansk
Danserinde, f. 4. Febr 1875, kom 10 Aar gl. ind paa
»Det kgl. Teater«’s Balletskole og skabte sig ved
sin koreografiske Dygtighed og sin energiske og
temperamentfyldte Dans en fremragende Stilling
bl. Ballettens Kunstnere; af større mimiske
Partier har hun udført Fru Birthe i »Et Folkesagn«,
Victorine i »Livjægerne paa Amager« o. fl. 1909
tog hun sin Afsked.
S. L.
Agerhøns (Perdix) kaldes en lille Slægt af
Hønsefugle, der sammen med nogle nærstaaende
Slægter som Vagtel (Coturnix) og Stenhøne
(Caccabis) danner en Gruppe, der er nærmest
beslægtet med Skovhønsene (Tetraoninæ). A.
har et kort, stærkt krummet Næb, lave Fødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
