- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
339

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aigina (Ægina), gr. Ø i den saroniske Bugt - aiginetisk Kunst - Aigion, Stad i Achaia - Aigis (gr.), Ægiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Velmagt skal Øen have haft 470000 Slaver; nutildags
er hele Indbyggertallet 8600. hvoraf c. 5000 i
Hovedbyen. I den senere Oldtid og i Middelalderen
skiftende Skæbne. Under Frihedskrigen
boede Capodistrias en Tid her og fornyede Byens
Havneanlæg. I Nutiden er Indbyggerne dygtige
Handels- og især Søfolk, der bl. a. driver stort
Svampefiskeri. Desuden drives noget Agerbrug
og Dyrkning af Frugttræer. — I Oldtiden havde
Byen en Række Templer, et Teater m. m. Af et
Tempel, mulig for Afrodite, staar endnu lige ved
Byen en enkelt Søjle. En gl., simpel Helligdom
for den panhelleniske Zeus fandtes paa den
højeste Bjergtop. Ved Østkysten, paa et nu
ubeboet Sted, ligger prægtige Ruiner af et dorisk
Tempel (se Aiginetisk Kunst).
H. A. K.

illustration placeholder
Kriger fra Aiginatempelets Østgavl (München).


aiginetisk Kunst har til Tider været gængs
Betegnelse for al arkaisk græsk Oldtidskunst,
idet de først bekendte meget fremragende
Frembringelser fra denne Periode stammer fra Øen
Aigina. I de tidlige Perioder af den klassiske
Oldtid, hvori Øen ved Handel og Søfart blev en
af de betydeligste Magter i Grækenland,
udvikledes her fra 6. Aarh. f. Kr. en egen Kunstskole,
af hvis første Mand, Onatas, der særlig
nævnes en Række statuariske Fremstillinger.
Højdepunktet naaedes paa Perserkrigenes Tid. Øens
Kamp mod Athen og dens endelige Underkastelse
i 456 f. Kr. bragte Stagnation i alle Forhold,
og Udviklingen blev saaledes afbrudt just ved
den rigeste klassiske Tids Begyndelse.

Det ældste kendte Kunstnernavn er Smilis;
fra Blomstringstiden er Kallon og Onatas
de berømteste, begge paa Perserkrigenes Tid, c.
490—460 f. Kr. Af begge nævnes en Rk. Værker,
af Onatas saaledes Fremstillinger af Apollon
(Pergamon), Hermes og Herakles (i Olympia) og
større Figursammenstillinger. Fortrinsvis
anvendte de aiginetiske Kunstnere Bronzen, hvori
de med stor teknisk Dygtighed især omhyggelig
udformede Billedet af det gennem Idræt
harmonisk udviklede Mandslegeme. Idet imidlertid
intet af de betydeligere Bronzearbejder er
bevaret til vor Tid, knytter Forestillingerne om
a. K. sig for os fortrinsvis til de aiginetiske
Skulpturer
, en Række Marmorfigurer fra 2
Gavlgrupper, der 1811 fandtes i Ruinerne af det
Tempel, hvortil de hørte, og førtes til München,
hvor de nu, restaureredes af Thorvaldsen, er
opstillede i Glyptoteket. En Del Supplementer,
delvis ret betydelige, fremkom ved ny Udgravninger
1901 ved A. Furtwängler, nu bevarede i
Museerne i Athen og paa Aigina. Templet var
bygget ved 480 og viet Aphaia, der i Kunsten
fremstilledes som Athene. Det byggedes paa en ældre
Helligdoms Plads paa en lav Bjergtop ved Øens
Nordøstpynt, i ringe Afstand fra Havet;
betydelige Dele af Søjlestillinger m. m. er endnu
bevarede. Det var i dorisk Stil med Omgang, med
6 X 13 slanke Søjler. Gavlgrupperne
fremstillede begge en homerisk Kampscene om en
falden Krigers Lig; i Midten stod i dem begge
Gudinden; til begge Sider kæmpedes der, ud til
Siden med knælende ell. bøjede Figurer, medens
liggende, faldne Krigere afsluttede
Fremstillingen mod Gavlfelternes lave Hjørner.
Grupperingen er væsentlig symmetrisk, dog med nogen
Frihed. Figurerne er i noget under naturlig
Størrelse; Mandslegemet gengives oftest
nøgent, med omhyggelig Gengivelse af
Muskulaturen, dog af en egen Tørhed og med
konventionelle Træk, især i Behandlingen af Haaret
og Skægget hos de ældre Mænd. I Ansigtet
gengives den ydre Form detailleret, men paa en
egen stereotyp, livløs Maade, væsentlig ens hos
de Kæmpende, Saarede og Døende (»æginetisk
Smil«). Stærkt konventionelt bundet er ogsaa den
rigt draperede Gudindeskikkelse. Figurerne
havde oprindelig kraftig Farvelægning. De er
særdeles vigtige Vidnesbyrd om den Udvikling i
Kunsten, som danner Overgangen fra ældre
Tiders Ufuldkommenhed til Feidias’ og Praxiteles’
Højder. (Litt.: Furtwängler, »Aigina«
[München 1906]).
H. A. K.

Aigion [↱a^i-], Stad i Achaia med en Helligdom
for Zeus, det achæiske Forbunds Skytsgud.

illustration placeholder
Athena med Aigis ældre Form (Vasebillede).


Aigis [↱a^i-], (gr.), Ægiden, tænkes i de
homeriske Kvad som et stort Skjold, der er
smeddet af Hefaistos og tilhører Zeus; det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free