- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agglutinationsteorien - agglutinerende Sprog - Agglutininer - aggravere - Aggregat (Krystal)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. s. v. De Teorier, der blev opstillede imod A.,
Evolutionsteorien, som gik ud paa, at
Verbalendelserne var det oprindelige, og at
Pronominerne var opstaaede ved Løsrivning af
disse Endelser fra Verbet, og Adaptationsteorien,
hvorefter Endelserne fra først af
ikke var knyttede til nogen bestemt Bet., saa at
de først efterhaanden kom til at faa en speciel
Anvendelse — disse Teorier har ikke vundet
stor Tilslutning, saa at A. har haft en
fuldstændig dominerende Stilling, i det mindste i
Teorien. I Sprogforskernes Praksis kom den
efterhaanden til at spille en mindre Rolle, idet
man mere og mere indsaa, hvor ubevislige og
utilfredsstillende de mange Ursprogkonstruktioner
var, som man støttede paa den.
Interessen for Spørgsmaal om vor Sprogæts
Endelsers yderste Oprindelse (»glottoniske
Spørgsmaal«) tabte sig hos mange besindige Forskere,
der nøjedes med at gaa saa langt tilbage, som
de faktisk foreliggende Sprogformer tillod, uden
at fortabe sig i Gisninger om, hvad der ligger
bagved. I den senere Tid har man imod A. (ell.
rettere mod denne Teoris Eneherredømme)
henvist til, at mange af de ældste Affixer kan være
opstaaet ved Afslibning og Omtydning, ligesom
-er i tysk Rinder o. s. v. nu er kommet til at
blive Flertalsmærke, medens det opr. hørte med
til Ordets Stamme; i Tidernes Løb faldt -er
bort i Ental ved ren lydlig Udvikling, hvorpaa
Sprogfølelsen har grebet det som Tegn paa
Flertal, hvad det altsaa fra først af slet ikke har
haft det mindste med at gøre. De grammatiske
Forhold i Ursproget var sikkert mere
indfiltrede, og de Baner, ad hvilke Sprogene er
komne til deres Bøjningssystemer, mindre
ligefremme, end den ældre Skole af Sprogforskere
anede. (Litt.: Delbrück, »Einleitung in das
Sprachstudium« [Leipzig 1880]; Jespersen,
Progress In Language [London 1894]; Oertel
and Morris
, Theories regarding the Nature
and Origin of Indo-European Inflection
, i
Harvard Studies 1905).
O. Jsp.

agglutinērende Sprog (»tillimende«) kaldes
de Sprog, der er saaledes byggede, at Ordet ell.
Roden ikke under Bøjning ell. Afledning kan
undergaa Ændringer (som i vor Sprogæt, f. Eks.
dansk Mand—Mænd); Tillæggene er derfor
knyttede mere løst til Roden og har en mere
selvstændig Karakter end hos os. De reneste
Eksempler paa a. S. er de tyrkiske Sprog; ogsaa
de finsk-ugriske Sprog, der dog i fl. Henseender
maa regnes til Bøjningssprog, er agglutinerende.
Mange ældre Sprogforskere regnede til de a. S.
alle Sprog, der ikke er enten flekterende som
vor Sprogæt ell. isolerende som Kinesisk.
Eksempler paa Agglutination, som den findes i
Tyrkisk, er: sev Roden »elsk-«: sev-mek, at elske;
sev-me-mek, ikke at elske; sev-ish-mek, at elske
hinanden; sev-dir-mek, at faa til at elske;
sev-ish-dir-il-me-mek, ikke at bringes til at
elske hinanden.
O. Jsp.

Agglutininer. Hvis man til Blodserum af en
Kolerapatient ell. af en Person, som har
overstaaet denne Sygdom, sætter en Kultur af
levende og virksomme Koleravibrioner, vil man
finde, at disse paavirkes paa en højst
ejendommelig Maade. De før bevægelige Bakterier taber
deres Bevægelsesevne og klumper sig sammen,
som om de blev limede til hverandre. Denne
Sammenklæbning skyldes ejendommelige Stoffer,
som Gruber har kaldt A. (Immunagglutininer),
og som udvikles i Blodet under Indvirkning af
Koleravibrionen. Paa lgn. Maade udvikler
Tyfusbakterien et Tyfusagglutinin, og mange andre
Mikroorganismer virker paa samme Maade.
Hvert A. virker kun paa den Art Bakterier, som
har dannet det. Hvis man til en Blanding af
Tyfusbakterier og Koleravibrioner sætter
Tyfusserum (Tyfusimmunagglutinin), agglutineres
kun Tyfusbakterierne og falder til Bunds,
medens Koleravibrionerne vedbliver at være
opslemmede. Derved er A. blevet et Middel til at
erkende vedk. Sygdom, og dette har faaet en
overmaade stor Bet. i Paavisningen (Diagnosen),
især af Tyfus og Kolera (se Widal’s Prøve,
Pfeiffer’s Prøve og Serumbehandling).
A. virker ikke dræbende paa
Bakterierne. Ogsaa i det normale Blodserum findes
A. (Normalagglutininer), men i meget mindre
Mængde end i Blodet fra Patienter med
vedkommende Sygdom. Om A.’s kemiske Natur vides
endnu intet sikkert. I mange Henseender ligner
de Æggehvidestoffer. Ogsaa om selve
Agglutinationsprocessen hersker Usikkerhed. Saa meget
synes sikkert, at den bestaar af to Afsnit: først
forbinder Bakterierne sig med Agglutininet, og
derpaa klæbes Bakterierne sammen. For at den
sidste Proces skal foregaa, maa der være visse
Salte (f. Eks. Kogsalt) til Stede i Vædsken, og
Forholdene har i denne Henseende og flere
andre udtalte Ligheder med Fældningen af
kolloidale Suspensioner (Koagulation). Der
forekommer ogsaa i Blodet A., som virker
sammenklæbende paa røde Blodlegemer af andre
Dyrearter (Hæmaglutination), og paa samme Maade
virker forskellige Plantestoffer (Ricin af Frøene
af Ricinusarter (amer. Olie) og Abrin af
Jequirity-Frø), bakterielle Stoffer og Slangegift.
S. T.

aggravere (af lat. gravis, tung), forhøje, gøre
værre, skærpe, gøre mere strafskyldig.
Aggravatiòn, Skærpelse.

Aggregat (Krystal) kaldes enhver
Sammenhobning af et større Antal krystallinske
Individer. Bestaar et A. kun af en enkelt Substans,
kaldes det homogent (f. Eks. Marmor); bestaar
det af fl., kaldes det inhomogent (f. Eks. Granit).

Efter Formen af de A. sammensættende
Korn plejer man at adskille en Mængde
forskellige Arter af A. og Aggregatformer,
der i det væsentlige fordeler sig paa følgende
Hovedgrupper:

1) naar Kornene er nogenlunde lige i alle 3
Dimensioner, kalder man A. kornet og
adskiller storkornede, grovkornede, middelkornede,
finkornede A.; bliver Kornene saa smaa, at de
kun kan ses med Mikroskop, kaldes A. tæt
(f. Eks. Flint).

2) danner de indgaaende Korn Lameller, kalder
man A. for bladet ell. skællet.

3) er de A. sammensættende Korn væsentlig
udviklede i een eneste Retning, kalder man A. efter
Bestanddelenes Tykkelse stænglet, straalet
ell. traadet. Man adskiller parallelstænglede o.
s. v., radialstænglede, o. s. v.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free