- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
328

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aguado, Alexander Maria, spansk Finansmand (1784-1842) - Aguado, Dionysio, bekendt Guitarvirtuos (1784-1849) - aguador - Aguamiel, Honningvand - Aguas Calientes, en af Indlandsstaterne i Meksiko - Aguesseau, d', se Daguesseau. - Aguilar, Grace, eng. Forfatterinde (1816-47) - Aguilar de Campos, By i Nordspanien - Aguilar de la Frontera, By i Sydspanien - Aguilas, San Juan de las A., Havneby i det sydøstlige Spanien - Aguilera, Ventura Ruiz, sp. Digter (1820-1881) - Aguinaldo y Famo, Emilio, Fører for Uafhængighedsbevægelsen paa Filippinerne, f. 1872 - Agulhas, Cap, Naaleforbjerget, Odde paa Sydkysten af Kaplandet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Malerisamling, beskrevet af Gavard i Galérie Aguado
[1839—47, 4 Bd].

Aguado [a↱gwaðå], Dionysio, bekendt
Guitarvirtuos (1784—1849), var f. i Madrid, men
optraadte 1825—38 i Paris, hvor han gjorde
stor Lykke og var meget feteret. Han har skrevet
en fortræffelig Méthode complète de guitare.

aguador [agwa↱ðår], Vandbærer og
Vandhandler i Spanien.

Aguamiel [agwa↱miæl], Honningvand, en
sukkerholdig Saft, der vindes af Agave-Arter.
Stænglerne ophober Saften, forinden
Blomsterskuddet dannes. En enkelt Plante kan give
indtil 1100 l Saft med et Indhold af omkr. 10 %
Sukker. Saften benyttes i Meksiko til Fremstilling
af en gæret Drik, Pulque og en Slags
Brændevin, Mescal.
B. G.

Aguas Calientes [↱agwas-ka↱liæntæs], en af
Indlandsstaterne i Meksiko, begrænset mod N.,
Ø. og V. af Staten Zacatecas, m. S. af Jalisco,
er 7692 km2 med (1910) 120511 Indb. Den er
en Del af det meksikanske Plateau, c. 1600 m
o. H.; i V. hæver sig Bjergkæder, Udløbere fra
Sierra Madre Occidental. Klimaet er mildt, ikke
regnfattigt; der avles megen Hvede, Majs,
Bælgfrugter, og — i Dalene mod V. — Sukkerrør.
Bjergværksdriften er i Tilbagegang. Hovedstaden
A. C., i 1900 m’s Højde, med (1910) 44800
Indb., er Knudepunktet for fire Jernbaner og
har en blomstrende Handel og Industri, især
Bomuldsvæveri, samt Havebrug. Byen har sit
Navn af de talrige varme Kilder i Omegnen.
G. Ht.

Aguesseau, d’ [d-agæ↱so], se Daguesseau.

Aguilar [↱agila.ə, agi↱la.ə ell. ə’ga^ilə.], Grace,
eng. Forfatterinde (1816—47), Datter af en
jødisk Købmand. 1835 optraadte hun i
Litteraturen med Digtsamlingen The magic wreath.
Opdragelsen i Hjemmet og Moderkærligheden
er de Emner, hun fortrinsvis behandler i sine
Arbejder, blandt hvilke Home influence [36.
Opl., 1881], A mother’s recompense [21. Opl.
1869] og Women’s friendship [14. Opl. 1874] i
Særdeleshed udmærker sig ved poetisk Følelse
og kristelig Moral. I andre, saaledes f. Eks.
The jewish faith, The martyrs or vale of
cedars
, fremtræder desuden hendes varme
Hengivenhed for Fædrenes Tro. Særlig fortræffelig
er hendes historiske Roman »Robert Bruce«.
Hendes Bøger er oversatte paa fl. europæiske
Sprog.
I. O.

Aguilar de Campos [agi↱lar], By i
Nordspanien, Provins Palencia, ligger 103 km NNØ. f.
Palencia i Pisuerga-Dalen og ved den spanske
Nordbane. (1900) 2500 Indb. A. har aarligt 4
store Markeder.
H. P. S.

Aguilar de la Frontera [agi↱lar], By i
Sydspanien, Provins Cordoba, ligger 49 km S. f.
Cordoba i en frugtbar Vinegn ved Banen fra
Cordoba til Malaga. (1900) 10013 Indb. A. har et
arab. Citadel og en Klosterkirke med Malerier
af gamle spanske Mestre. I Nærheden findes
Saltkilder.
H. P. S.

Aguilas [↱agilas], San Juan [-кwan] de
las A.
, Havneby i det sydøstlige Spanien,
Provins Murcia, ligger 65 km SV. f. Cartagena.
(1900) 11363 Indb. A. er Havnestad for Lorca
og for det sydligere liggende Sierra Almagrera,
hvorfra udføres Bly. Desuden er A. et
Hovedudskibningssted for Alfagræs og Soda fra Murcia.
H. P. S.

Aguilera [agi↱læra], Ventura Ruiz, sp.
Digter, f. i Salamanca 2. Novbr 1820, d. 1. Juli
1881. Han studerede Medicin, men kastede sig
tidlig ind i det politiske Liv, som saa mange i
Spanien, og virkede som liberal Journalist og
Bladredaktør. Til sidst var han Direktør for det
arkæologiske Museum i Madrid. A. var en
frugtbar og en Tid meget læst Poet, men største
Delen af hans Frembringelser er lovlig lette
Varer. Enkelte af hans Arbejder, hvoraf mange
er politisk Poesi, vil vel holde sig, navnlig de
Digte, hvori simple og jævne Følelser kommer
til Orde, f. Eks. hans inderlige Strofer ved en
elsket Datters Død. Som de bedste af hans
mange Samlinger nævnes: Ecos nacionales [1849]
og Elegias [1862, oversatte paa Tysk af Joh.
Fastenrath], Leyenda de Nochebuena [1872,
ligeledes i tysk Gengivelse ved Fastenrath, 1880].
A.’s Obras completas udkom i Madrid 1873.
E. G.

Aguinaldo y Famo [agi↱naldå-i-↱famå],
Emilio, Fører for Uafhængighedsbevægelsen paa
Filippinerne, er f. 1872, deltog ivrig i Oprøret
mod Spanierne 1896 og maatte ved Oprørets
Undertrykkelse Decbr 1897 flygte til Hongkong.
Efter den sp.-amer. Krigs Udbrud vendte A.
tilbage, bekæmpede paa ny, støttet af Admiral
Dewey, Spanierne og erobrede næsten hele Øen
Luzon. 13. Juni 1899 proklameredes den
filippinske Republik, og A. forsøgte forgæves som
Præsident at opnaa Stormagternes
Anerkendelse. Efter Fredsslutningen mellem de
forenede Stater og Spanien førte han med
vekslende Held en langvarig Guerillakrig mod
Amerikanerne, blev 1901 taget til Fange, maatte
sværge Troskabsed til de forenede Stater og
opfordre sine Landsmænd til at nedlægge
Vaabnene. 1902 blev han atter frigivet og har siden
forholdt sig rolig.
F. de F.

Agulhas [ə↱gul∫], Cap,
Naaleforbjerget, Odde paa Sydkysten af Kaplandet, 220
km SØ. f. det gode Haabs Forbjerg, er Afrikas
sydligste Punkt og ligger paa 34° 51′ s. Br. og
20° ø. L. for Grw. Umiddelbart S. f. dette
udbreder sig den store Agulhas-Banke, et
Sidestykke til New-Foundlandsbanken, med en
Gennemsnitsbredde af 100 km og en Gennemsnitsvandhøjde
af kun 112—130 m. Banken giver sig
let til Kende for Skibene ved sine heftige og kort
løbende Søer, der ogsaa ved gunstige Vinde
nøder til at mindske Sejl, for at ikke Masterne
skal knække ved Skibets heftige »Arbejden«.
Agulhas-Strømmen hører til det indiske
Oceans Strømsystem og er en langs Kaplandets
Kyst løbende Fortsættelse af den Del af den
varme Ækvatorialstrøm, der løber ned mellem
Afrikas Fastland og Madagaskar. Ved Afrikas
Sydspids støder den sammen med den fra SV.
kommende, kolde, antarktiske Strøm, der hører
til det atlantiske Oceans Strømsystem. Ved
denne Konflikt, der forraader sig ved vild
Søgang og stor Forskel i Varmeforhold paa
meget smaa Rum, bliver den største Del af
Agulhas-Strømmen kastet tilbage mod Ø., ledsaget
i S. af en Gren af den antarktiske Strøm.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free