Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agrigentum, det lat. Navn paa en af Siciliens største Byer i Oldtiden - Agrikolit - Agrikultur, d. s. s. Agerdyrkning - Agrikultursystem, Landbrugssystem - Agrilus, se Pragtbiller - agrimensor - Agrimonia, se Agermaane - Agrinion, Vrachori, By i Mellemgrækenland - Agriolimax, se Agersnegl - Agrion, se Guldsmede - Agrionia (gr.) ell. Agriania - Agriotes, se Smældere - Agriotherium Wagn (Hyaenarctus), en Gruppe fossile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produkter), især med Karthago, skød hurtig i Vejret
og var i sin Blomstringsperiode (5. Aarh. f. Kr.)
en af Oldtidens største Byer. Angivelserne om
Tallet paa dens Indb. svinger fra 200000 til
800000; det sidste er dog sikkert alt for stort.
Kort Tid efter Stadens Anlæggelse svang Falaris
sig op til Enehersker over den; hans Grusomhed
var berygtet i hele Oldtiden. Omkr. Midten af
6. Aarh. blev han styrtet. Derefter herskede en
republikansk Forfatning, indtil den dygtige
Theron 488 genindførte Enevælden. Under ham
udfoldede A. sin største Kraft. Han udvidede
Byens Omraade lige til Siciliens Nordkyst, slog
480 i Forening med sin Svigersøn Gelon, Herre
i Syrakus, Karthagerne ved Himera og fordrev
dem fra Øen. Hans Søn, der arvede Magten
473, blev kort efter fordrevet; fra nu af var
Byen en Republik. Ligesom i andre velhavende
gr. Handelsstæder skattedes Kunst og Poesi højt
i A. Theron kaldte flere af Hellas’ Digtere til
sit Hof; af Byens egne Sønner blev Empedokles
berømt for sine filosofiske Læredigte. 406 blev
A. erobret og ødelagt af Karthagerne under
Himilko og Hannibal. Fra 338, da Timoleon
førte Kolonister derhen fra Velia, hævede den
sig atter, men kom siden igen under
Karthagernes Herredømme. Under de puniske Krige var
den skiftevis i Romernes og Karthagernes
Hænder og led meget ved Krigens Ulykker. Først
da Romernes Herredømme havde skabt varig
Fred, voksede A. paa ny og indtog igen sin
Plads som en af Siciliens betydeligste Stæder;
dog naaede den aldrig saa højt som i sin første
uafhængige Periode. (Om Byens Skæbne i
Middelalderen og den nyere Tid se Girgenti).
— A. laa paa en Højflade (335 m o. H.) omtr.
4 km fra Kysten, mellem Floderne Akragas og
Hypsas, der forener sig ndf. Byen, og ved
hvis Munding dens Havneplads var. Dens
betydelige Omfang lader sig endnu forfølge (Dele
af Bymuren er bevarede); den moderne By
Girgenti indtager kun det nordvestlige Hjørne
deraf. Langs dens sydlige Rand, over en brat
Skrænt, hvor Murene har holdt sig bedst, staar
endnu imponerende Ruiner af Templer, som til
Dels hører til den doriske Stils stolteste
Mindesmærker, nemlig naar man gaar fra Ø. mod V.:
Templerne for Juno Lacinia, Concordia (ypperlig
bevaret), Hercules, den olympiske Jupiter (det
største af dem alle, c. 111 m langt, c. 56 m bredt,
men aldrig fuldført), Castor og Pollux, Vulkan.
Nogle af disse gængse Benævnelser er imidlertid
højst usikre. De to sidstnævnte er yngre end
de andre; foruden Tempelresterne findes
forskellige andre Ruiner (f. Eks. den saakaldte Theron’s
Grav), som stammer fra Romertiden.
C. B.
Agrikolit, et Mineral fra Sachsen, af
Sammensætning Bi4Si3O12, der optræder i Form af
smaa gule, kugleformede Masser.
O. B. B.
Agrikultur, d. s. s. Agerdyrkning.
Agrikultursystem, Landbrugssystem.
Agrilus, se Pragtbiller.
agrimensor (lat.) Landmaaler (ogsaa
gromaticus, af groma, Nivellerinstrument).
Landmaaling var i den romerske Republiks Tid en
privat Forretning; i Kejsertiden fandtes
offentlig ansatte Landmaalere. Disse anvendtes dels
i Felten til Opmaaling af Lejrpladsen, dels til
Opmaaling og Bonitering af det direkte
beskattede Land i Provinserne, dels ved
Landuddelingerne til Militærkolonierne, hvor de besørgede
Opmaalingen, Boniteringen og Fordelingen af
Jorden, anbragte Grænsestene og udfærdigede
Kort og Registre. Endelig medvirkede de ved
den retslige Afgørelse af Grænsestridigheder.
Den romerske Landmaaling benyttede stedse et
ældgammelt, nationalt System (limitatio), der i
Hovedsagen gik ud paa en Inddeling i
firkantede (kvadratiske ell. rektangulære) Felter,
delelige efter et vist Flademaal (jugerum);
Instrumenterne derimod og Reglerne for deres
Benyttelse skyldes Grækerne. — Den herhen hørende
antikke Litt., der skriver sig fra 1.—5. Aarh.
e. Kr., men er yderst mangelfuldt overleveret,
findes samlet i »Die Schriften der röm.
Feldmesser, herausgeg. u. erläutert v. Blume,
Lachmann u. Rudorff«, 2 Bd (Berlin 1848—52).
(Litt.: M. Cantor, »Die röm. Agrimensoren«
[Leipzig 1875]; E. Stöber, »Die röm.
Grundsteuervermessung« [München 1877]; P. de
Tissot, Les agrimensores de l’ancienne Rome
[Paris 1879]; Kubitschek i Pauly-Wissowas
Realencyklopædi, I under Agr.).
A. B. D.
Agrimonia, se Agermaane.
Agrinion, Vrachori, By i
Mellemgrækenland, Nomos Akarnania og Ætolia, ligger 27 km
NNØ. f. Missolonghi, med hvilken By den er
forbundet ved Jernbane. (1907) 8039 Indb. A.
er bekendt for sin Tobaksavl. Byen kaldes af
Befolkningen Vrachori, men Oldtidsnavnet A.
er genoplivet i den officielle Benævnelse.
Agriolimax, se Agersnegl.
Agrion [↱a-], se Guldsmede.
Agrionia (gr.) ell. Agriania, Dionysos-Fest,
som i Oldtiden holdtes fl. Steder i Grækenland
ved Foraarstid; Maaneden, hvori den faldt,
havde i fl. Egnes Kalender Navn derefter.
Ordets Etymologi er usikker; i nyere Tid har
man villet tyde A. som en gammel Fest for de
Afdøde (ifølge Overleveringen er A. i Argos
en Dødningefest), der først senere er blevet
helliget Dionysos. Til Festen i Orchomenos
i Boiotien knyttede der sig den Skik, at Præsten
med et draget Sværd forfulgte de tilstedeværende
Kvinder og maatte dræbe den, han
indhentede. Om Anledningen hertil fortalte Sagnet:
Minyas’ Døtre havde søgt at hindre Dionysos’
Dyrkelse, men var til Straf herfor blevne
vanvittige og havde sønderrevet den enes Søn. I
Virkeligheden synes der i den ejendommelige
Kultusskik at ligge en Erindring om Menneskeofre,
der ikke var den ældste Dionysos-Dyrkelse
fremmede. — En anden boiotisk Festskik var,
at Kvinderne forgæves ledte efter Dionysos, som
man antog var flygtet til Muserne; derefter
holdtes et lystigt Gilde. (Litt.: P. Nilsson,
»Griechische Feste« 271 ff.).
C. B.
Agriotes, se Smældere.
Agriotherium Wagn. (Hyaenarctus), en
Gruppe fossile, bjørneagtige Rovdyr fra Øvre Tertiær
(miocæne og pliocæne Lag) i Europa og Syd-Asien;
de danner bl. a. ved Tændernes Bygning
en Overgang fra de tertiære Hundeformer til
Bjørnene; de fleste Arter er store Former;
men mindre Arter findes i miocæne Lag.
R. Hg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
