- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agra, Division i de indobritiske United provinces i det nordlige Forindien - Agraf - Agrafi - Agram, Komitat i Kroatien - Agraman - Agrammatisme, se Akatafasi - agrapha - Agrar - Agrarbank - Agrarforening, Danmarks

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

km2 med (1901) 5249542 Indb., hvoraf c. 90 %
Hinduer. Hovedstaden A. ligger ved højre Bred
af Djamna, 204 m o. H., paa en stærkt dyrket
og tæt befolket Slette og har (1911) 185449
Indb., hvoraf (1901) 121249 Hinduer, 57760
Muhammedanere og 2148 Kristne. Handelen er
betydelig og ligeledes Bomulds- og Silkevæveriet.
I Beg. af 15. Aarh. blev A. af den afghanske
Sultan Sikander Lodi gjort til Residens. 1526
erobredes Byen af Baber, 1559 af Akbar, og nu
var A. Stormogulernes Residens indtil 1658. I
sin Glansperiode havde A. et langt større Areal
end nu, hvad man ser af Ruinerne af de gamle
Bymure. Byen er overordentlig rig paa
pragtfulde Bygninger i maurisk Stil, blandt hvilke
maa nævnes Shah Djehangir’s skønne Palads,
Moti-Masdshid (Perlemoskeen) af rød Sandsten,
indvendig med Vægge af Marmor, prydede med
Blomsterornamenter, Koransprog og Ædelstene,
Djamna Masdshid og først og fremmest det
pragtfulde Tadsh Mahal (s. d.), Gravmoske over
Shah Dshehan og hans Hustru. Af nyere
Bygninger findes Regeringsbygninger, et Vajsenhus
og flere Kirker.
M. V.

Agraf (fr. agraffe; ital. graffio), Krampe,
Spænde, forsynet med Hage og Øsken, til at
sammenholde Klædedragten; Krog til at
sammenholde f. Eks. Gardiner. I Bygningskunsten
den konsolformede Slutsten i Midten af et
profileret Bueslag; i Kirurgien: et Instrument, der
holder Saarrandene sammen; endvidere en af
Veterinæren Vachette opfunden Jernkrampe,
som benyttes til at gøre Længdespalter i
Hestens Hov ubevægelige (se Hornkløft).

Agrafī (af gr. γράφω, skriver), Tabet af Evnen
til at gengive Tankerne ved Hjælp af
Skriftsproget; A. optræder som en Følge af
Sygdomme i Hjernen og er ofte forbunden med
Afasi (s. d.).

Agram [↱a.gram], Komitat i Kroatien, grænser
i V. til Steiermark og Krain, i S. til Komitatet
Modrus-Fiume og til Bosnien, i Ø. til Komitatet
Pozega og Belovár, i N. til Komitatet Varasdin;
det er 721 km2 med (1901) 476928 Indb., mest
romersk-katolske Kroater og Serber. Komitatet
er bjergrigt i N. og SV., Sletteland i Midten
omkr. Sava; det frembringer meget Korn, Vin
og Frugt. — Byen Agram, kgl. Fristad og
Hovedstad i Kongeriget Kroatien-Slavonien,
ligger smukt paa Sletten mellem Save og
Sljeme-Bjergene, er Sæde for den kroatisk-slavoniske
Ban ell. Vicekonge og for Kongerigets
Parlament og Højesteret. Byen deles i tre Distrikter:
Bispebyen ell. Kapitelstaden med
Ærkebispens Palads og den gotiske Katedral (fra
1099) ligger Ø. f. Bækken Medvescak, der flyder
til Save; den øvre By V. f. Bækken paa Højen
Gric indeholder Banens Palads, Regeringsbygningerne
og et naturhistorisk Museum; den moderne
nedre By ligger mod S. og indeholder
Industri- og Forretningskvartererne samt
Raadhuset, Teatret, Franz-Joseph-Univ. (grundet
1874) og Nationalmuseets arkæologiske og
Kunst-Afdeling. Romersk-katolske Kirker og Skoler
er talrige, hvorimod der kun findes een
protestantisk Kirke. Byen indeholder en botanisk
Have, fl. Parkanlæg og er omgivet af Vinhaver.
A. har (1910) 79038 Indb. og driver en betydelig
Handel med Korn og Vin samt Industri i
Tobak, Læder og Lærred. Ærkebispesædet er
grundet 1094 af Ladislaus I af Ungarn; 1242,
efter Mongolernes Fordrivelse, blev A. en kgl.
Fristad. I Tyrkerkrigenes Tid var den en vigtig
Grænsefæstning. 1867 blev den Hovedstad for
Kroatien-Slavonien og har derefter taget stærkt
Opsving. 1880 og 1901 blev Byen hjemsøgt af
Jordskælv.
G. Ht.

Agraman er en forholdsvis smal Bort, der
enten er vævet (baandvævet) ell. forarbejdet af
Possementarbejde. Ofte kaldes ogsaa gimpede
Borter for A. A. er beregnede til at kunne sættes
oven paa et ell. andet Stof, saaledes at
Kanterne er synlige.
R. H.

Agrammatisme, se Akatafasi.

agrapha [-fa] (dicta agrapha), uskrevne
Udsagn, kaldes de i den ældste, kristelige
Overlevering Kristus tillagte Udsagn, der ikke er
opbevarede i de 4 Evangelier. Saadanne Udsagn
findes hos fl. Apostel- og Kirkefædre. I Ny
Testament findes kun eet, nemlig Apostl. Gern. 20, 35:
Det er saligere at give end at tage.
J. C. J.

Agrar betyder Landbo, men har i alm.
Sprogbrug faaet Bet. af en Ven af Landbruget. I
forskellige Lande har Landmænd o. a., der mener,
at Landbrugets Interesser har været tilsidesatte
af Lovgivningsmagten, sluttet sig sammen i
A.-Foreninger for at søge disses Interesser
fremmede. Smlg. Agrarforening.

Agrarbank, en Bank, hvis Formaal er at yde
Laan til Landejendomsbesiddere; se Bank.

Agrarforening, Danmarks, stiftedes 22.
Novbr 1893 paa et Møde i Odense af 200 valgte
Ombud fra alle Egne af Landet — efter et
forberedende Møde 27. Maj s. A. i Fruens Bøge
ved Odense af 1700 Landbrugere — med det
Formaal at værne Landbrugets sociale og
økonomiske Interesser under de daværende
trykkende Kaar. Den vilde særlig virke for
Ændringer i Beskatningen og Indskrænkning af de
uproduktive Udgifter, og den omfattede saavel
Godsejere og Proprietærer som Gaardmænd og
Husmænd, uden Hensyn til deres politiske Stade:
der tilstræbtes opr. ingen Sammensmeltning til
et nyt Parti, men kun en Sammenslutning for
at genoprette politisk Fred i Landet og bringe
Lovgivningsarbejdet paa ny i Gang. A. fik
hurtig 74300 Medlemmer, fortrinsvis i Nørrejylland,
og øvede en ikke ringe Indflydelse paa
Afslutningen af det politiske Forlig Apr. 1894 samt
gav Stødet til Nedsættelse af Toldkommissionen
1895 og til Genoptagelse af Forhandlingerne om
de direkte Skatters Omdannelse 1896. Men da
der ikke naaedes nogen hurtig Løsning paa disse
Spørgsmaal, og der desuden opstod Uenighed
i A., fordi en Del ønskede Landbrugstold, men
største Parten holdt fast ved Frihandelsgrundsætningerne,
fulgte snart en meget stærk
Nedgang af Medlemmer, og dette fortsattes
yderligere, da Skattelovene var vedtagne 1903, og
Foreningens Formaal saaledes delvis var naaet.
Dog beholdt A. med sine 25000 Medlemmer endnu
en vis Magt, særlig i modererende Retning.
Dens Stifter og Sjælen i dens Virksomhed var
Proprietær Fr. Andersen til Rosendal paa Fyn,
som straks blev dens Viceformand og 1896—1903
dens Formand. Som A.’s Organ grundlagdes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free