- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
317

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agnesi, Maria Gaetana, lærd Italienerinde (1718-99) - Agnesroller - Agnetebjerget - Agnetevisen - Agni, ind. Gud - Agning - agtiltio - Agnodike - Agnoeter - Agnolit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fysik og naaede en saa stor Fuldkommenhed
heri, at hun kunde stilles ved Siden af hin Tids
ypperste Lærde og endog opnaaede at blive
mat. Prof. i Bologna. Hun traadte dog efter
faa Aars Forløb tilbage fra denne Stilling,
kastede sig over teologiske Studier og helligede
sig derpaa Resten af sit Liv ganske til Fattig-
og Sygepleje i Milano.

Agnesroller kaldtes tidligere i Skuespilkunsten
naive Pigeroller (efter Agnes i Molière’s
»Fruentimmerskolen«); i Slutn. af 18. Aarh.
benyttedes, særlig i Tyskland, for samme
Betegnelsen »Gurliroller« efter Gurli i Kotzebue’s
»Indianerne i England«; nu er begge disse
Betegnelser ganske fortrængte af Ingenueroller.

Agnetebjerget, en med Egekrat bevokset
Bakke ved den hollandske By Zwolle. Her
havde Brødrene af Fælleslivet et Kloster, hvori
Thomas a Kempis skal have skrevet Bogen »Om
Kristi Efterfølgelse«.

Agnetevisen, navnkundig, dansk Folkevise:
Agnete følger en Havmand til Havsens Bund,
gæster efter syv Aar sit Hjemlands Kirke og
bliver da paa Jorden. Visen er Omdigtning af
en tysk Vise om »die schöne Agnese«, under
hvem Broen brister, og hun bortføres af
Aamanden (»der Wassermann«). Den danske
Folkevise blev trykt i Slutn. af 18. Aarh.; men
allerede da forekom den i saa mange Former,
at den maa være ældre, dog vistnok yngre end
Middelalderen. Den foreligger i to Hovedformer.
Den jyske (med Omkvæd »Fuglene synge
— skønne Agnete«) har i sin ældste Skikkelse
den fra Tysk stammende Slutn., at A. bliver
paa Jorden og deler Børnene med Havmanden;
men dette har ikke tilfredsstillet Visesangerne,
og ved Laan fra Visen om »Jomfruen og
Dværgekongen« har man omdannet det til, at
Havmanden drager den troløse Brud til sig.
Visens almindeligste (især sjællandske) Form
(Omkvæd: haa, haa, ja) ender derimod med
hendes Jubel over at være kommen paa kristen
Land; men flere Visesangere har paa forsk.
Maade omdannet den, saa hun bukker under
for Havmanden; Baggesen og senere Svend
Grundtvig har tildigtet Slutninger af dette
Indhold.
A. O.

Agni, ind. Gud, Personifikation af Ilden (lat.
ignis), i Vedaerne en af de allervigtigste Guder.
Han viser sig i 3 Verdener: i Himlen (navnlig
Solen), i Luften ell. Skyerne (Lynet) og paa
Jorden. Han kommer fra Himlen og Skyerne
gennem Regnen ned til Jorden, hvor han skjuler
sig navnlig i Planterne, indtil han ved Gnidning
fødes paa ny, hvorefter han vender tilbage til
Himlen og forener sig med Solens Straaler.
Særlig Bet. har han 1) som Livskraften i
Legemet (ogsaa Fordøjelseskraften i Maven), ved
hvis Bortgang Legemet bliver koldt og dødt; 2)
som den, der bringer i alt Fald dem, hvis Lig
bliver brændte, op til Solen og de Dødes Konge
Yama, idet han faar en Buk for sin Part for
ikke at tilintetgøre den Døde; 3) som den, der
henter Guderne ned til Ofret ell. bringer dette
op til Himlen imod selv at faa en Del af det,
idet Ofret, der foregaar baade i Himlen og paa
Jorden, og hvorpaa Verdensordenens Bestaaen
beror, kun kan ske i A. (»Gudernes Mund«).
Han er saaledes Mellemmand mellem Himlen
og Jorden, en Udødelig, som er Gæst hos de
Dødelige. Han er den egl. og opr. Præst og
Husfader, vis og alvidende, den, som belærer
og inspirerer de andre, og hvem man beder
om at raade Bod paa sin egen mangelfulde
Indsigt. Han er desuden Menneskeslægtens
himmelske Stamfader, idet Præstefamiliernes ell.
Menneskenes ældste Stamfædre (Angiras, Atharvan,
Manu etc.) identificeres med A.: han er den
»egentlige« Angiras og forener efter Døden sine
Efterkommere med »Fædrene«. Han ser alt,
hvad Mennesket foretager sig, og beretter det
til Varuṇa etc., men er barmhjertig mod den
angrende, saa at han tilgiver Forseelsen og gaar
i Forbøn for ham hos Varuṇa. Yama havde
fundet ham skjult i Vandene og bragt ham til
Guderne, som sørgede for, at han gennem
Vivasvat og Mataricvan blev bragt til Menneskene
(navnlig Bhṛguerne) ɔ: de indstiftede og lærte
Menneskene Ofret. Den vediske Opfattelse af
A. er stærkt panteistisk farvet. Han anraabes
ofte sammen med andre Guder og er navnlig
næsten uopløselig forbundet med Soma. —
Senere bevogter han den sydøstlige Himmelegn
som en af de 8 Verdensvogtere (Lokapāla). Han
er gift med Daksha’s Datter Svāhā (ell. med
Agnāyi) og Fader til Krigsguden Skanda. Der
opstilles ogsaa en Mængde forsk. Agni’er med
lidt forsk. Funktioner, og som sættes i
genealogisk Forbindelse. — I Astronomien præsiderer
han over Nakshatra’en Kṛttikā (Pleiaderne) og
sammen med Indra over Nakshatra’en Viçākha
(i Vægten), og Stjernen β Tauri kaldes A.
(Litt.: Kuhn, »Die Herabkunft des Feuers
und des Göttertranks« [Berlin 1859];
Holtzmann, »Agni nach den Vorstellungen des
Mahābhārata« [Strassburg 1878]; Bergaigne,
La religion védique [Paris 1878—83]).
(S. S.). D. A.

Agning, Agnens Fastgøren paa Krogen.

agnitio (lat.), Anerkendelse, betegner navnlig
Modtagelse af en ved et Testamente skænket
Arv, en Akt, der kunde faa Bet., for saa vidt
Testamentsarvingen efter a. ikke kunde afslaa
Arven og derfor maatte hæfte for de til Arven
knyttede Forpligtelser; a. er væsentlig
ensbetydende med aditio (hereditatis).
V. B.

Agnodike, en Kvinde, som efter en sagnagtig
Fortælling skal have været den første Jordemoder
i Athen. Hun blev forfulgt af Lægerne,
der tidligere ene havde udøvet Fødselshjælperkunsten;
men Domstolen paa Areiopagos frikendte
hende, og Loven, som havde forbudt
Kvinderne Jordemodergerningen, blev ophævet.
C. B.

Agnoeter (gr. ἀγνοέω, jeg ved ikke), en Sekt,
som stiftedes i 6. Aarh. af den monofysitiske
Diakon Themistios i Alexandria. De hævdede,
at Kristi menneskelige Natur ikke fik Del i
hans guddommelige Naturs Alvidenhed.
Themistianerne, som de ogsaa kaldes, fordømtes af
Pave Gregor den Store.
L. M.

Agnolit, et Mineral fra Schemnits i Ungarn,
danner rosenrøde, traadede Masser af
Sammensætning: H2Mn3 (SiO3) H2O.
O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free