Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aggregat (Krystal) - Aggregatformer - Aggregatæ, Orden af tokimbladede og helkronede Planter - aggregere - Aggressin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forvirretstænglede A. o. s. v. — Overfladebegrænsningen af
A. giver ogsaa ofte Grundlag for deres
Karakteristik; den er saaledes hyppig hos
koncentrisk bladede ell. radialstraalede og
radialtraadede A. kugleformig, i hvilket Tilfælde man
taler om kugleformige A. (f. Eks. Oolit).
Efter den Maade, hvorpaa de enkelte Individer
i A. er forbundne, deler man dem i faste A.
(f. Eks. Marmor) ell. løse A. (f. Eks. Kridt)
o. s. v.
Langt det meste af alt Stof i Verden er
Aggregater; hertil hører f. Eks. næsten alle
Bjergarter og Metaller. Kun tre Former af fast Stof
falder uden for Aggregatbegrebet, nemlig 1)
egentlige Krystaller med Fladebegrænsning, 2)
amorfe Stoffer og 3) Legemer, der er i
Besiddelse af organisk Struktur.
O. B. B.
Aggregatformer, Tilstandsformer, de tre
Tilstande, den faste, den flydende og den
luftformige, i hvilke et og samme Stof
under forskellige, ydre Betingelser (f. Eks. ved
forskellig Temperatur) kan optræde. Vand er
f. Eks. under Frysepunktet et fast Legeme,
medens det ved alm. Temperatur er flydende og
ved højere Temperatur forvandles til et
luftformigt Legeme (Vanddamp). Da selve Stoffet
(her Vandet) i enhver af disse Tilstandsformer
indeholder de samme Grundbestanddele i samme
Mængdeforhold (2 Vægtdele Brint paa 16
Vægtdele Ilt i Vandet), kan den nævnte Forskel i
Tilstandsform kun bero paa en forskellig
Aggregation (Sammenlejring) af de uforandret
sammensatte Vandmolekyler. De faste Legemer
gør stærk Modstand mod ethvert Forsøg paa
en Forskydning af de enkelte Partikler
(Molekyler), hvoraf de bestaar; de har saavel
bestemt Skikkelse (Form) som bestemt Rumfang;
de enkelte Molekyler har i de faste Legemer
altid de samme Nabomolekyler. I de
flydende Legemer (Vædskerne) lader de enkelte
Molekyler sig med Lethed forskyde i Forhold til
hverandre; intet Molekyl beholder her til
Stadighed de samme Naboer, som det en Gang
har haft; en Vædske formaar derfor ikke at
bevare nogen selvstændig Skikkelse (Form) over
for Tyngdens Indvirkning, men den maa
opbevares i Kar, efter hvis Form den da føjer
sig, idet dens fri Overflade stiller sig lodret paa
de paa denne virkende Kræfter, altsaa, for
saa vidt der kun er Tale om Tyngdekraften,
horisontalt. Medens Vædskerne saaledes har
foranderlig Form, er deres Rumfang, ligesom
de faste Legemers, temmelig uforanderligt;
deres Sammentrykkelighed er kun ringe; en l
Vand lader sig ikke under nogen
Omstændighed tvinge sammen i en Halvliterflaske, lige
saa lidt som den formaar at fylde mere end
det halve af en Toliterflaske. I Modsætning
hertil bestræber de luftformige Legemer
(Luftarterne, Gasarterne), hvis Molekyler er
indbyrdes i højeste Grad let forskydelige, sig
for at indtage et hvilket som helst Rum, der
bydes dem, hvor stort det end maatte være;
de har derfor aldrig nogen skarpt begrænset
fri Overflade, men maa, for ikke at undvige,
opbevares i Kar, der er lukkede til alle Sider.
Paa den anden Side kan en l af en Luftart ved
Anvendelse af Tryk let sammentrykkes til et
langt ringere Rumfang. Luftarterne har altsaa
hverken bestemt Form ell. bestemt Rumfang.
Mellem den faste og den flydende Tilstandsform
findes Overgangstilstande: blød, plastisk,
tykflydende Tilstand. Mange amorfe Stoffer
viser, skønt man i daglig Tale betegner dem
som faste Legemer, i fl. Henseender Forhold,
der berettiger til at henregne dem til
flydende Legemer: de kan betragtes som
Vædsker med stor indre Gnidning; ved Opvarmning
kan man nemlig formindske den indre
Gnidning og derved bevirke, at de amorfe Stoffer
efterhaanden bliver blødere, sejgflydende og til
sidst helt flydende, uden at der lader sig
angive noget bestemt Punkt, hvor en Overgang
fra en Tilstand til en anden finder Sted. De
krystallinske Stoffer er derimod afgjort faste
Stoffer med bestemt Smeltepunkt.
I ingen af de ovenn. Tilstandsformer tør vi
antage, at Molekylerne, hvoraf Legemerne
bestaar, er i fuldstændig Ro. Molekylerne er i en
vis Bevægelse, hvilken vi føler som Varme;
denne Bevægelse bliver desto livligere, jo mere
Varme Legemet optager; medens Molekylerne
i de faste Legemer kun bevæger sig svingende
ell. roterende omkr. en bestemt Ligevægtsstilling,
glider de i Vædskerne fra en
Ligevægtsstilling over i en anden og »ruller« saaledes
forbi hverandre paa en saadan Maade, at de
ikke lader nogen Plads mellem sig; i de
luftformige Legemer bevæger de sig i retlinede
Baner fuldstændig uafhængig af hverandre,
indtil de støder paa en Hindring, hvorved de
bringes ud af deres oprindelige Baner og over i
andre. Legemerne udvider sig som en Følge af
Molekylernes forøgede Bevægelse. Idet et
Legeme gaar over fra en Tilstandsform til en
anden (fra fast til flydende, fra flydende til
luftformig) optager det Varme; denne Varme er
umærkelig for Følelsen og for Termometret
(latent Varme), og den tjener sikkert for
største Delen til at fremkalde de Bevægelser
hos Molekylerne, der er ejendommelige for den
ny Tilstandsform.
O. C.
Aggregatæ, Orden af tokimbladede og
helkronede Planter, hvis oversædige Blomster
sidder i Kurve. Den omfatter nu om Stunder kun
en enkelt, men meget stor Familie,
Kurvblomstrede (s. d.).
A. M.
aggregere (af lat. grex, Hjord), optage i en
Forening, et Samfund; tilforordne, tildele
Officerer til en Troppeafdeling, i hvilken
Officersstillingerne allerede er besat. Aggregation,
Samling, Opdyngning, Optagelse i et Samfund.
Aggressin (aggrèdior, »jeg angriber«).
Udtrykket A. er dannet af Oskar Bail (Prag),
der derved forstaar et af sygdomsvækkende
Mikrober i Legemet udskilt Produkt, hvis
Egenskab er at lamme den inficerede Organismes
Beskyttelsesmidler. Naar Bakterier formaar at
trænge ind i og paa ødelæggende Vis at
oversvømme en Organisme, til Trods for, at denne
er i Besiddelse af vigtige Forsvarsmidler
(Vævsvædskernes og de hvide Blodlegemers
bakteriedræbende Egenskaber etc.), maa dette efter
Bail skyldes enten en ganske særlig
Modstandskraft hos vedk. Bakterieform, ell. at denne
udskiller A. som et Sekretionsprodukt. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
