Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agis, Navn paa fl. spartanske Konger - 4) Agis IV besteg Tronen 244 - Agisymba - Agitakel - Agitation - agitato - Aglaia - Aglaofon fra Thasos, berømt, gr. Maler paa Perserkrigenes Tid - Aglar, se Aquileia - Aglauros (ell. Agraulos), efter det græske Sagn en Datter af den attiske Konge Kekrops - AglossUgr.), - Aglutition - Agn - Agnacate, se Persea - Agnadello, By i Norditalien - Agnafit, Landtunge paa Sveriges Kyst - Agnano, en nu udtørret Kratersø i Syditalien - Agnar, Navn paa fl. nordiske Sagnhelte - 1) Agnar Ingjaldssøn, Kongesøn i Hadbardernes Hær - 2) Agnar, Kong Geirrød's Søn - 3) Agnar, Søn af Regner Lodbrok - Agnati - agnatio ell. agnati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Velvillie af Folket, hvorimod hans Medkonge
Leonidas II modarbejdede ham. Det lykkedes
dog A. 242 at gennemføre to Reformlove, den
ene om Ophævelse af Gælden, den anden om
Borgersamfundets Forøgelse til 4500 ved
Optagelse af de dygtigste Periøker og Fremmede,
saaledes at hele Lakonien skulde fordeles i lige
store Lodder mellem Borgerne; Leonidas og
Eforerne, der forsøgte Modstand, blev afsatte
og landsforviste. Agesilaos, der fik Embedet
som Efor, forhalede imidlertid af Egennytte
Landuddelingen og benyttede A.’s Fraværelse
paa et Krigstog til at fremme sine herskesyge
Planer, saa at A. ved sin Tilbagekomst fandt
Folkets Stemning ganske forandret; Leonidas
vendte tilbage og genvandt sin tidligere Magt.
A. søgte Tilflugt i et Tempel, men blev lokket
bort derfra og stillet for en ekstraordinær
Domstol; han forsvarede sig med Frimodighed og
Stolthed, men blev dog dødsdømt, kastet i
Fængsel og kvalt (241). Samme Skæbne fik hans
Bedstemoder, Archidameia, og hans Moder,
Agesistrata, Spartas rigeste Kvinder, som
ædelmodig havde understøttet hans Reformplaner.
Af hans Liv har Plutarch givet en Skildring,
og Alfieri har benyttet det som Stof til et
Drama.
K. H.
Agisymba er hos Ptolemaios Navnet paa
Sydafrika. Endnu den Dag i Dag bruges lignende
Navne i den af ham betegnede Egn.
Agitakel er en Pistil — Støder eller Rører
til en Morter — af Træ med Knop i begge
Ender.
Agitation (af lat. agitare), Bevægelse, Uro;
indtrængende Opfordring, Ophidsen, Sætten
Sindene i Bevægelse. Agitator, en, der
foretager A.; agitere, at foretage A.;
agitatorisk, ophidsende.
agitato [adзi↱tato] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: lidenskabelig bevæget;
forekommer som Tempobetegnelse, saavel
selvstændig som i Forbindelse med andre Udtryk,
saasom Allegro agitato, Presto agitato o. s. v.
S. L.
Aglaia (gr.), en af de tre Chariter.
Aglaofon fra Thasos, berømt, gr. Maler paa
Perserkrigenes Tid, Fader til Polygnotos.
Aglar, se Aquileia.
Aglauros (ell. Agraulos), efter det græske
Sagn en Datter af den attiske Konge Kekrops,
Søster til Herse og Pandrosos, havde en
Helligdom (Aglaurion) ved Akropolis-Klippens
Nordside, hvor de unge Athenere, naar de ved
Myndighedsalderens Indtræden modtog Sværd og
Skjold, svor at ville forsvare deres Fædreland.
Sagnet, som knyttede sig hertil, fortalte, at A.
under en langvarig Krig frivillig havde opofret
sit Liv og derved reddet Landet. Efter en anden
Fortælling havde Athene overgivet Kekrops-Døtrene
en Kasse, hvori den lille Erichthonios
laa, og forbudt dem at aabne den; da A. af
Nysgerrighed syndede herimod, blev hun
vanvittig og styrtede sig ned fra Akropolis. — Flere
Træk tyder paa, at de tre Søstre opr. har
været Nymfer, Gudinder for Markens Frugtbarhed.
C. B.
Aglossi (gr.), medfødt Mangel af Tungen.
Aglutition (gr.), Mangel paa Evne til at kunne
synke; d. s. s. Dysfagi (s. d.).
Agn er det ved Krogfiskeri benyttede
Lokkemiddel for Fiskene, der paasættes Krogen paa en
saadan Maade, at den skjuler denne. Der skelnes
mellem naturlig og kunstig Agn. Om Beskaffenheden
og Brugen af Agn, se Fiskeri.
F. D.
Agnacate, se Persea.
Agnadello [anja↱dæl.o], By i Norditalien,
Provins Cremona, ligger 15 km NV. f. Cremo.
(1901) 2000 Indb. A. er bekendt fra Slaget 1509,
da Franskmændene sejrede over Venezianerne,
og fra Slaget 1705, da Hertugen af Vendôme
slog Prins Eugen af Savoyen.
H. P. S.
Agnafit [↱ag-], Landtunge paa Sveriges Kyst,
opkaldt efter Kong Agne’s Gravhøj (Fit — dansk
Fed — betyder en moset Slette langs Vandet),
skal have ligget ved Mälarens Udløb i Stoksund,
altsaa paa det nuv. Stockholms Plads. Nævnes
som det Sted, hvor Hjalmar tog Afsked med
Kongedatteren Ingeborg; efter Sagnet blev den
gennemgravet af Olav Trygvessøn, der saaledes
slap ud af Mälaren med sine Vikingeskibe.
A. O.
Agnano [a↱njano], en nu udtørret Kratersø i
Syditalien, ligger i de flegræiske Marker 4 km
V. f. Neapel og udgør Krateret af en siden 1198
udbrændt Vulkan. Søen var 1,3 km2 stor, var
6 km i Omkreds og havde en Dybde af 17 m.
Dens Spejl laa 5,5 m over Havfladen, men den
var uden synligt Afløb. Undertiden kunde Søens
kolde Vand hæve sig boblende og kogende i
Vejret. Da Søen havde Ry for at indvirke
usundt paa Omegnen, lod man den udtørre 1870.
Paa den nordlige Bred ligger nu Svovlbadet San
Germano og paa den sydlige Hundegrotten. A.
kaldtes tidligere Anguiano efter de mange
Slanger, der fandtes i Omegnen.
H. P. S.
Agnar [↱ag-], Navn paa fl. nordiske Sagnhelte:
1) A. Ingjaldssøn, Kongesøn i Hadbardernes
Hær, fældet af Rolf Krake’s Kæmpe Bjarke;
rimeligvis hist. Person fra Beg. af 6. Aarh. 2)
Kong Geirrød’s Søn, der giver den forklædte
Odin en Læskedrik og siden bliver Goternes
Konge (se Grimne). 3) Søn af Regner
Lodbrok, faldt paa et Tog mod Sverige og blev
hævnet af sine Brødre.
A. O.
Agnati (gr.), medfødt Mangel af Underkæben.
agnatio ell. agnati (af lat. ad, til og nasci,
at fødes) betegner i rom. Ret den Kreds af
Personer, som staar under den samme Mands
fædrene Myndighed (patria potestas), ell. i
videre Forstand dem, som har en fælles
Stamfader, under hvis patria potestas de alle vilde
staa, hvis han levede endnu. Da patria potestas
alene kunde grundes ved et Slægtskabsforhold
udelukkende gennem ægtefødte Mænd, kunde
ogsaa kun et saadant Slægtskabsforhold grunde
en a. Heraf følger, at Kvinder vel kunde udgøre
sidste Led i en a. — man taler derfor om
agnatae, kvindelige Agnater — men at de ikke
kunde være Mellemled i en a. a. kunde ogsaa
skabes kunstig ved en Adoption. I Modsætning
til agnatio ell. cognatio civilis (Slægtskabet med
den borgerlige Retsvirkning) talte man om
cognatio naturalis, som betegnende ethvert
Blodsslægtskab, a. havde opr. den største Bet. i
privatretlig Henseende, en Persons Retsstilling
refererede sig til hans Stilling i Familien, og
det vil sige i a., medens Bet. af det naturlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
